« Tilbage til søgeresultaterne
Tjenestepigernes Fagskole
Hvis nogen har Lyst til at se, hvad Udholdenhed, frejdigt Mod og fast Overbevisning om det retfærdige i den Sag, der arbejdes for, kan udrette - selv hvor der begyndes med to bare Hænder, men rigtignok tillige med et kækt og lyst lille Kvindehoved, - saa gaa op i „Tvermosegaard” (Rosengaarden 14) og bed Frk. Christensen vise Dem om i „Københavns Tjenestepigeforenings Fagskole”.
Foreningen har lejet en Lejlighed paa 30 Værelser, svarende til 6 Lejligheder ovenover. Fra Kontor og Venteværelse kommer man ind i den store Foredragssal, hvor et nyt, blanktpoleret Fortepiano - som Medlemmerne har købt ved Sammenskud - straks straaler en i Møde. De øvrige Rum bruges til Køkken med Spise og Forraadskammer; Elevværelser - lyse, luftige, lyst møblerede Rum, hvert for 4 á 5 unge Piger - Badeværelse, den nydeligt udstyrede Spisestue og Kaffeværelse for Middagsabonnenter.
„Vi har Plads til 18 Elever”, siger Frøken Christensen. „Vi optager unge Piger fra 16 -20 Aar for et halvt Aar. De faar gratis Kost, Logis, Vask og grundig Undervisning i Madlavning, Husgerning. Borddækning, Vask og Strygning. Denne Afdeling er fuldt besat med unge Piger fra Land og By, og vi har allerede Indmeldelser til det Kursus, der begynder i Maj 1907. Vort andet Kursus for Tjenestepiger over 20 Aar - 2 Maaneders Undervisning (fra 12-6) i borgerlig og finere Madlavning, Anretning, Bagning og Syltning - Betaling 20 Kr. pr. Maaned - er endnu ikke saa godt besat. De mener, at Tjenestepigerne - thi kun Tjenestepiger optages her - ikke har saa godt Raad til at betale 20 Kr. ? Aldeles fejlt! Tjenestepigestanden er ikke fattig; den skal lære at forstaa, at med den høje Løn, der nu bydes, og alt frit i Huset, er den endog ret velstaaende. Hvor mange Kvinder har - som Tjenestepigerne 16-18 Kr. maanedlig til eget Brug? - Nej, det er Frihed, Tjenestepigen mangler Tid til Dygtiggørelse i sit Fag og til aandelig Udvikling, dette vil højne Standen og derom gælder det. Mange unge Piger foretrækker det langt mere opslidende Liv paa Fabriken eller som Sypige - ja, de foretrækker at sulte paa en Kvist, fremfor at tjene uden bestemt Arbejdstid, der i det mindste nogle Timer hver Dag gør dem til deres egne Herrer. Tjenestepigen er saa velstillet, at hun for sin Stands Værdigheds Skyld aldrig burde modtage Drikkepenge eller Gaver - nogle Steder fæstes Pigerne jo udtrykkelig med Udsigt hertil - men kun Løn for sit Arbejde, der som i Forretningslivet, ikke straks burde være højeste Løn, men stigende med Aarene og Dygtigheden. Tjenestepigestandens Højnelse kommer hele Samfundet til gode. De unge Piger udgaar sædvanlig fra fattige Hjem, de kommer til at færdes i de mere velhavende og rige Hjem - tænk paa deres Indflydelse paa Børnene! Og hvis de gifter sig, vender de sædvanlig tilbage til de smaa Hjems Forhold - hvad nytter det, at der skaffes Penge, naar Husmoderen ikke forstaar at benytte dem paa rette Maade? Forstod Folk rigtig, hvad vi vil, saa støttede de os bedre baade med Sympathi og Midler. Denne Skole er, som Hermann Trier sagde i sin Tale ved Indvielsesfesten, den første Skole, der rejses af Arbejderne selv for at dygtiggøre og højne Fagets Arbejdere. Heller ikke Tjenestepigerne selv forstaar, at det gælder at samle sig”. Med et lille sørgmodigt Smil tilføjer Frk. Christensen: „Jeg indser nu, at der behøves mere end een Menneskealder for at virkeliggøre min Drøm: Tjenestepigernes Sammenslutning til Arbejde for deres egen Sag.”
Paa mit Spørgsmaal om der intet andet er, Frk. Christensen ønsker at sige, svarer hun smilende: „Jo, vi vilde blive meget glade, om en eller anden vilde betænke vor Forening i sit Testamente”.
I Anledning af, at det snart er Jul, vil jeg tilføje en lille Bemærkning: man kan ikke blot spise til Middag og drikke Kaffe hver Dag i Tvermosegaard (Rosengaarden 14) - Kaffe med friske hjemmebagte Kager; men man kan sende sin Kagekasse derop og faa den sendt fyldt hjem med al Slags hjemmebagt Bagværk.
„Kv. og Sf.” ønsker Foreningen Lykke og Fremgang. Dette dristigt startede og smukt realiserede Arbejde af en ung Kvinde, der føler saa varmt og arbejder saa klogt for sine Standsfællers Sag, er en Ære for os danske Kvinder.
