« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Børn
Børns Fritid.
Mange Mødre har sikkert følt Vanskelighederne ved at faa deres Børn beskæftigede, og særlig i de lange Skoleferier jamret over den underlig planløse Virketrang og dermed følgende Uro og Ugidelighed, der kunde komme over dem. Saa længe Børnene kunde lege, var alting jo for saa vidt godt. At Legen sætter alle Barnets Evner i det frugtbareste Sammenspil, og at kun det Barn, der rigtig til Gavns har leget, bliver til et helt Menneske, tænkte de maaske mindre paa, end at Tiden i hvert Fald gik. Men en Storbys meget Indeliv og forholdsvis smaa Lejligheder og nervøse Forældre lægger mange Vanskeligheder i Vejen for Børnenes Lege. Deres Aktivitetstrang skal have Luft, og hvor de naturlige Tilskyndelser hæmmes, maa Forældrene komme med Idéer. Det er nu noget, Forældre ikke altid har. Derfor gaar de til Thorngreen og køber noget pragtfuldt mekanisk Legetøj eller til Boghandleren og køber den nyeste Børnebog.
Desværre bliver Legetøjet efterhaanden kedeligt, og Bogen bliver læst ud. Hvad saa? Konsekvent maa man igen ud og købe nyt Underholdningsstof. Men om ikke andet, vil økonomiske Grunde snart overbevise de fleste Forældre om, at dette er en gal Vej.
Det gælder ikke om blot at faa Børnenes Tid slaaet ihjel. Der er noget langt simplere og dog langt sværere. Det gælder om at lade Børnenes naturlige Virksomhedstrang faa Næring og Vækstbetingelser. Lad dem have Lov at rode, lad dem eksperimentere, lad dem bruge den Fysik, de har lært i Skolen, lad dem faa Lov at leve sammen med Dyr, Hunde, Kaniner, Duer, som de selv passer, eller binde deres Bøger ind og lave sig Legetøj i Træsløjd. Jo mere Energi til at tage sig sligt paa og passe det, et Barn har, des mere kan man bygge paa dets menneskelige Dygtighed. Det sunde Barns Interesse gaar helt udad, mod at lære Tingene at kende og selv frembringe Ting. Imødekommer man denne Trang, vil det sunde Barn aldrig kede sig.
Der er andre Børn, der tilsyneladende heller aldrig keder sig. Det er dem, der altid hænger over en Bog. De er lette at have med at gøre, men jeg vil dog pege paa, at denne Læselyst kan skjule en vis Art Dovenskab, en Mangel paa selvstændig Foretagsomhed og indre Liv, saa der er ligesom en Tomhed, der skal fyldes.
Traf vi omvendt et Barn, der var helt praktisk udadvendt og slet ikke brød sig om Læsning, vilde Vi dog vist tro, det ogsaa manglede noget. Ren menneskelig Forstaaelse vilde det sikkert skorte ham paa, og nogen stor Gemytsrigdom kunde der sikkert heller ikke være, ikke fordi denne skabes af Bøger, men fordi den oftest trænger til mere Næring, end Virkeligheden byder.
Derfor bør Læsning være et Led i Børnenes Beskæftigelser. Jeg tror bare ikke, Forældre altid viser den den tilbørlige Opmærksomhed.
I tidligere Tider var Barnets og den voksnes Læsning for en stor Del den samme. Hyppigt saadan, at den sank ned fra de ældre til Børnene, som Sagaer, Eventyr, Folkebøger og senest historiske Romaner. Men efterhaanden som de voksnes Literatur mere og mere tager sig rent kunstneriske Formaal og af flere Grunde kun bliver for voksne, har der udviklet sig, i de sidste 50 Aar, omtrent en selvstændig Børnebogsliteratur, hvor Forlagsindustrien forsyner Markedet med noget for enhver Alder og enhver Smag. Der spekuleres ogsaa her mest i den slette Smag. Det rene Pjank og den følsomste Overspændthed, de mest spændende Røverhistorier og de artigste Solstraalefortællinger serveres ved Siden af ganske overfladiske, „belærende” Afkog.
Børnene sluger Bøgerne. Deres Fantasi og Følelse, Begejstring og Had faar paa mange Maader i dette brogede Stof den Næring, de begærer. Men der er en Fare for, at det bliver ved en Mængde Smaaimpulser, at Bøgerne giver Krydderier, ikke nogen Kost, der sundt og nærende kan gaa over i Blodet. Man kan næppe lægge nogen fast Læseplan - hver Generation og hvert Barn har sin Literatur. I al Almindelighed kan man maaske nok sige, at jo mere Bøgerne taler til Anskuelsen og skildrer simple almenmenneskelige Forhold og Skæbner uden at overdyrke hverken det fantastiske eller følsomme - des bedre Næring byder de.
Men i og for sig kan de fleste Bøger bruges. Forældrene skal bare følge med, hvad deres Børn læser og laaner fra Skole og Kammerater. Man skulde altid frugtbargøre Virkningen (uskadeliggøre den mulig skadelige) ved Samtaler bagefter. Derved faar det læste Stof, der henvender sig til alle Børn, den nøjere Tilknytning til dette bestemte Barn, som først ret giver det Værdi for netop ham. Og desuden - jo mere Læsningen isolerer og bliver den enkeltes stille Nydelse, des usundere er den.
Jo mere den bygger Bro til andre Mennesker og andre Livsomraader, des sundere er den. Den Bog er god, der gaar igen i Barnets Lege. Den, der kun fører til en indestængt Fantasitilfredsstillelse, er i hvert Fald af tvivlsom Værdi.
Jo mere Forældrene lader Bøgerne være et Surrogat for det aandelige Indhold, deres Børn oprindelig søger hos dem, des mere lukker de dem ind i en Verden, som de selv til sidst vil staa udenfor. Og de overvurderer tillige Værdien af denne Læsning. Det er en gammel Overtro, at den egentlige Kultur kommer fra Bøgerne. Livet selv er den bedste Læremester, det levende Ord, ikke det trykte. Jeg vilde ønske, Mødre fortalte deres Børn Eventyr, før de læste dem, at de samtalte med dem om smaat og stort, gik paa Museer, paa Ture i Byen og paa Landet og lærte dem at iagttage Livets Mangfoldighed. Selv den bedste Bog i Verden kan ikke erstatte et kærligt forstaaende Menneskes levende Tale. Og først naar Sansen for Virkelighedens Rigdom og Dybde er ved at vaagne, kan Bøgerne træde til. De vil da ligesom for den voksne være gode Venner, der kan give Besked til den, der ønsker at faa mere at vide. Den vildeste Spillen Bold med Virkelighedens Fænomener, som noget Eventyr kan præstere, vil da ikke forrykke nogen Forestillinger, men netop være en sund og fri Fantasileg, fordi disse Fænomener er kendte andet Steds fra, og man ligesom viser sit Herredømme over dem ved vilkaarligt at tumle med dem.
Som sagt - jeg tror Vejen maa være den: lad Leg og Læsning faa sit Stof fra Livet selv, saa vil de blive som en Smeltedigel, hvorfra det udgaar omskabt til nyt, livfrembringende Stof.
