Borgerrepræsentantvalget.
I Anledning af Borgerrepræsentantvalget paa Tirsdag den 24. havde „de samlede Kvindeforeninger” indbudt til et offenligt Møde den 17. ds. Kommunalbestyrelsens Afslag paa Madadressen med de 20,000 Underskrifter var dem i frisk Minde, og de følte derfor Trang til, skønt de selv er udelukkede fra kommunale Valg, at gøre Rede for, hvorfor netop Kvinderne mindst kan være ligegyldige for kommunale Anliggender. Fru Johanne Meyer holdt det indledende Foredrag og betonede stærkt Nødvendigheden af at have Borgerrepræsentanter, der var i Forstaaelse med de Krav, som den forøgede Fattigdom i Nutiden krævede. At de nuværende Borgerrepræsentanter ikke var det, havde de vist ved deres Afslag paa Madadressen, idet de henviste Løsningen af denne Opgave til den private Godgørenhed. Fru Meyer mente, at saaledes som Fattigdommen nu ligger truende paa Bunden af ethvert socialt og politisk Spørgsmaal, vil den fuldstændig overvælde Samfundet, dersom vi ikke dæmmer for denne Strøm ved at bespise og opdrage de fattige Børn, da i modsat Fald dette Spild af Kræfter vil blive uerstatteligt for den kommende Slægt, og fremhævede, at netop det modsatte Princip maatte hævdes: ikke blot ved privat Godgørenhed at lindre de Fattiges Lidelser, men ved Hjælp af det offenliges Haand ordne Samfundet saaledes, at Fattigdommen fuldstændig afskaffes.
Kvinderne havde ved at skaffe 20.000 Underskrifter paa Madadressen givet Borgerrepræsentanterne en moralsk Støtte til at tale for Sagen, men dog havde de tiet stille for at hævde gamle Principer, som ikke passede under vore forandrede Tilstande. Hun opfordrede derfor de kommunale Vælgere til at stemme paa Mænd, der havde mere Forstaaelse af Nutidens Krav.
Kursusbestyrer Klausen, som af Kvinderne var indbudt til at tale og som var en af de opstillede nye Kandidater, talte sagligt og oplysende om Kommunens Indretning og paapegede adskillige Uretfærdigheder og Misligheder, som han mente, burde rettes, navnlig ved Ordningen af den kommunale Beskatning. Som Kommunelærer sagde hans Erfaringer ham, at Skolen vilde tage et mægtigt Opsving ved at Børnene blev bespiste. Børnene vilde vinde i Sundhed og Udseende saaledes, at Skolen vilde forandre Fysiognomi og miste Præget af at være en Fattigskole. Undervisningen vilde kunne forbedres og Middelstandsklassen vilde da ogsaa sætte deres Børn i Kommuneskolen.
Hr. Klausen vilde blot ønske en Straf over de to Herrer, som var Ordførere for Nægtelsen af Mad til de sultne Skolebørn, nemlig Hr. Kejser og Hr. Hommel, og det var, at de ved Vintertid, naar de seks Spisebilletter af det private Selskab blev givet til Læreren at uddele i hver Klasse, da at gøre Udvalget af de seks lykkelige, der hver anden Dag skulde have et Maaltid varm Mad. Havde de Herrer prøvet, hvad det vilde sige at gøre dette Udvalg, saa havde de neppe ihjælslaaet Andragendet.
Fru Louise Nørlund, som i 12 - 13 Aar havde været Lærerinde i Kommuneskolen, fortalte adskillige gribende Træk om de smaas Lidelse paa Grund af Sult, hvilket hun daglig selv var Vidne til, og tilføjede, at hvis Kvinderne havde Stemmeret, saa vilde de saavist ikke stemme paa Mænd, som ikke bedre forstod Tidens Krav. Hun sluttede med at opfordre Folk til at arbejde for Kvindernes Valgret, da det saa sikkert vilde komme til at se bedre ud i Samfundet.
Derefter vedtoges følgende Resolution: „Kvinderne, som alene paa Grund af deres Køn er udelukket fra de kommunale Valg, henstiller til de kommunale Vælgere at stemme paa de Kandidater, der vil virke for forbedret Undervisning i Kommuneskolen, Opholdssted for Børnene uden for Skoletiden, fattige Skolebørns Bespisning samt Plejestiftelse for hjemløse Børn.”
