« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinderne

Af: Redaktør Larsen-Ledet

« Se emneord

Kvinderne *)

Vi udtrykte i sin Tid vor Forundring og vor Beklagelse over, at Haverslev-Brorstrup Sogneraad ikke var frisindet nok til at give Kvinderne Stemme­ret i Sagen vedrørende „Afholds"-hotellets Skæbne.

„Kvinden og Samfundet" - Dansk Kvindesam­funds Organ - aftrykker i sit sidste Nummer vore Bemærkninger og knytter hertil følgende:

Det maa undre, at Mændene her, hvor det gjaldt Spiritus, og hvor unge Mænd, der ellers ikke er stem­meberettigede, end ikke blev udelukkede, gik Kvin­derne forbi; men det maa i endnu højere Grad undre, at Kvinderne ikke stærkt og højlydt protesterede imod til en saadan Yderlighed ikke at blive regnet med.

Dansk Kvindesamfunds Kredse bør være paa deres Post, og naar det trækker op til slige Afstemninger et eller andet Sted i deres Nærhed, bør de i Tide lægge sig i Selen og gøre alt, hvad der staar i deres Magt for at hjælpe Sogneraadene og andre Landstyrere til at faa Øje paa Kvinderne.

Den Opfordring, „Kvinden og Samfundet" retter til sine Meningsfæller, ønsker vi at gentage over­for dem, der lytter til vort Raad.

Naar det trækker op til Kommuneafstemninger maa vi Afholdsfolk være paa vor Post og gøre, hvad vi formaar for at Kvinderne kan faa Stemmeret.

De amerikanske Kvinder har gjort et mægtigt Arbejde for at faa Værtshusene lukkede. De har agiteret, de har demonstreret og - hvor man har villet unde dem Stemmeret - har de stemt mod Spiritustrafiken.

Det samme har været Tilfældet i Australien. Aldrig saa snart var Kvindernes sociale Samvittig-

hed vaagnet, før de med en enestaaende Energi kastede sig ind i Kampen mod Værtshusene. Og aldrig saa snart havde man trykket dem en Stemme­seddel i Haanden, før de lagde den i den Urne, der havde Paaskriften: Forbud mod Fabrikation og Salg af berusende Drikke.

Det samme vil sikkert blive Tilfældet herhjemme. Kvinderne vil - bl. a. for deres Børns Skyld - stemme mod den Trafik, der ødelægger Slæg­ten i Bund og Grund og skaber Tusinder af Hjem om til - vi fristes til at sige: smaa Helveder.

Kvinden er vor naturlige Forbundsfælle i Kam­pen mod Værtshusene og Drikkeboderne. Derfor maa vi lægge al vor Indflydelse i Vægtskaalen for, at hun faar lige Ret med os andre, naar der skal stemmes over Værtshusenes Skæbne.

Og - ja, selv om vi vidste, at Kvinderne gik lige stik imod os, saa vilde vi dog - for vort Vedkommende - stemme for, at de i dette og andre Tilfælde fik lige Ret med Mændene. Simpelt hen fordi det er retfærdigt - og en Bevægelse eller et Parti altid staar sig ved at øve Ret fær­dighed.

Vore Organisationer har da ogsaa - lige siden Bevægelsen saa Dagens Lys - gennem Love og Vedtægter faslslaaet Principet om Kvinders og Mænds Ligestilling i Følelsen af, at dette Princip var retfærdigt.

„Kvinden og Samfundet" forundrer sig over, at Kvinderne i Haverslev-Brorstrup ikke proteste­rede mod, at Sogneraadet uden videre lod dem være uden for det hele.

Aa, ja. Men vi forundrer os endnu mere over, at „Dansk Kvindesamfund" og vore øvrige Kvinde­organisationer ikke - mens Tid var - er indgaaet til Ædruelighedskommissionen med et An­dragende om, at Kvinderne maatte faa Ret til at deltage i de Kommuneafstemninger, vi rimeligvis faar hele Landet over, naar Ædruelighedskommisionens Forslag bar faaet Lovkraft.

Sandsynligvis har Kommissionen behandlet delte Spørgsmaal og taget sit Standpunkt - for eller imod.

Men Sagen kommer jo ogsaa for i Rigsdagen. Og det er da Tid for Kvinderne at sige deres Mening.

Vi tør trygt love dem, at det store Flertal af vort Lands 160,000 organiserede Afholdsfolk vil stille sig paa deres Side.

Larsen Ledet.

 

Det er os en Glæde at bringe ovenstaaende gode og helt frisindede Artikel til vore Læsere. Den stod som ledende Artikel i „Afholdsdagbladet Reform" af 9. ds. og dens Forf. er Redaktøren: Larsen Ledet.

Vi mener imidlertid ikke, at Kvinderne har for­sømt noget ved ikke at have indsendt et Andra­gende til Ædruelighedskommissionen; thi medens vi, hvor det gælder de gamle Institutioner, maa arbejde og kæmpe og trænge os paa for at faa vor retmæssige Plads, og medens alle konservative Magter vil udelukke os derfra, saa længe som blot muligt, saa maa vi gaa ud fra, at man i fremtidige Institutioner ikke vil udelukke Kvinderne, og vi har Grund til at tro, at man i Ædruelig-hedskommissionens eventuelle Forslag om Kom­muneafstemninger har taget Kvinderne med ogsaa uden noget Skridt fra vor Side.

Hvis ikke, skal vi nok være paa vor Post, naar Sagen kommer for i Rigsdagen, og vi skal i saa Fald benytte os af Tilsagnet om, at vort Lands 160,000 organiserede Afholdsfolk vil stille sig paa vor Side.         

Redaktionen.

 

*) Fra „Afholdsdagbladet Reform" af 9. ds.

Red.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner