« Tilbage til søgeresultaterne

Finlands kvindelige Landdagskandidater

« Se emneord

Udfaldet af Valgene til Landdagen blev en Over­raskelse saavel for de sejrende som for de besej­rede. Socialisterne havde ikke drømt om at de skulder blive Landdagens stærkeste Parti; heller ikke Ungfenomanerne om, at de skulde reduceres til en Minoritet, - de, som ved de tre sidste Standsrepræsentationer, havde udgjort Flertallet; endog de nationalistiske Gammelfenomaner, hvis energiske Agitation søger sin Lige i vort Land, havde haabet paa en absolut Majoritet; men de maatte nøjes med betydeligt mindre. Som Lokke­middel anvendtes blandt andet Race- og Sproghad, der altid hos os virker „som det røde Klæde paa Tyren". Heller ikke Socialisterne sparede paa Løfter Mark og Eng lovedes gratis og Alderdomsunderstøttelse til alle 55aarige. Et saadant Paradis vilde alle være med til at skabe. De eneste, som beregnede deres Udsigter og Styrke rigtigt, var det svenske Folkeparties Medlemmer, men Partiet var ogsaa velorganiseret og forberedt paa Valgkampen.

Forholdstals-Valgmaaden bidrog sit til disse Overraskelser, da man jo aldrig paa Forhaand med Sikkerhed kan beregne, hvorledes det ende­lige Resultat bliver. Saaledes skete det, at mange faldt- igennem, som ansaas for absolut sikre, og mange indvalgtes mod al Forventning. Endog det svenske Folkepartis ypperste kvindelige Kandidat, Forfatterinden Helena Westermark, faldt igennem, hvad alle beklager meget; det samme skete med de ungfinske Kandidater Dr. phil. Maikki Friberg og Thekla Hultin, der begge paa Grund af deres mangeaarige sociale Arbejde bedre end saa mange andre vilde have kunnet hævde deres Stil­ling som Medlemmer af det nye Etkammer. Ung­fenomanerne havde alligevel den Glæde at faa en af Finlands virksomste, mest kendte Kvinder valgt, nemlig Skolebestyrerinde Lucina Hagman, de finske Fællesskolers „aandelige Moder’’ og en mangeaarig Kvindesagsforkæmper. Fordi hun altid har indtaget en Stilling ovenover og udenfor de i Øjeblikket kæmpende, politiske Partier og alene holdt sig til det, som er almenmenneskeligt og gældende for alle Tider, er hendes Valg blevet hilst med Tilfredshed af alle Partier. Ungfinner­nes anden kvindelige Repræsentant er Alli Nissinen. Udgiverinden af Tidsskriftet „Husmoderen".

Det svenske Folkepartis Repræsentanter bliver Seminarieforstanderinde Hedvig Sohlberg og Læ-. rerinde Dagmar Neovius, som i Ulykkesaarene med saa megen Energi kæmpede for Lov og Ret.

Gammelfenomanernes kvindelige Repræsentanter naar et Antal af 6. Blandt dem er Baronesse Alexandra Gripenberg og Fru Hedvig Gebhard - den eneste akademisk dannede Kvinde, der er valgt ind i Landdagen.

Agrarpartiet fik valgt en ung, dygtig Kommune-, skolelærerinde Hilma Rasanen, og Socialisterne bliver repræsenteret af 9 Kvinder, de fleste udgaaede fra Arbejderstanden. Den iblandt dem, som der ventes mest af, er Tjenestepigeforeningens Formand Miina Sittanpää. Hun har vist sig i Be­siddelse af megen Dygtighed og Organisationsevne.

I alt findes der et Antal af 20 kvindelige Re­præsentanter, altsaa 10 % af alle de valgtes Antal.

T. H. (Tilsendt af Maikki Friberg).

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner