At have et arbejde er afgørende for at forhindre negativ social kontrol. Det viser en ny, omfattende undersøgelse fra KVINFO, som et meget bredt udsnit af eksperter, forskere og fagprofessionelle har bidraget til.
Arbejde er centralt for at forhindre negativ social kontrol.
Det kommer frem i KVINFOs nye undersøgelse, der analyserer forbindelsen mellem negativ social kontrol og beskæftigelse blandt voksne kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund.
Den er den første af sin art, der sætter fokus på voksne kvinder.
Stigende beskæftigelse
65,2 procent af borgere fra såkaldt ikke-vestlige lande har arbejde (2021). For borgere med dansk oprindelse er tallet knap 85 procent, mens det er knap 80 procent for borgere fra andre vestlige lande end Danmark.
For kvinder med såkaldt ikke-vestlig baggrund er tallet 57,5 procent, mens det for kvinder med etnisk dansk baggrund er 78,8 procent (2021).
Beskæftigelsesfrekvensen for såkaldt ikke-vestlige borgere har været stigende siden 2015.
Kilde: Danmarks Statistik
Økonomi, netværk og sprog er afgørende
Eksperter og praktikere peger på, at hvis man har et arbejde, er man bedre stillet for at udgå negativ social kontrol. Ligesådan kan et arbejde være medvirkende til at bryde med social kontrol, som allerede udøves.
Det skyldes en række faktorer. Økonomien er vigtig: Det giver kvinden stærkere forhandlingskraft over for en eller flere udøvere af negativ social kontrol. De penge, som kvinden tjener, kan komme hele familien til gode, ligesom de kan være afgørende, hvis kvinden vælger at bryde ud af et forhold med negativ social kontrol og skal etablere sig på ny.
Men et arbejde er også hjælpsomt på mindre håndgribelige punkter. Først og fremmest giver et arbejde både netværk og mulighed for at forbedre danskkundskaber. Denne gruppe mennesker mangler ofte begge dele.
Samtidig kan et arbejde styrke kvindens selvværd, for eksempel gennem at hun møder rollemodeller. Ligeså kan det bryde den isolation og ensomhed, som præger forhold med negativ social kontrol.
Nogle jobs giver større positiv effekt
Forholdet til kolleger er således centralt, hvis beskæftigelse skal virke mod negativ social kontrol. Derfor siger eksperterne i undersøgelsen, at nogle jobs er bedre end andre i denne sammenhæng.
At gøre rent før andre møder på arbejde er for eksempel mindre nyttigt end en hverdag med kollegaer, ligesom lagerarbejde i ensomhed heller ikke kan forventes at give den ønskede effekt.
Samtidig understreger undersøgelsen, at ulønnede ordninger som praktik er mindre hjælpsomme. En praktik kan være en trædesten i retning af lønnet arbejde, men det er den praktiske erfaring, at praktik ofte følger på praktik, og så udebliver den forhandlingskraft og økonomiske frihed, som en løn kan give.
Særligt udsatte
Eksperter anser en bestemt gruppe mennesker i Danmark for at være de mest udsatte for negativ social kontrol. Det er kvinder, som er indvandret til Danmark som voksne, og som er familiesammenført med en ægtefælle, som forsørger dem.
Der kan være tale om mennesker med meget begrænset netværk i Danmark, med utilstrækkelige danskkundskaber, begrænset kendskab til deres egne rettigheder og med begrænset tiltro til danske autoriteter og myndigheder.
Vil gerne arbejde
Borgere med etnisk minoritetsbaggrund vil gerne arbejde. 89 procent af indvandrere mener, at det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt”, at ens ægtefælle har et arbejde. Blandt efterkommere er andelen 85 procent og i den majoritetsetniske befolkning gælder det 78 procent.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Kender ikke egne rettigheder
I undersøgelsen peger de forskellige ekspertinterviews direkte på, at disse kvinder som oftest er bange for at miste deres opholdstilladelse i Danmark, og dermed måske også kontakten til deres børn, hvis de søger skilsmisse eller i det hele taget sætter spørgsmålstegn ved deres ægteskab.
Det ses som et reelt problem for at gøre op med negativ social kontrol, at disse mennesker ofte ikke ved, at Udlændingeloven har en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for at få selvstændig opholdstilladelse, hvis man får skilsmisse og dermed mister den oprindelige opholdstilladelse, der er bundet til ægtefællens opholdsgrundlag. Altså den opholdstilladelse som i første omgang gav kvinden ret til at leve og bo i Danmark. Undtagelsesbestemmelsen kan bruges, når skilsmissen skyldes, at man har været udsat for fysisk eller psykisk vold.
KVINFOs nye udgivelse anbefaler, at regeringen sætter en kampagne i gang med oplysning om den mulighed og at regeringen justerer kravene til at benytte undtagelsesbestemmelsen.
Undersøgelsen giver desuden en lang række andre anbefalinger til regering, kommuner, professionshøjskoler og arbejdsgivere, som alle kan bidrage til at styrke beskæftigelse og mindske negativ social kontrol.
Alle anbefalinger og hele undersøgelsen findes på dette link.