”Man bliver set som sin identitetsmarkør og ikke som sine politiske holdninger.” 

”Der er fokus på mit udseende frem for på min politik.”  

Sådan lød det fra to yngre kandidater til kommunalvalget ved valgdebatten Tag stilling til ligestilling afholdt af Kvinderådet, Institut for Menneskerettigheder og KVINFO.  

Kandidaterne havde det til fælles, at de udgør minoriteter i dansk kommunalpolitik på et eller flere parametre: Kvinder, alder og minoritetsetnisk baggrund.  

Disse tre faktorer spiller en tydelig rolle, når en borger engagerer sig i lokalpolitik – og det i både positiv og negativ forstand.

Når kønnet ses som adgangsbillet 

I KVINFOs nye undersøgelse, Sexisme og seksuel chikane i kommunalpolitik, ses det, at hver femte kvinde i kommunalpolitik får at vide, at deres køn er mere relevant end deres politiske arbejde. 

19 procent af de kvindelige respondenter og to procent af de mandlige har fået at vide, at de primært eller udelukkende er blevet opstillet eller valgt på grund af deres køn. 

Ligesådan har 20 procent af de kvindelige respondenter og tre procent af de mandlige fået at vide, at deres succes i kommunalpolitik skyldes deres køn. 

For nogle kandidater opleves sådanne kommentarer som ydmygende.   

Stiller op for at styrke repræsentation 

Omvendt kan ens eget køn for nogle kandidater være en motivation eller en pligt. Undersøgelsen viser, at kvinder – og personer med minoritetsetnisk baggrund – i højere grad end andre grupper stiller op for at bidrage til en mere ligelig repræsentation i kommunalpolitik. 

Nogle partier – men langt fra alle – arbejder med samme formål. På deres opstillingslister søger de at sikre kønsligestilling ved for eksempel at lade kvindelige og mandlige kandidater stå skiftevis ned ad listen. Det viser en opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder. 

En gruppe er ekstra udsat 

”Når man rekrutterer kvinder og minoriteter, så skal man også tage hånd om dem fra partierne.”  

Sådan lød det fra endnu en kandidat ved det nylige valgarrangement. Kandidaten havde oplevet at stå alene med vanskelige oplevelser. 

Det kan i mange tilfælde være oplevelser med sexisme og seksuel chikane: Nedværdigende kommentarer og uønskede berøringer er almindeligt kendt blandt politikerne, ligesom de får kønsstereotype kommentarer om, hvad de har eller ikke har forstand på. Eksempelvis fortæller mænd, at de får at vide, at de ikke ved nok om omsorgsområdet. 

Det generelle billede er, at kvinder især rammes på deres køn og alder, samt at personer med minoritetsetnisk baggrund rammes på deres etnicitet. Samtidig ved vi, at kvinder med minoritetsetnisk baggrund er dobbeltudsat:

”De oplever et krydspres, når de forsøger at leve op til både andres og egne forventninger. Fra flere sider får de grænseoverskridende spørgsmål om deres privatliv: ”Har du haft sex før ægteskabet?” ”Må du stille op i politik for din far?”,” hedder det fra Institut for Menneskerettigheder. 

Betaler sig at skabe balance  

De enkelte kandidater risikerer således at måtte betale en pris – i form af diskrimination og chikane – på grund af deres køn. Samtidig viser det sig, at det kan betale sig for partier at opstille kvinder. Det viser nye forskningsresultater fra CBS og Københavns Universitet. 

Når en kvinde tager en plads i landets byråd foran en mandlig partifælle, stiger både partiets samlede stemmetal, antal af mandater og andelen af kvinder ved næste valg. Samtidig får mænd ikke færre stemmer. 

Forskerne peger på flere forklaringer. En er, at en kandidatliste med rimelig kønsfordeling giver legitimitet blandt vælgere – fordi de i stigende grad forventer, at listen er balanceret sammensat. 

Forandring i fordeling af udvalgsposter 

Også efter valget forsætter de problematiske tendenser i kommunerne. Et klassisk eksempel er fordelingen af udvalgsposter.  

Det traditionelle billede er, at kvinder sidder i ‘bløde’ udvalg og mænd i ‘hårde’.  

50 procent kvinder og 27 procent mænd svarer i KVINFOs undersøgelse, at de har plads i udvalg, der beskæftiger sig med børn og unge, herunder skoler og daginstitutioner. 40 procent mænd og 29 procent kvinder sidder i udvalg, der beskæftiger sig med teknik og miljø. 

Dog er der en tendens til, at yngre kommunalbestyrelser er mindre kønsstereotype i deres politiske arbejde, når de er valgt ind. For eksempel ser vi, at yngre kvinder i højere grad end ældre kvinder sidder i økonomiudvalg, og andelen af yngre kvinder og ældre mænd, der sidder i økonomiudvalg, er lige stor.