TILMELD DIG SOM FRIVILLIG

Ring eller skriv til matchkoordinator

Cheyenne Pratt
E: cheyenne.pratt@kvinfo.dk
T: +45 51 59 80 09

OBS: SIDE OM SIDE arbejder “kun” i Københavnsområdet, så du skal kunne mødes med den unge dér.

LÆS MERE OM TILMELDINGSPROCESSEN

EN TRYG OG STABIL RELATION
Mange unge, der har løsrevet sig helt eller delvist fra deres familie på grund af kontrol, pres eller negativ social kontrol, står pludselig alene i verden. Som frivillig i SIDE OM SIDE bliver du matchet med en ung, som ønsker en tryg og stabil relation i en svær periode. Du bliver en person, der går ved siden af dem, støtter dem og hjælper dem med at finde modet til at skabe et liv på egne præmisser.

POSITIVE OPLEVELSER
Som frivillig skaber du positive oplevelser som f.eks. at gå på café, i biografen eller en tur i parken. Du lytter til vedkommendes bekymringer og usikkerheder og tilbyder en relation, som støtter og opmuntrer til at handle på egne følelser og behov. Du kan også støtte den unge i at udvide deres netværk og blive en del af nye positive fællesskaber, f.eks. gennem fritidstilbud.

For at blive frivillig i SIDE OM SIDE skal du først og fremmest have lyst til:

  • at lære den unge at kende og lave sociale aktiviteter sammen
  • at støtte den unge i at træffe selvstændige beslutninger
  • at mødes med den unge mindst 2 gange om måneden i ca. et år
  • at lytte til det, der fylder hos den unge, og evt. støtte med at åbne nye døre til f.eks. fritidsliv, uddannelse og/eller job

Du får løbende støtte, sparring og opbakning fra både KVINFO og RED Rådgivning, som står bag SIDE OM SIDE. I samarbejde tilbyder vi:

  • introduktion og e-learning
  • løbende sparring og opfølgning
  • tryghed for både dig og den unge hele vejen igennem

Sammen har vi mange års erfaring med mentorrelationer, ungdomsliv og unge udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.