Anbefalinger
FORBEDRING AF BARSELSREGLER
Baggrund
Efter barselsreformen i 2022 tager fædre en betydelig større andel af barslen, men fordelingen mellem kvinder og mænd er fortsat skæv.
Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at fædre i og omkring større byer tager væsentligt flere barselsuger end fædre i øvrige kommuner. Det indikerer, at den skæve fordeling af barslen mellem mænd og kvinder ikke kan forklares som en ‘naturlig’ eller uforanderlig forskel. Den er et mønster, der kan påvirkes af rammer og incitamenter.
Analysen fra Danmarks Statistik opgør tal for kvinder og mænd. I tallet for mænd indgår alle forældre, der ikke har født barnet. Statistikken forholder sig ikke til familieform men udelukkende om brug af barsels i forhold til køn.
Island har gode erfaringer med at øremærke hovedparten af barselsugerne til hver af forældrene. Øremærkning af flere barselsuger vil også i Danmark kunne styrke ligestilling, både på arbejdsmarkedet og i familielivet, og beslutningstagere i Danmark kan med fordel inddrage erfaringerne fra Island.
Andre tiltag kan også bidrage til en mere ligelig fordeling af barslen: KVINFO præsenterer her anbefalinger til tiltag, hvormed Danmarks kommende regering kan fremme en mindre skæv fordeling af barslen mellem kønnene til gavn for både familier og samfund:
- Ligestil forældre i funktionærloven
- Yd refusion til alle barselsuger
- Ligestil forældres ret til løn under barsel
- Styrk pasningsgarantien
- Indfør fleksibel barsel for selvstændige
- Tilpas beskæftigelseskravet for kombinatører.
1. Ligestil forældre i funktionærloven
I Danmark gør funktionærloven direkte forskel på mødre og fædre: Loven giver mødre en minimumsret til halv løn i 14 uger, men ikke tilsvarende ret til fædre og medforældre.
82 procent af lønmodtagere i Danmark er dækket af overenskomst, der i varierende grad sikrer fuld løn i barselsperioden. Men en betydelig gruppe lønmodtagere er ansat uden overenskomst og dermed afhængige af vilkårene i funktionærloven.
Mænd er overrepræsenterede i den private sektor og dermed også overrepræsenterede blandt lønmodtagere i job uden overenskomst. Derfor har forskelsbehandlingen mellem fædre og mødre i funktionærloven stor betydning for uligheden i fordelingen af barslen mellem mænd og kvinder.
Blandt familier, hvor mor er dækket af en overenskomst, mens far ikke er, bliver effekten endnu større af funktionærlovens negative forskelsbehandling af fædre. Og da mænd ofte har den højeste indtægt, har det i mange familier store økonomiske konsekvenser, når – eller hvis – far går på barsel.
Det er både urimeligt og uhensigtsmæssigt, at funktionærloven diskriminerer fædre over for mødre.
- KVINFO anbefaler den kommende regering at ændre funktionærlovens paragraf 7, så funktionærloven fremover giver samme rettigheder til forældrene, uanset køn og familieform.
2. Yd refusion til alle barselsuger
I Danmark får arbejdsgivere dækket en stor del af udgifterne, når de for eksempel gennem overenskomster eller ansættelseskontrakter giver deres ansatte ret til at holde barsel med fuld løn. Den delvise dækning af udgifterne ydes til arbejdsgiverne gennem barselsfondene og en særlig barselsordning for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.
Et væsentligt problem er dog, at refusionen fra sidstnævnte barselsordning ophører 38 uger efter fødslen. Der er altså ikke dækning til alle 48 barselsuger efter fødslen.
Da fædre typisk holder den sidste del af barslen, er det forbundet med højere omkostninger for arbejdsgivere at yde fuld løn under fædres barsel end under mødres barsel. Dermed opstår der et økonomisk incitament for arbejdsgivere, der kan påvirke fordelingen af barsel mellem mænd og kvinder.
- KVINFO anbefaler den kommende regering at ændre refusionsordningen for at sikre en mere rimelig og hensigtsmæssig incitamentsstruktur for arbejdsgivere. Optimalt bør der være dækning til alle 48 barselsuger og ikke blot 38 uger. Hvis dette ikke vurderes muligt, kan en alternativ løsning være at fordele de 38 ugers refusion ligeligt mellem forældrene.
3. Ligestil forældres ret til løn under barsel
I mange overenskomster har mænd ret til færre uger med fuld løn under barsel sammenlignet med kvinder på samme arbejdsplads, også når man fraregner graviditetsorloven og udelukkende ser på den del af orloven, som ligger efter barnets fødsel.
Forskelsbehandlingen af mænd og kvinder sker både på private og offentlige arbejdspladser.
I de fleste overenskomster under DI har mødre ret til fuld løn i op til 19 uger efter fødslen og fædre 12 uger efter fødslen. Dertil kommer syv uger, som forældrene kan fordele imellem sig.
Blandt statens ansatte har mødre ret til 20 uger med fuld løn efter fødslen, mens fædre har ret til 12 uger med fuld løn efter fødslen. Dertil kommer seks uger, som forældrene kan fordele imellem sig.
Forskellene i mødre og fædres ret til barsel står i modsætning til den formelle ligestilling i retten til barsel og kan svække incitamentet for fædre til at tage en større del af barslen.
En ændring af forholdene er kompleks blandt andet på grund af den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår i vidt omfang fastsættes via overenskomster. En gradvis udvikling mod mere ens rettigheder til løn under barsel for mænd og kvinder kan og bør dog understøttes fra politisk hold.
- KVINFO anbefaler, at den kommende regering prioriterer at sikre forældre samme ret til antal barselsuger med fuld løn. Staten kan vælge at følge flere private arbejdsgiveres gode eksempel ved at give sine egne ansatte samme ret til løn under barsel, uanset køn og familieform. Alternativt kan målsætningen prioriteres i kommende overenskomstforhandlinger. KVINFO anbefaler tilsvarende, at øvrige offentlige og private arbejdsgivere i kommende overenskomster prioriterer lige ret til fuld løn under barsel for begge forældre, uanset køn og familieform.
4. Styrk pasningsgarantien
Et af de fremførte argumenter for at udvide barselsorloven er, at lange ventetider på institutionsplads nogle steder gør det nødvendigt for forældre at tage ferie eller ulønnet orlov i forlængelse af barslen, mens de venter på institutionsplads.
Man bør være opmærksom på, at en udvidelse af barselsorloven kan få ligestillingsmæssige konsekvenser, da hovedparten af de ekstra barselsuger må forventes at blive taget af kvinder frem for mænd. Det kan afhjælpes ved, at man fra politisk side øremærker det udvidede antal uger med halvdelen til hver forælder. Hvis dette ikke er en vej, man ønsker at gå, bør man adressere problemet direkte ved forbedret pasningsgaranti.
Selv ved øremærkning kan der dog være risiko for negative ligestillingseffekter og en potentiel social slagside for familier med begrænset økonomisk mulighed for, at den højest lønnede forælder – som oftest er en mand – afholder yderligere barsel uden fuld løndækning.
Hvis manglende adgang til institutionspladser er en medvirkende årsag til behovet for længere barselsorlov, bør man adressere dette direkte.
- KVINFO anbefaler den kommende regering at pålægge kommunerne at sikre småbørnsfamilier en forbedret pladsgaranti. Frem for den nuværende pasningsgaranti på to måneder efter endt barsel, bør småbørnsfamilierne have garanteret ret til pasningstilbud fra og med første dag efter udløb af forældrenes barsel.
5. Indfør fleksibel barsel for selvstændige
Barselsreformen i 2022 og den lige fordeling af øremærkede uger mellem kvinder og mænd omfattede lønmodtagere, men ikke selvstændige.
Denne undtagelse gælder fortsat for selvstændige, og selvstændige fædre er den gruppe, som tager mindst barsel.
Undtagelsen kan samtidigt bidrage til at fastholde det nuværende billede, hvor forholdsvis få kvinder vælger at blive iværksættere.
- KVINFO anbefaler den kommende regering at ophæve undtagelsen for selvstændige i forhold til øremærkning af 11 barselsuger til hver forælder. Samtidig bør reglerne for afholdelse af barsel gøres mere fleksible, så selvstændige får bedre mulighed for at drive deres virksomhed under barselsorloven.
6. Tilpas beskæftigelseskravet for kombinatører
Barselsreformen fra 2022 har ikke tilgodeset såkaldte kombinatører, der kombinerer indtægter som lønmodtager med indtægter som selvstændig.
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet for barselsdagpenge ikke opfyldes ved at sammenregne arbejdstimer og freelanceindtægter på tværs af lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed.
Dette medfører, at kombinatører i praksis har vanskeligere ved at opnå ret til barselsdagpenge end personer, der udelukkende er lønmodtagere eller selvstændige. En stor del af kombinatører arbejder i kreative erhverv, hvor kombinationen af freelancearbejde, honorarer og deltidsansættelser er normen.
Den nuværende regulering rammer i særlig grad kvindelige kombinatører, da den manglende indkomst kan medføre, at de mister tilknytningen til branchen i forbindelse med barsel og familiedannelse.
- KVINFO anbefaler den kommende regering at justere beskæftigelseskravet, så det medregner både lønmodtagertimer og indtægter fra selvstændig virksomhed.
