Vi skal snakke meget mere om mænd og maskulinitet. Ellers bliver kvinder aldrig bedre stillet

JORDAN-Vi-skal-snakke-meget-mere-om-maend-og-maskulinitet---foto-af-Suhail-Abualsameed
Suhail Abualsameed

I Mellemøsten og Nordafrika er en gængs opfattelse, at en mand arbejder og forsørger sin familie. Men det skal der laves om på, sagde maskulinitetsekspert Suhail Abualsameed for nylig i forbindelse med en konference i Jordan afholdt af KVINFO. For når mænd skal leve op til den maskuline rolle, fører det ikke til ligestilling men aggressioner, kontrol og vold mod dem selv – og kvinder

MØD MASKULINITETSEKSPERT SUHAIL ABUALSAMEED

Vi skyder dagen i gang med vores faste format ‘Wakeup Call’. Denne gang har vi inviteret den jordanske maskulinitetsekspert Suhail Abualsameed til at fortælle om ligestilling og maskulinitet i Mellemøsten og Nordafrika:

  • Fredag den 2. november 2018.
  • Klokken 8:15-9:15.
  • Hos KVINFO: Christians Brygge 3, 1219 København K.
  • Læs mere om arrangementet på Facebook.

Når Suhail Abualsameed kører bil i Jordans hovedstad Amman, svinger han ud og ind og kører imellem vejbanerne. Han råber og dytter af billister omkring ham. Og sådan er nærmest alle mænd bag et rat her i byen, mener han. Det er en måde at udtrykke sin maskulinitet på i et samfund, hvor han oplever, der på overfladen er en meget klar idé om, hvad ’en rigtig mand’ er.

En rigtig mand er sådan en, der går på arbejde, forsørger sin familie og er husstandens overhoved. Det siger Suhail Abualsameeds erfaring ham. Han har de seneste 17 år arbejdet med at forstå og inddrage maskulinitet i arbejdet for blandt andet UN Women og FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR.

Men det kan være svært at føre ud i livet, det med at være en rigtig mand. Eksempelvis et sted som Jordan var hver syvende mand arbejdsløs ifølge Verdensbanken i 2017, og lidt flere end hver tredje unge mand mellem 18 og 24 år manglede et job.

”Når de sidder bag rattet, kan de endelig vise, de kan vinde over systemet. Så er der ikke nogen, der kommer forbi dem,” siger Suhail Abualsameed.

Men oftest ender de med at holde i en kø midt i et lyskryds omgivet af ekstremt stressende bilhorn trykket i bund. Deres bil holder skævt mast ind mellem de andre, fordi det skulle den bare. Så vokser aggressionerne endnu mere. Men alt de kan gøre er bare at sidde der. Og vente.

Suhail Abualsameed har derfor et klart budskab, som også viste sig, da han holdt oplæg under en konference, som vi hos KVINFO for nylig afholdt for vores partnere i Mellemøsten og Nordafrika: vi skal arbejde med maskulinitet og mænds roller, fordi det gavner både mænd og kvinder i Jordan. Faktisk i alle lande i verden.

”Mænd bestemmer over alt. Ikke kun hjemme men også ude i det offentlige rum. Derfor skal vi snakke mere om, hvilken rolle mænd spiller i samfundet, når vi vil styrke kvinder og ligestilling. Hvis vi ikke gør det, kommer der ikke til at ske en forskel for kvinderne,” siger Suhail Abualsameed.

BLÅ BOG: SUHAIL ABUALSAMEED

  • Født I 1972.
  • Boede I Canada under 9/11 og oplevede den vestlige stereotype ide om den arabiske mand som langskægget, aggressiv og voldelig.
  • Arbejdede med seksualitet og køn blandt asylansøgere i Canada.
  • Har efterfølgende arbejdet i alt fra Afrika og Nordafrika til Europa og Mellemøsten med maskulinitet både i organisationers strategiske planlægning og arbejde og i hverdagen i flygtningelejre.

BEDRE KÅR

Mænd har eksempelvis flere juridiske rettigheder end kvinder i de fleste lande i Mellemøsten og Nordafrika. Det gælder også i Jordan, hvor en kvinde skal have en formynder, til hun fylder 30 år. En mand er myndig som 18-årig. Manden bestemmer, om hun bør giftes, uddannes, arbejde, flytte.

Desuden har jordanske kvinder typisk kun mulighed for at arve halvt så meget, som mænd i samme position som dem. Hvis en kvinde er enke, mister hun arven fra sin mand, hvis hun gifter sig igen. Derudover kan ikke-muslimer ikke arve fra en muslimsk mand, medmindre hun konverterer. Og på landet, der får kvinder typisk aldrig ejerskab over den jord, de dyrker.

Hvis det skal ændres, er det i høj grad vigtigt, at mænd – og kvinder – ændrer syn på mandens rolle som familiens overhoved og forsørger. Det leder til kvindens rolle som hjemmegående og afhængig af sin mand.

Men spørgsmålet er så, hvordan folk i Mellemøsten og Nordafrika selv ser på deres rollefordeling. Og om de har lyst til at ændre på den.

Hvis man spørger jordanerne – og flere andre befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika, så tyder det på, at de er enige med Suhail Abualsameed. ’En rigtig mand’ skal først og fremmest kunne tage sig af sin familie og være husstandens overhoved. Kvinden, hun passer hjemmet.

Det viste en rapport fra 2017 af UN Women og ngo’en Promundo, der verden over arbejder med at engagere mænd og drenge i ligestilling. Til rapporten er der foretaget interviews med knap 10.000 mænd og kvinder i Libanon, Marokko, Palæstina og Jordan i alderen 18 til 56 år.

Rapporten giver først og fremmest et indblik i, at de mellemøstlige og nordafrikanske lande er præget af et patriarkalsk normsæt. Den viser også, at den arabiske mand er under pres. De traditionelle forestillinger om at mænd skal forsørge deres familier, kvinder skal gå hjemme og lignende hænger ikke sammen med den virkelighed, de møder i forbindelse med arbejdsmarked, uddannelse og sikkerhed.

KVINFO OG MASKULINITETSEKSPERT SUHAIL ABUALSAMEED

  • KVINFO etablerede i efteråret 2018 et samarbejde med maskulinitetsekspert Suhail Abualsameed i forbindelse med vores arbejde med ligestilling i Mellemøsten og Nordafrika.
  • Han holdt oplæg i forbindelse med en konference afholdt af KVINFO i Jordan og fungerer som rådgiver for KVINFOs partnere i regionen og i Danmark.

MINDRE SKAM

Konsekvenserne for mænd, der kæmper for at leve op til mandeidealet, så Shereen El Fekti i arbejdet med rapporten. Hun er en en af hovedforfatterne på rapporten og lavede interviews med nogle egyptiske mænd. De fortalte, at de arbejdede 14 timer i døgnet og blev nødt til at tage det smertestillende medicin tremadol for at komme igennem dagen. Og foruden at mærke presset på mænd i trafikken, erfarer Suhail Abualsameed også, hvordan mænd i flygtningelejre oplever, hvad han kalder en ’de-maskulinisering’.

”De kår, de lever under, gør, at de ikke kan være de mænd, de gerne vil være. Nogle er blevet rekrutteret til militser, til hæren, taget til fange, udsat for vold eller voldtaget og lider under et ekstremt tabu omkring seksuelle overgreb på mænd. Andre har mistet deres hjem og deres arbejde og kan ikke finde nyt i den nye situation, de befinder sig i. De er sårede og begynder at såre andre,” siger Suhail Abualsameed.

Han fremhæver, at volden stiger i flygtningelejre, piger bliver gift yngre, og børn får ikke lov at gå i skole.

Spørgsmålet er så, om mænd og kvinder egentlig har lyst til at ændre deres holdning til, hvem der skal tjene pengene til familien, hvem der bestemmer. Om de har lyst til at være mere ligestillede.

Svaret var noget a la et ”tjoooeh” fra respondenterne i rapporten af UN Women og Promundo. Eksempelvis vil mange mænd teoretisk set gerne lade deres hustruer arbejde udenfor hjemmet. Og mændene har ikke noget imod at have en kvindelig chef. Så længe han som mand endnu overordnet forsørger familien.

Men modsat undersøgelser i andre verdensdele viser rapporten ikke en større opbakning til ligestilling blandt den yngre generation. Det kan hænge sammen med det pressede arbejdsmarked i regionen, hvor mænd ikke ønsker at konkurrere med kvinder om de jobs, der er. De risikerer at føle, de taber ansigt, hvis en kvinde får et job fremfor dem.

”Hvis mænd får et andet selvbillede og føler mindre skam, vil det også betyde en større frigørelse for kvinder,” siger Suhail Abualsameed.

I forlængelse heraf viser Promundo-rapporten også, at flere mænd i Mellemøsten og Nordafrika gerne vil passe deres børn og tage orlov. Hvis de kunne.

DANSK-ARABISK PARTNERSKABSPROGRAM

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

EN SAMFUNDSSTRUKTUR

Suhail Abualsameed er altid forberedt på netop denne distinktion: ”mændene mod kvinderne”. Det er en kritik, han ofte oplever rettet mod ham fra organisationer, der arbejder med ligestilling og kvinders rettigheder.

Det har han i baghovedet, da han en aften stiller sig foran en stor scene, talerstol og lærred. Teknikken virker af en eller anden grund ikke, så han bruger ikke noget af det. Han stiller sig i stedet på gulvet i øjenhøjde med de knap 30 deltagere fra KVINFOs partnerorganisationer. De er rejst hertil fra Marokko, Tunesien, Egypten og hovedstaden Amman i Jordan. Og de arbejder til daglig med kvinders rettigheder.

Suhail Abualsameed begynder roligt at fortælle sit budskab, om hvorfor det er vigtigt at inddrage mænd i arbejdet for ligestilling.

Allerede få minutter inde i oplægget begynder de første at rykke i stolene. Og nogle trykker på knappen, der tænder mikrofonen på bordet foran dem.

”Har vi ressourcer til også at arbejde med mænd? Nej,” bryder en kvinde ind.

Hun forklarer, at spørgsmål om køn altid er i bunden af listen, når der skal uddeles midler. Med de ressourcer hendes organisation har, er det vigtigere for dem at give kvinden et sted at komme, når hun bliver slået, give hende et sted at lære at lægge budget, udføre et håndværk, videreuddanne sig, så hun kan tjene sine egne penge og blive mere uafhængig.

”Vi har brug for et paradigmeskifte. Vi skal ikke arbejde med enten mænd eller kvinder, men i stedet arbejde med både mænd og kvinder,” svarer han.

En anden kvinde bryder ind. Hun siger, at det er foruroligende at høre ham male et billede af maskulinitet, som noget, der kun involverer mænd.

”Maskulinitet er jo ikke kun relateret til mænd. Det er et adfærdsmønster under en patriarkalsk struktur. Det kan både udleves af mænd og kvinder. Se bare Condoleezza Rice (USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, red.). Hun gjorde, præcis som mænd gør i høje topposter. Det handler altså ikke om at være mand eller kvinde. Det handler om, at man bliver ved med at gentage samme system og acceptere de samme normer. Vi skal ændre de politiske, økonomiske, kulturelle strukturer,” siger hun.

En mand i salen fortæller, at han tidligere tænkte, at han oprigtigt var for kvinders frigørelse. Han arbejdede endda professionelt med det. Men han bad alligevel sin egen kone om ikke at arbejde, da de fandt sammen. Det var de traditioner, han var vokset op med. Og sådan gjorde alle hans naboer.

Han kunne ikke se, at han kopierede de normer, han selv bekæmpede. Men en dag gik det op for ham, og herefter valgte konen selv, om hun ville arbejde.

”Det er præcis den forandring, vi skal skabe,” svarer Suhail Abualsameed.

Han vender tilbage til eksemplet med den arrige mand i trafikken og siger:

”Ellers kommer hverken mænd eller kvinder nogen vegne”.