Diskrimination sker af mange forskellige grunde. For eksempel oplever mennesker at blive behandlet anderledes og dårligere på baggrund af køn, race, religion, hudfarve, politisk ståsted, seksuel orientering, alder, handikap eller social, national eller etnisk oprindelse.

Og mange oplever at blive udsat for diskrimination på baggrund af ikke bare en, men flere af disse grunde. Dermed kan man tale om, at man er dobbelt eller tredobbelt marginaliseret.

En kvinde med minoritetsetnisk baggrund, der bærer tørklæde, skal eksempelvis sende 60 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til samtale sammenlignet med majoritetsetniske kvinder. Det konkluderede en ph.d.-afhandling af Malte Dahl fra Købehavns Universitet i 2019.

Her oplever personen altså at blive diskrimineret, både fordi hun har en anden etnisk oprindelse end majoriteten og på grund af hendes tørklæde, som signalerer en anden religion end flertallets. Det vil sige, at hun ikke bare bliver diskrimineret på grund af en kategori. Hun er dobbelt marginaliseret.

NYE FORMER FOR DISKRIMINATION OPSTÅR

At blive diskrimineret på et område udelukker ikke, at man også bliver diskrimineret på et andet område.

De forskellige grunde kan oven i købet forstærke hinanden og dermed gøre diskriminationen endnu kraftigere. Ligesom nye former for diskrimination kan opstå i mødet mellem kategorier. Kønsdiskrimination og sexisme vil opleves forskelligt afhængigt af eksempelvis religion, hudfarve, tykhed og handikap.

Det er her, det er vigtigt, at man har et intersektionelt blik i arbejdet mod diskrimination.

KIMBERLÉ CRENSHAW: INTERSEKTIONALITET

Race og køn kan og bør ikke forstås hver for sig. Det satte den amerikanske advokat Kimberlé Crenshaw på dagsordenen for allerede 30 år siden.

Specifikt fokuserede Kimberlé Crenshaw på antidiskriminationslove i USA, der netop behandlede køn og race hver for sig. Ved kun at fokusere på enten køn eller race ignorerede lovene de specifikke udfordringer, sorte kvinder møder. Altså de udfordringer, der netop blev forstærket af at være dobbelt marginaliseret.

VEJKRYDSET

For at gøre op med denne ensidige fremstilling af diskrimination fandt Crenshaw på vejkrydset som hverdagsmetafor for dobbelt eller flerdobbelt diskrimination. På engelsk hedder vejkryds intersection, heraf på dansk intersektionalitet.

I vejkrydset mødes for eksempel etnicitet, køn, klasse og seksuel orientering. Etnicitet, køn og klasse kan ikke bare lægges sammen, men skal forstås i en kombination, der er større end summen af enkeltdelene.

Hvis man kun undersøger enkeltdele, risikerer man at usynliggøre minoritetsgrupper og yderligere undertrykke og diskriminere.

Derfor kritiserer Crenshaw tendensen til at ignorere samspillet mellem forskellige grunde til diskrimination.

KVINDELIGE FLYGTNINGE MØDER FLERE BARRIERER

Eksempelvis står kvinder med flygtninge- eller minoritetsbaggrund over for en række barrierer, der gør deres adgang til det danske arbejdsmarked ekstra udfordrende. Det har KVINFO beskrevet i en rapport.

Kvindelige flygtninge betegnes som tredobbelt marginaliserede, da de oplever flere barrierer på én gang, da de er både indvandrere, flygtninge og kvinder.

På tværs af de nordeuropæiske lande er tendensen tydelig. Indvandrere og flygtninge har dårligere beskæftigelseschancer end majoritetsborgere, men især kvindelige flygtninge har dårligere chancer end andre grupper i befolk­ningen.

SEKSUELLE OVERGREB X FLERE

Dobbelt diskrimination ses også i #MeToo.

Kvinder udsættes i højere grad for seksuel chikane og overgreb end mænd. Dertil kommer, at det oftest er kvinder med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, der udsættes for chikanen og overgrebene.

Og: Undersøgelser viser, at biseksuelle kvinder oftere udsættes for seksuelle overgreb end heteroseksuelle kvinder.

Det konkluderede Statens Institut for Folkesundhed i en rapport om vold og seksuelle krænkelser i 2018.