Kvindernes internationale kampdag er en uomgængelig mærkedag for enhver feminist. Med god grund. Samtidig bekender mange feminister sig til den definition, at en feminist er en person, der mener, at alle skal have lige muligheder og lige rettigheder uanset køn. Gør man det, må man også kunne se behovet for den internationale mandedag.
Men er mandedagen ikke bare whataboutery, der flytter fokus fra de egentlige ligestillingsproblemer?
Selvom kvinder stadig oplever langt mere diskrimination og flere barrierer på baggrund af køn, så er der også alvorlige ligestillingsproblemer for mænd.
ENTEN MÆND ELLER KVINDER? TVÆRTIMOD
Drenge får dårligere karakterer end piger, og færre færdiggør en ungdomsuddannelse. Tre af fire hjemløse er mænd. Og 19 ud af 20 indsatte i fængslerne er mænd. Vi skal helt ind i 2022, før fædre bliver ligestillet med mødre i forhold til barselsrettigheder og udbetaling af børnepenge. Mænd, der er udsat for vold af deres partner, må stadig vente på at få de samme rettigheder som kvinder.
Disse problemer skal ikke fjerne fokus fra kvinders ligestillingsproblemer. Men det er ikke enten eller. Faktisk tværtimod.
STEREOTYPER GIVER LIGESTILLINGSPROBLEMER
Mænds ligestillingsproblemer er langt hen ad vejen gjort af det samme stof som kvinders. Begge er konsekvenser af stereotype forventninger til kønnene. Forventninger til, hvad vi kan lide, hvad vi er gode til, og hvilke roller vi indtager på arbejdsmarkedet, i familien, i parforholdet – ja selv i sengen.
En kvinde kan være ”billig”, og en mand kan være en ”vatpik”. Kvinder skal være ærbare, og mænd skal være liderlige. Ellers er de forkerte.
Men man kan være mand på mange måder.
PAK DE SNÆVRE KASSER VÆK
Skal vi derfor ikke blive enige om at få pakket de snævre kasser væk, så vi alle får lidt mere plads til at være dem, vi gerne vil være? Det burde være en fælles sag.
Så lad os bruge 19. november til at minde os om to ting.
For det første, at det også er en feministisk sag at gøre noget ved de problemer, som mænd møder, når de støder sammen med snærende kønsrollemønstre.
For det andet, at mænds engagement i ligestilling ikke kommer af sig selv.
AKTIVE MEDSPILLERE FOR LIGESTILLING FOR ALLE
Men burde mænd ikke selv tage ansvar for at få gjort op med voldtægt, sexisme, diskrimination og alle de andre former for undertrykkelse, som kvinder har ligget under for i generation efter generation? Burde mænd ikke kunne se, at de skylder en kæmpe omgang?
Måske.
Der har været anledninger nok. Der har været to runder af #MeToo og en lang debat om samtykke og mange flere vigtige wake-up-calls om manglende ligestilling. Og alligevel har langt de fleste mænd i Danmark ikke påtaget sig en aktiv rolle i ligestillingsarbejdet.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke tvinge mænd til at engagere sig i ligestilling. Ikke desto mindre er mænds modstand og manglende engagement en kæmpe barriere for, at kvinder opnår ligestilling.
Lad os derfor bruge den 19. november til at få flere mænd ombord. Ikke som vrede modstandere eller passive allierede. Men som aktive medspillere i ligestilling for både mænd og kvinder. Og det gør vi bedst ved at vise, at ligestillingssagen er vigtig, spændende og relevant for os alle sammen.