AF: CECILIE OLIVIA BUCHHAVE, International Programassistent KVINFO

Det er skræmmende at dvæle ved tanken om, at der findes overvågningssoftware, som kan hacke vores telefoner, uden at vi opdager det. Især hvis hackeren er en stat, der bruger softwaren til at indskrænke individers frihedsrettigheder. Mere skræmmende er det, når denne diffuse trussel kommer nærmere gennem afsløringer af konkrete tilfælde, hvor overvågningssoftware bliver brugt mod civile.

En af de seneste eksempler på dette involverer en for KVINFO kendt personlighed og samarbejdspartner gennem mange år: Menneskerettighedsforkæmper Hala Ahed Deep, der som menneskerettighedsadvokat har ledet den juridiske afdeling i organisationen Jordanian Women’s Union (JWU).

En ny rapport afslører, at to kvindelige menneskerettighedsforkæmpere – Hala Ahed Deep fra Jordan og Ebtisam Al-Saegh fra Bahrain – har fået deres telefoner hacket gennem softwaren Pegasus. Rapporten er udført af organisationerne Front Line Defenders og Access Now, som arbejder for at beskytte udsatte menneskerettighedsforkæmpere og journalister, og de har et særligt fokus på digitale trusler.

Front Line Defenders undersøgte på baggrund af en mistanke Hala Ahed Deeps telefon og opdagede, at den har været inficeret med Pegasus siden marts 2021. Hala Ahed Deep har ud over at lede den juridiske afdeling i JWU, der er partner med KVINFO gennem mange år, arbejdet med flere forskellige feministiske og menneskerettighedsbaserede organisationer for at forsvare og fremme kvinders rettigheder, arbejderes rettigheder samt ytrings- og forsamlingsfrihed i Jordan.

Pegasus er udviklet af det private israelske firma NSO Group, der er specialiseret i overvågningsteknologi. Produktet sælges til stater og efterretningstjenester med det erklærede formål at overvåge terrorister og andre kriminelle aktører. Desværre er Pegasus berygtet for at blive udnyttet af kunderne til at overvåge og afpresse menneskerettighedsaktivister og journalister flere steder i verden.

De aktuelle hacking-sager om Hala Ahed Deep og Ebtisam Al-Saegh kommer i kølvandet på et hav af afsløringer i forbindelse med ”Pegasus-projektet” initieret af den franske non-profit-journalistorganisation Forbidden Stories og Amnesty International, der dokumenterer, hvordan regeringer forskellige steder i verden, herunder MENA-regionen, har udnyttet Pegasus til at krænke menneskerettighederne og undertrykke aktivister og journalister. Adskillige andre kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og journalister i Mellemøsten, Nordafrika og andre steder i verden har for nylig været ofre for Pegasus, herunder aktivisten Alaa Al-Siddiq fra De Forenede Arabiske Emirater, journalisten Rania Dridi på al-Araby og Ghada Oeuiss fra Al Jazeera, bare for at nævne nogle få.

Forbidden Stories og Amnesty International har siden 2016 tilegnet sig adgang til 50.000 optegnelser af telefonnumre og delt dem med 16 medieorganisationer, heriblandt the Guardian. Mere end 80 journalister har sammen med Amnestys Security Lab arbejdet i Pegasus-projektet og påvist, at Pegasus har været brugt – og fortsat bruges – til at udspionere journalister og menneskerettighedsforkæmpere, så de derved kan afpresses til at lukke munden.

Hvordan virker Pegasus?

Pegasus kan udnytte teknologiske svagheder i ofrets mobiltelefon og få adgang til at udtage data, inklusiv SMS’er, e-mails, filer, medier, mikrofon, kamera, kodeord, talebeskeder, lokationsdata, opkaldshistorik og kontakter. Hackeren kan desuden bruge Pegasus til at aktivere kamera og mikrofon, hvormed det yderligere er muligt at overvåge og ramme personer, som ofret for hacking er i nærheden af.

Ifølge den britiske avis The Guardian slår en talsperson fra NSO Group fast, at deres kunder lovligt kan bruge deres software mod personer, der er ”mistænkt for at være terrorister eller kriminelle”, men at firmaet tager afstand fra udnyttelse og brug mod aktivister og journalister. NSO Group hævder, at de undersøger ”sandsynlige” tilfælde af misbrug fra deres kunders side, men ønsker ikke at udtale sig om den konkrete rapport.

Overvågning af kvinder: Personlig information som våben

FN definerer vold mod kvinder som: ”Fysisk, seksuel og psykologisk vold, der kan begås af familiemedlemmer, fremmede, eller endda staten.”

Hacking og overvågning kan i disse tilfælde dermed kategoriseres som vold mod kvinder. Men hvad betyder overvågning specifikt for kvinder?

I rapporten skriver Front Line Defenders og Access Now, at konsekvenserne for overvågede kvinder risikerer at blive ekstra hårde i samfund, hvor konservative værdier og normer for køn er udbredte. Hala Ahed Deep udtaler i sit vidneudsagn: “Som kvinde er der flere ting, der anses for at ligge inden for privatsfæren, og som en kvinde, der lever i et konservativt samfund, bliver denne private ramme blot større og større”.

Under Corona-pandemien bruger vi i endnu højere grad vores telefon til at kommunikere om intime og private anliggender end før. På den måde er truslen om hacking og overvågning kun blevet mere aktuel.

Hvis gerningspersonerne først har adgang til intime billeder og andre personlige, private oplysninger, kan det være relativt let at tilsmudse ofrets ry offentligt, eksempelvis gennem eksponering af de private billeder. Alene frygten om dette kan udnyttes til at holde ofret i skak eller afpresse hende. Når først hackeren har stjålet informationerne, er det sket permanent, hvilket resulterer i at de kvindelige ofre fastholdes i en konstant sårbar og frygtpræget situation, hvor de risikerer at forblive isolerede og begrænsede i deres sociale liv, arbejde og aktivisme. Hertil kommer, at personer omkring dem også risikerer at blive overvåget, hvilket bidrager til yderligere isolation.

Denne selvcensur og begrænsning af frihed er et demokratisk problem, og usikkerheden samt frygten for, at det går ud over andre gør det svært at bryde, hvilket også fremgår af Hala Ahed Deeps vidneudsagn, hvor hun lægger vægt på isolation som en konsekvens. Hun kommunikerer mindre med venner og familie og undgår i så vid udstrækning som muligt at tale i telefon. Hun siger, at hun lever i en form for konstant selvcensur og ofte spekulerer over, hvilken form for adfærd hackerne kan finde på at bruge imod hende. Hvad vil de finde provokerende? Og hvordan vil de bruge dette mod hende?

Hala Ahed Deep udtaler: “Jeg har ofte sagt, at jeg ikke har noget at skjule, men jeg har erkendt, at privatliv i sig selv er min ret. Jeg bestemmer, hvilken information jeg ønsker at dele og med hvem. Jeg bestemmer, hvilket billede jeg vil tegne af mig selv, og hvordan jeg definerer dets konturer og kendetegn”.

Også Ebtisam Al-Saegh beretter om tabet af frihed både i og uden for hendes hjem, som hun ikke mere opfatter som et ”safe space”. Hun udtaler i sit vidneudsagn: ”Personlige friheder er slut for mig, de eksisterer ikke længere. Jeg er ikke i sikkerhed derhjemme, på gaden eller nogen andre steder”.

Ebtisam Al-Saegh er internationalt respekteret menneskerettighedsforkæmper og arbejder for NGO’en SALAM for Democracy and Human Rights, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder i Bahrain.

Det er ikke første gang, at myndighederne i Bahrain chikanerer Al-Saegh. Den 20. maj 2017 vendte hun tilbage fra FN’s Menneskerettighedsråds 34. session, men fik en ubehagelig velkomst, idet hun i lufthavnen blev modtaget af de bahrainske myndigheder, der tilbageholdt hende i syv timer. Her undersøgte og forhørte myndighederne hende i fem timer og konfiskerede hendes pas og mobiltelefon. Hun blev blandt andet beskyldt for at have leveret falske udsagn om menneskerettighedskrænkelser i Bahrain under hendes ophold i Geneve.

Seks dage senere, den 26. maj 2017, blev hun indkaldt af Bahrains efterretningstjeneste.

Forhørslederne udsatte hende for verbale krænkelser, fysiske tæsk og seksuelt overgreb og truede hende med at voldtage hende, hvis hun ikke indvilgede i at stoppe sin menneskerettighedsaktivisme. Da hun endelig blev løsladt, var det tæt på midnat, og hun måtte bringes direkte på hospitalet. Hackingen af hendes telefon er ifølge Front Line Defenders undersøgelse sket to år efter disse episoder, nemlig i 2019.

____________________________________________________________

Klik på følgende link for at læse de to fulde vidneudsagn:

Unsafe anywhere: women human rights defenders speak out about Pegasus attacks (17.01.2022)

____________________________________________________________

Øvrige kilder:

• Amnesty International: Forensic Methodology Report: How to catch NSO Group’s Pegasus (18.07.2021)
• Bill Marczak, John Scott-Railton, Noura Al-Jizawi, Siena Anstis, and Ron Deibert: The Great iPwn Journalists Hacked with Suspected NSO Group iMessage ‘Zero-Click’ Exploit. (20.12. 2020)
• The Guardian. Two female activists in Bahrain and Jordan hacked with NSO spyware (22.01.2022).