Under en krig bliver traditionelle kønsroller ofte forstærket: Mænd får beskytterrollen, når de drager til fronten og forsvarer samfundet mod fjenden. Kvinder får offerrollen som dem, der skal passes på, når de bliver hjemme og tager sig af familien – eller flygter.
Alligevel tyder det indtil videre ikke på, at Ruslands krig mod Ukraine får ukrainerne til at se mere traditionelt på mænd og kvinders roller.
Det viser et nyt studie gennemført af forsknings- og analyseinstituttet Info Sapiens for NGO’en Insight i Ukraine i november 2022 – ni måneder efter krigen begyndte.
Info Sapiens har spurgt et repræsentativt udsnit af den voksne ukrainske befolkning om en lang række udsagn om kønsstereotyper. Derefter har forsknings- og analyseinstituttet sammenholdt svarene med en tilsvarende undersøgelse fra 2018 – og på mange områder er der sket en markant udvikling i retning væk fra mange af kønsstereotyperne.
I 2022 svarede otte procent af ukrainerne for eksempel, at de er helt eller delvist enige i, at en kvinde altid skal adlyde sin mand – mod 29 procent i 2018.
Samme tendens gælder synet på det huslige husarbejde. Her var 43 procent i 2018 helt eller delvist enige i, at kvinden i alle tilfælde skal udføre al det huslige arbejde og være en god husmor. I november 2022 var det kun 2 procent.
Kvinders bidrag til krigen spiller ind
Svarene i undersøgelsen tyder også på, at opfattelsen af mænds rolle i hjemmet er blevet mere ligestillet gennem de seneste fire år. For eksempel bakker langt færre i 2022 op om, at manden uanset hvad skal være familiens overhoved, sammenlignet med 2018.
Om studiet
Undersøgelsen omfatter dybdegående interviews og en nationalt repræsentativ undersøgelse af 1.008 respondenter fra alle regioner kontrolleret af Ukraines regering ved at bruge et tilfældigt udvalg af mobiltelefonnumre.
Læs hele rapporten her.
Desuden svarer kun cirka hver femte – 21 procent – af ukrainerne i 2022, at de er helt eller delvist enige i, at manden i fuld udstrækning er den, der skal sikre familiens indkomst. Det var langt over halvdelen – 60 procent – i 2018.
Udviklingen skal især ses som et udtryk for den generelle udvikling i ligestillingsdebatten, der også var i gang inden krigen. Det konkluderer studiet fra Info Sapiens.
Men det er samtidig værd at bide mærke i, at udviklingen på mange områder er så tydelig på trods af krigen, mener en af forskerne bag undersøgelsen, sociologiprofessor Olena Strelnyk.
”I krigstider sker der ofte en tilbagegang i ligestilling. Men ifølge resultaterne af undersøgelsen, kan vi ikke observere en stigning i de traditionelle forventninger til kønsroller. Jeg tror, det er en konsekvens af det ukrainske samfunds betydelige fremskridt med hensyn til ligestilling de senere år, såvel som synligheden af kvinders bidrag til krigen i offentligheden, både i de civile og militære sfærer,” siger hun.
Kønsroller flyder sammen
Samtidig med at krigen forstærker nogle af de traditionelle kønsroller, bryder den nemlig op i andre, som Olena Strelnyk påpeger.
Mens mange mænd er i krig, udfylder kvinder deres funktioner, og generelt får kvinder ofte en mere aktiv rolle, end de har haft inden krigen. Både i selve forsvaret, som frivillige, på arbejdsmarkedet og i hjemmet.
De mange interviews i undersøgelsen viser også, at den rolle, kvinderne får i samfundet ved at ’blive tilbage’ med familien, langt fra kun bliver opfattet som en passiv offerrolle i Ukraine. For flere bidrager den netop til forståelsen af kvinder som mere proaktive.
I undersøgelsen beskriver en kvinde fra Kyiv det således:
”De fleste kvinder begyndte at vise mere maskuline karaktertræk som forsvarere. Især hvis der er børn, tænker de først og fremmest på børnene frem for sig selv – hvor er der ly, hvordan kan vi skaffe mad i en nødsituation, hvor kan vi finde beskyttelse, hvilke sikkerhedsregler gælder og den slags.”
En anden interviewperson fremhæver betydningen af, at mange kvinder er blevet en del af hæren eller har meldt sig som frivillige:
”På samme tid bliver kønsrollerne både mere sammenflydende og styrket. Blandt civile er det sådan, at hvis du er en mand, skal du i hæren; hvis du er en kvinde, skal du flygte. Mens i hæren bliver de her kønsroller fuldstændig slørede, for det er lige meget, hvem du er; du er først og fremmest en soldat.” siger han.
Krigen kan stadig blive et tilbageslag for ligestillingen
Nu er det bare sådan med ændringer i normer og forståelser af kønsroller, at de sker over lang tid. Derfor er det for tidligt at konkludere, at krigen ikke kommer til at have nogle negative konsekvenser for ligestillingen og opfattelsen af kønsroller i Ukraine.
Dels understreger studiet, at mens relativt få i dag er enige i kønsstereotype opfattelser af kønsrollerne i hjemmet, ser det anderledes ud, når det kommer til politik og erhvervsliv: Hver tredje ukrainer er stadig enig i, at mænd er bedre politiske ledere end kvinder, og hver fjerde er enig i, at mænd er bedre end kvinder til at håndtere forretninger.
KVINFO og Insight
Siden januar 2022 har KVINFO samarbejdet med organisationen Insight om at styrke ligestilling i Ukraine som et projekt under Udenrigsministeriet Naboskabsprogram.
Insight er Ukraines førende LGBT+-organisation, der blandt andet har en omfattende rådgivningsservice
Projektets mål er at styrke kvinders deltagelse i politik, lederskab og sociale og økonomiske samfundsforhold.
Med samarbejdet forsøger KVINFO og Insight at udfordre begrænsende kønsnormer, udbrede kendskabet til økonomisk lighed gennem kampagner og vidensproduktion samt arbejde for at støtte personer udsat for kønsbaseret vold.
Projektet begyndte, inden krigen mellem Rusland og Ukraine begyndte, men er kun blevet endnu mere relevant siden.
I projektet arbejder KVINFO også sammen med organisationen Women’s Perspectives og Ukrainian Women’s Fund i Ukraine og i Georgien samme med Union Sapari, Women’s Information Centre og Women’s Fund Georgia.
Enkelte interviewpersoner er i den forbindelse også bekymrede for, om krigen kommer til at forstærke den opfattelse, fordi den har en negativ indvirkning på kvinders politiske deltagelse: Mænd fylder langt mere den militær-civile administration end i politik i Ukraine normalt, og kvindelige politiske ledere fylder derfor også forsvindende lidt i TV-nyhederne under krigen.
Dels viser den kvalitative del af studiet tegn på, at krigen også har ført en del kønsstereotype forventninger med sig. Flere interviewpersoner fremhæver for eksempel tydelige forventninger om, at en mand skal kæmpe, og flere fortæller om diskrimination af dem, der ikke er i krig. For eksempel på arbejdsmarkedet og i tildelingen af boliger.
Derfor er der brug for grundige sociologiske studier over de næste år for at følge, hvordan de her mange skift i det ukrainske samfund kommer til at påvirke kønsstereotyperne på lang sigt, konkluderer forskerne bag studiet.
Mere ligestilling – eller mændene som konger?
Ukrainernes forventninger til fremtiden er også delte.
De mange interviews i studiet tegner mest af alt et billede af krigen som et åbent vindue, hvor mange ting er i opbrud, og udviklingen kan gå i begge retninger.
”Jeg tror, at der vil være en del af dem, der vender tilbage fra krigen, der har gentænkt deres værdier og vil begynde at værdsætte deres familie mere. Jeg tror, at en ret stor del af ansvaret for at opdrage børn og tilbringe tid med dem, i det mindste, vil blive overført til den mandlige rolle,” siger en af de kvinder, der bliver interviewet i undersøgelsen.
Størstedelen af interviewpersonerne forventer, som hende, at krigen vil ende med at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder i Ukraine.
Mange fortæller, at de regner med, Ukraine vinder krigen, og at det vil hjælpe ligestillingen på vej, fordi det vil betyde mere integration med EU og en afstandtagen fra den sovjetiske arv.
Andre påpeger, at kvinders rolle i forsvaret og de frivillige styrker under krigen vil give et skub til ligestillingen bagefter.
”Jeg tror på vores sejr, og sejr har altid en positiv effekt på samfundet. Det hjælper med at få taget nogle mere fyldestgørende beslutninger, for eksempel når det kommer til ligestilling, kvinders rolle i politik og lignende. Jeg tror, at efter krigen vil kvinders rolle bliver større, mere aktiv, på lige fod med mænds,” fortæller en mand i studiet.
Enkelte er dog bekymrede for det modsatte: De frygter at krigen vil forstærke uligheden mellem mænd og kvinder, fordi mange mænd vil komme tilbage fra krigen med en forventning om at dominere, også i det private.
”Det kan være, at når mænd vender tilbage fra hæren, er de… De er kongerne af Ukraine, de er de vigtigste. Når de vender tilbage fra hæren med nogle sejre, har de sådan et ego, en arrogance, at de leder efter en pige, der kun vil være dem underordnet. Ligge under dem og være stille,” som en anden kvinde siger i undersøgelsen.
Brug for mere ligestilling – også under krigen
Uanset forhåbningerne til fremtiden, mener flertallet af de adspurgte i studiet også, at der generelt er brug for flere ændringer i rettigheder og muligheder for mænd og kvinder i Ukraine. For eksempel når det gælder bekæmpelse af diskrimination eller lovgivning på arbejdsmarkedet, uddannelsesområdet og voldsområdet.
Samtidig fremhæver mange af de adspurgte, at der er flere ting, man bør gøre ved selve måden, krigen og hæren er organiseret på, for at undgå, at krigstiden ender med at blive et tilbageslag for ligestillingen.
Flest peger på løsningsforslag såsom at overgå til en kontrakthær, lave gennemsigtige registre på rekrutteringskontorerne og i det hele taget lette kvinders adgang til forsvaret. Flere nævner også, at det er vigtigt at forbedre forholdene for og lægernes viden om transkønnede ved frontlinjen, for at de kan være med til at forsvare deres land på lige fod med alle andre.