Luba artikeltopbillede

En fremtid for Ukraine: Kvindeorganisationer og myndigheder samarbejder om udvikling og uddannelse

De mange internt fordrevne kvinder i Ukraine kan blive afgørende ledere i landets genopbygning, mener de.

Bomberne falder stadig over ukrainske byer, militærområder og energianlæg.

I danske nyhedsudsendelser og -magasiner handler de fleste historier om kampene ved Bakhmut i den østlige del af landet, og hvorvidt det bliver Rusland eller Ukraine, der sætter en stor offensiv ind i løbet af foråret.

Men Lyubov Maksymovych, en af de førende skikkelser i den ukrainske kvindebevægelse og leder af organisation Women’s Perspectives, er også begyndt at fokusere på, hvordan Ukraine skal genopbygges.

”Vi har ingen idé om, hvornår krigen slutter, men vi er nødt til allerede nu at kigge på, hvordan vi kan genopbygge og udvikle landet,” siger hun.

Syv herberger og akut hjælp

Det første år af krigen har for Lyubov Maksymovych især handlet om at hjælpe alle dem, der er flygtet ud af Ukraine eller fordrevet internt.

Allerede på krigens anden dag oprettede hun og hendes kollegaer det første herberg for kvinder og børn, der flygtede fra det østlige Ukraine til Lviv-området i Vestukraine.

Madrasser, tæpper, kvinder og børn fyldte værelserne i en tidligere kontorbygning i Lviv. Der kom hurtigt flere herberger til, og i efteråret havde NGO’en allerede huset omkring 600 internt fordrevne.

Shelter
Det første herberg i Lviv, hvor kvinder og børn evakueret fra krigen kunne få mad, varme og støtte.

Før krigen arbejdede Women’s Perspectives for at fremme kvinderettigheder og menneskerettigheder i Ukraine på et overordnet niveau. Men efter krigens udbrud er det også blevet en humanitær organisation, som Lyubov Maksymovych udtrykker det.

”Det har været en meget usædvanlig situation. Vi har aldrig drevet herberger eller krisecentre før. Vi arbejdede med forebyggelse og politiske spørgsmål. Men fra et øjeblik til det næste begyndte vi at arbejde med humanitær støtte, fordi det var nødvendigt, og nu har vi syv herberger,” fortæller hun.

Lyubov Maksymovych

Lyubov Maksymovych er leder af organisationen Women’s Perspectives og bliver af mange også beskrevet som en af lederne af kvindebevægelsen i Ukraine.

Hun er desuden:

  • Certificeret underviser i ligestilling af Undervisningsministeriet i Ukraine
  • Rådgiver for National Democratic Institute
  • National ekspert i spørgsmål om ligestilling mellem kønnene og programmet ”Kvinder i lokale organers selvstyre” hos USAID

Over de seneste måneder er fokus dog begyndt at skifte – både for organisationen og for de kvinder, Lyubov Maksymovych møder på herbergerne.

Behov for at ”gøre noget”

Hvor mange kvinder og børn i begyndelsen blot boede på herberget nogle få dage, inden de rejste videre, har mange nu haft hjem der i månedsvis.

”Sidste år var alle de kvinder, vi talte med, selvfølgelig traumatiserede. De talte ikke om job eller fremtid. De fleste fortalte bare, at de ventede på, at kunne tage hjem. De tænkte, at snart ville krigen slutte, og så ville de rejse hjem. Men nu har situationen ændret sig, og de fleste kvinder kan se, de ikke kan blive ved kun at vente,” siger Lyubov Maksymovych.

Det første år har organisationen blandt andet tilbudt psykosocial støtte til de mange kvinder og børn, der er flygtet fra de mest krigshærgede områder til den vestlige del af landet.

Lyubov Maksymovych oplever, at mange af kvinderne har fået det bedre, og at der begynder at indfinde sig en form for hverdag under krigen.

”Mange af kvinderne begynder at sige nu, at de har brug for at ’gøre noget’. De spørger til, hvad de kan lave, hvordan de kan finde et arbejde. Og mange af dem er bevidst om, at de er nødt til at få nogle nye kvalifikationer, hvis det skal lykkes.”

Lokalt uddannelsessamarbejde

Ifølge Lyubov Maksymovych arbejdede en stor del af kvinderne før krigen på de store fabrikker, der dominerede den østlige del af Ukraine For de kvinder kan det være vanskeligt at få job i den vestlige del af Ukraine.

”Problemet er, at virksomheder mangler arbejdskraft, og der er stor arbejdsløshed blandt de internt fordrevne, men de har ikke de rette kvalifikationer. Så vi organiserer uddannelse og opkvalificering med en kombination af teori online og praktisk uddannelse. Vi er begyndt inden for tekstil og IT, og vi kan snart også gøre det på andre områder,” fortæller hun.

Women’s Perspectives er efter krigens udbrud begyndt at arbejde langt tættere sammen med andre kvinderettighedsorganisationer og partnere.

I ti af Ukraines regioner har de sammen undersøgt behovene blandt de mange internt fordrevne kvinder – både for humanitær og socialøkonomisk støtte.

women's perspectives
Women’s Perspectives er centrum for den organisatoriske støtte til kvindeorganisationer i 10 regioner i det vestlige Ukraine.

I samarbejde med lokale virksomheder og byråd har de arrangeret opkvalificeringsforløb, der skal gøre det lettere for kvinderne at finde arbejde. De samarbejder også om at udvikle regionerne i Vestukraine, mens krigen stadig er i gang.

Blandt andet ved at udvikle byggebranchen, tekstilindustrien og landbruget, som før krigen især var koncentreret længere østpå. Derudover har de fokus på at tiltrække og udvikle IT-virksomheder, og på turistbranchen, der engang efter krigen igen kan bidrage med mange arbejdspladser i regionen, fortæller Lyubov Maksymovych.

Styrke og visioner til at lede genopbygningen

”Det her med at hjælpe flygtninge og at udvikle vores region går hånd i hånd. Det er sjovt, så snart nogen spørger til dem, der er flygtet, så begynder jeg at fortælle om vores strategi for økonomisk udvikling i min region. Men det hænger sammen, fordi vi er nødt til at hjælpe dem til ikke kun at være flygtninge, men til at få et arbejde,” fortæller Lyubov Maksymovych.

For Lyubov Maksymovych er det ikke bare en hjælp til kvinderne og hendes region, men en vigtig måde at sikre genopbygningen af Ukraine – og at også kvinder spiller en rolle i den.

I hendes bevidsthed er der kun ét fremtidsscenarie: at Ukraine vinder krigen. Når hun taler om fremtiden, er hendes udgangspunkt Ukraines sejr, det er kun et spørgsmål om, hvornår den kommer.

”Den anden dag talte jeg for eksempel med en kvinde, der sagde, at hun stadig venter. Hun venter på at kunne rejse tilbage, hvor hun er flygtet fra. Så spurgte jeg hende, hvad hun ville lave, når hun kom tilbage,” fortæller Lyubov Maksymovych.

”Det er svært at vide, hvad de kan lave, men hvis de lærer noget nyt her eller måske starter en lille virksomhed, så vil de have mere viden og flere muligheder for at forsøge sig selv, også når de tager tilbage.”

Lyubov Maksymovych håber, at det at blive selvforsørgende kan være med til at give kvinderne en vision for, hvordan livet kan blive, når de vender tilbage – til dele af landet, hvor alt er bombet i stykker, og de er nødt til at starte forfra.

Women’s Perspectives og KVINFO

Siden januar 2022 har KVINFO samarbejdet med organisationen Women’s Perspectives om at styrke ligestilling i Ukraine som et projekt under Udenrigsministeriet Naboskabsprogram.

Projektets mål er at styrke kvinders deltagelse i politik, lederskab og sociale og økonomiske samfundsforhold.

Women’s Perspectives er en NGO, der arbejder for at værne om kvinders rettigheder og støtte kvinders og mænds lige rettigheder og muligheder på alle livets områder.

Deres aktiviteter sigter mod at implementere kønspolitik i Ukraine, bekæmpe vold i hjemmet og vold mod kvinder, øge kvinders konkurrenceevne på arbejdsmarkedet og fremme kvinders deltagelse i beslutningsprocesser i Ukraine.

Med samarbejdet forsøger KVINFO og Women’s Perspectives at udfordre begrænsende kønsnormer og -stereotyper, udbrede viden om økonomisk ligestilling gennem kampagner og vidensproduktion og støtte mennesker udsat for kønsbaseret vold.

Projektet begyndte, inden krigen mellem Rusland og Ukraine brød ud, men er kun blevet endnu mere relevant siden.

I naboskabsprogrammet arbejder KVINFO også sammen med organisationen Insight i Ukraine og i Georgien samme med Union SapariWomen’s Information Centre og Women’s Fund Georgia.

”Det hjælper, hvis hun og de andre rejser tilbage med mere viden, specialisering i et fag og en idé om, hvad de kan give tilbage til området. De vil være stærkere, have mere entusiasme og motivation, og de vil kunne tage rollen som ledere i det arbejde, der venter, og de nye virksomheder, der skal bygges op igen,” siger Lyubov Maksymovych.

”For dem, der stadig lever i det østlige Ukraine, er stadig midt i traumet, selvfølgelig. Hvem skal hjælpe med at give dem styrke og muligheder, når krigen på et tidspunkt er slut? I mine øjne kan de kvinder, der rejser hjem herfra, komme med nye færdigheder og styrke til udviklingen af Ukraine.”

”Vi har så mange kvindelige ledere”

Det er ikke svært at finde dystre fortællinger fra krigen i Ukraine i danske og internationale medier.

Men selv om Lyubov Maksymovych understreger, at krigen er forfærdelig på mange måder, tillader hun også sig selv at være imponeret over det sammenhold og håb, arbejdet under krigen også har ført med sig.

”Krigen har givet os en mulighed for at arbejde meget mere sammen. Kvinder, mænd, NGO’er, stat – vi arbejder langt tættere sammen om fælles løsninger, end vi har gjort før. Vi oplever virkelig, at vi har et stærkt demokrati, og vi sætter mere pris på det. Vi tror på det,” fortæller hun.

Samtidig oplever hun, at mange stereotype forestillinger om mænd og kvinders roller er blevet nedbrudt.

”Jeg har arbejdet med menneskerettigheder og kvinderettigheder i mere end 20 år. Men det der virkelig har overrasket mig det sidste år, er, at vi har så mange kvindelige ledere. Vi har mange kvinder, der gerne vil lede virksomheder, der gerne vil være beslutningstagere. De træder frem nu, fordi der er brug for, at alle gør noget.”

Politisk diversitet afgørende i genopbygningen

Ifølge Lyubov Maksymovych er der under krigen kommet en bedre forståelse af, at både kvinder og mænd må og kan bidrage i alle dele af samfundet. Det sker, fordi alle har brug for at gøre noget, og både mænd og kvinder deltager økonomisk og i diskussionerne om fremtiden, fordi de er nødt til det, fortæller hun.

Men Lyubov Maksymovych er bekymret for, om det vil vare ved efter krigen.

”Vi kan så let komme til at gå tilbage til, hvordan det var før. Det skal vi undgå. Når vi på et tidspunkt efter krigen kommer til ar have en masse midler, der skal distribueres til genopbygning, er det utrolig vigtigt at stille krav om, at ligestilling bliver tænkt ind i, hvordan de bliver brugt,” siger Lyubov Maksymovych.

Hun peger for eksempel på, at man kan opstille ligestillingsindikatorer, så det bliver et krav at undersøge, hvad fordelene og ulemperne ved bestemte byggerier og projekter bliver for de forskellige køn; således at man bruger pengene, så de fremmer ligestilling.

”Indtil videre er det bare en drøm, men det vil vi arbejde for. Af samme grund har vi også allerede genoptaget arbejdet med politisk repræsentation, selv om krigen stadig er i gang. Vi er lige påbegyndt kurserne for kvindelige politiske repræsentanter, med støtte fra KVINFO, så vi sikrer, at kvinder og andre minoriteter også er repræsenteret i alle de vigtige beslutninger, der skal tages, når landet skal bygges op igen,” siger hun.

”Så kan det faktisk måske blive en mulighed for at sikre mere ligestilling på den lange bane.”