Mænd bliver dræbt på slagmarken, mens kvinder drives på flugt, udsættes for overgreb og efterlades alene. Sådan lyder de typiske udlægninger krige og væbnede konflikter i forhold til køn. Krig og konflikt er tragiske begivenheder med tydelige kønsperspektiver.

Konflikten i Gaza og angrebet på Israel er væbnede handlinger fyldt med våben, vold – og køn.

To eksempler: Medier beretter om kønsbaseret vold som voldtægt i forbindelse med angrebet på musikfestivalen Supernova i Israel. Medier og hjælpeorganisationer fortæller, at angiveligt to tredjedele af ofrene i Gaza er kvinder og børn, og at kvinder får kejsersnit uden bedøvelse og sulter for at kunne give deres børn mad.

Krige og konflikter har formodentlig altid haft et element af køn, men det er først i de seneste årtier blevet en særskilt pointe i forskning og politik: Selvom hver strid har sine særpræg, går nogle kønnede perspektiver og konsekvenser som oftest igen.

KRIG OG KONFLIKT ER IKKE KØNSNEUTRALE

I krig bliver mænd udsat for livsfare i kamp, i fængsler og gennem tvungen rekruttering. Det har været kendt længe og er fortalt igen og igen.

Nyere viden peger på det kendetegn er, at krig og konflikt typisk gør kvinder mere udsatte for overgreb, seksuel udnyttelse og vold som eksempelvis trafficking og tvangsægteskaber.

Op mod halvdelen af de civile ofre i moderne krige er kvinder, selvom de i langt mindre grad er dem, der bærer våben og deltager aktivt i kampene. De er udsatte på andre måder. Forskning har nu vist, at kvinder i, under og efter krige og konflikter oftere bliver tvunget ind i prostitution og udsat for voldtægt og vold i hjemmet.

Voldtægt som våben i krig

Voldtægt har vist sig at være et systematisk og strategisk våben i nogle krige. Det var tilfældet for eksempel i 1990ernes krige på Balkan og i den væbnede konflikt i den Demokratiske Republik Congo.

Traditionelle kønsstereotyper spiller måske en rolle for, at mænd som ofre for seksuel vold i krig stort set ikke eksisterer som emne i medier eller politik. Men problemet får stigende fokus i forskningen.

Den tidligere anklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC), Luis Moreno-Ocampo, forholder sig til kønsforskellene i den form for krigsførelse og beskriver voldtægt af kvinder i krig som et spørgsmål om dominans og at knuse modstand, mens voldtægt af mænd i krig har som mål at destruere mandens autoritet og evne til at lede.

En repræsentant for den ukrainske anklagemyndighed udtalte tidligt i 2023, at mænd var i stort overtal i de sager om seksuel vold begået af russiske soldater, som er under efterforskning.

FORSTÆRKER ELLER ÆNDRER KØNSSTEREOTYPER

Ud over de fysiske konsekvenser provokerer krig og konflikt også ændringer på andre måder. Ikke mindst ved at forstærke eller modsat rokke ved kønsstereotyper.

Når krige skildres i populærkulturen, er det ofte med billeder af den unge, heltemodige mand i ildkamp, mens konen er hjemmets stillads, der skal holde skansen med børn, madlavning og moralsk støtte.

Det er forestillingen om et ’stærkt’ køn, der tager til fronten for at beskytte det ’svage’ køn, familien og nationen. Virkeligheden er mere nuanceret. Dels bliver soldater naturligvis også svage af deres skader, og dels arbejder kvinder ikke kun i kulissen. De spiller en aktiv men ofte indirekte rolle i krige og konflikter.

Mad, pleje og våbenproduktion

At sørge for mad og sygepleje til både børn, gamle og soldater er ofte kvinders opgave i krig.

Det er altså ikke hun på hjemmefronten og i det civile liv, men også direkte ind i krigsførelsen, at også kvinder har en rolle. Et klassisk eksempel er, når kvinder holder krigsøkonomien i gang ved at overtage mændenes tidligere jobs og for eksempel producerer krigsmateriel på fabrikker.

Ligesådan er kvinder også soldater rundt omkring i verden. I Danmark var der i 2022 26,8 procent kvinder blandt de nye værnepligtige, mens 9,3 procent af alle ansatte i uniform i Forsvaret samme år var kvinder.

I to aktuelle krige er netop kvinders aktive deltagelse fremtrædende: I Ukraine var en 22,8 procent af soldater kvinder, før Rusland invaderede landet. Tallet er nu lavere, fordi ukrainske mænd har pligt til at deltage i forsvaret. Og i Mellemøsten er Israel kendt for at have værnepligt for begge køn, ligesom både kvinder og mænd bærer uniform og deltager i aktivt forsvar.

ET VINDUE FOR LIGESTILLING

Krig åbner et unikt vindue for ligestillingen og forandringer i vores forestillinger om kønnene.

En nyere undersøgelse fra krigen i Ukraine har vist, at stereotype opfattelser af særligt kvindens rolle er på tilbagetog efter krigens begyndelse primært blandt de yngre generationer. Det er naturligvis umuligt at sige, om den tendens er midlertidig eller fortsætter, når krigen er forbi.

Det er imidlertid kendt fra adskillige krige, at når der er opbrud i hverdagen, forandrer kvindernes traditionelle position i samfundet sig. De får nye opgaver, ansvar og deres arbejde efterspørges og værdsættes højt.

Kønsrollerne rykker sig derfor ofte under krig, og når stridighederne slutter, er der kort fortalt to muligheder: Enten holder samfundet fast i nye og mere nuancerede kønsnormer, eller måske svinger pendulet tilbage til status quo.

Et eksempel er de mange kvinders deltagelse i de kurdiske peshmega-styrkers kamp mod Islamisk Stat i Irak. Det blev fremhævet som et tegn på øget lighed mellem kønnene og et moderne irakisk Kurdistan. Efter krigens afslutning er ligestillingen dog gået tilbage. I andre tilfælde, som eksempelvis i Nepal, har væbnede konflikter derimod ført til en forbedring i kvindernes sociale, økonomiske og politiske status.

Køn OVERSET I FORSKNINGEN

Det er ikke kun på film, i bøger og i beretninger om krig og konflikt, at mænd har fyldt mest. Også i forskningen og historien er krigens afledte konsekvenser for kvinder først sent blevet registreret og metodisk undersøgt.

Data om sygdom og død er oftest blevet indsamlet af militæret og i direkte forbindelse med væbnede sammenstød. Andre voldelige krigsstrategier, som sexslaveri, voldtægt og seksuelle overgreb, er senere blevet systematisk indsamlet.

Først med de seksuelle overgreb på muslimske kvinder i det tidligere Jugoslavien og på tutsi-kvinder i Rwanda blev voldtægt anerkendt som en krigsforbrydelse og et strategisk våben ved internationale domstole og tribunaler.

Senere forskning har sat fokus på kvinders aktive rolle i selve krigsførelsen. Udover at stå i spidsen for det civile liv for en stund, har kvinder som soldater, frihedskæmpere og guerillakrigere udøvet aktiv væbnet modstand og vold i krig og kamp. På den måde er kvinderne ikke kun ofre for, men også med til at holde klodens krige og konflikter i gang.

PÅ DEN ANDEN SIDE AF KAMPENE

Efter krig kommer fred, og her viser køn sig igen at udgøre en faktor for, at nationen og samfundet kommer på fode igen.

En analyse af 40 fredsprocesser siden den kolde krigs afslutning har vist, at når kvinder deltager aktivt i de efterfølgende forhandlinger, er sandsynligheden for at nå til politisk enighed væsentlig større, end hvis de står på sidelinjen. Det kan være forhandlinger om en ny forfatning, sandheds- og forsoningskommissioner, våbenhvile eller nedrustning, Når kvinder deltager direkte som underskrivere, forhandlere og mæglere har en statistisk analyse af 182 fredsaftaler vist, at der er en 35 procent større chance for, at aftalerne holder i mindst 15 år.

Denne kvinders betydning for krige og konflikters efterspil blev anerkendt med vedtagelsen af resolution 1325 af FN’s Sikkerhedsråd om kvinder, fred og sikkerhed i 2000.

Resolutionen understreger de specifikke følgevirkninger, som krige og væbnede konflikter har for verdens kvinder og piger. Den fremhæver også deres oversete bidrag og potentiale til at forebygge konflikter og bevare freden.

1325-resolutionen bliver essentiel i kølvandet på krigen i Gaza. Flere eksperter og aktører hævder, at konsekvenserne for kvinderne af den igangværende krig er et brud på resolutionen. Efterspillet og undersøgelser vil vise, om det er tilfældet.