Over 30 % ramt af partnervold

Traditionelle familieværdier har dybe rødder i det georgiske samfund. Eksperter citeret i vores undersøgelse identificerer disse kulturelle strukturer som den primære underliggende årsag til det omfattende problem med kønsbaseret vold.

Mere end 30 procent af kvinder i alderen 15-64 i Georgien rapporterer at have oplevet partnervold, og forskere mener, at dette tal sandsynligvis undervurderer den egentlige udbredelse på grund af underrapportering.

Selv om de juridiske rammer relateret til generel kønsligestilling, og kønsbaseret vold specifikt, er blevet forbedret i løbet af det sidste årti, er det stadig sjældent, at kønsbaseret vold bliver retsforfulgt. Det kan have noget at gøre med, at de færreste har en god forståelse for de juridiske rammer eller konsekvenserne heraf: Kun 38 procent af mænd og 44 procent af kvinder anerkender for eksempel voldtægt begået inden for ægteskabet som en strafbar handling.

Og problemet stikker på flere måder dybere end lovgivning; Kvinder anses for at være underordnet mænd i mange husstande, især i landdistrikter og blandt minoritetsgrupper.

Vores undersøgelse peger på forskning, der viser, at mange georgiere har traditionelle holdninger til kvinders roller som omsorgspersoner og opfatter det som både naturligt og nødvendigt for familiens sammenhængskraft, at kvinder ”adlyder” deres mænd.

De dybt rodfæstede patriarkalske normer og værdier muliggør kønsbaseret diskrimination og vold ved at give mænd både uformel og formel magt og dominans over kvinder. Begrebet ”patroni”, som kan oversættes til ‘beskytter’ eller ‘forsvarer’, forstærker yderligere ulige dynamikker ved at forbinde en kvindes respektabilitet med hendes mandlige partners status.

Den seneste rapport fra World Economic Forum giver Georgien en score på 10,9 procent for politisk ligestilling, under halvdelen af ​​den globale score, og rangerer Georgien som nummer 76 ud af 146 lande i the Global Gender Gap Index.

Kønsbaseret vold og økonomisk uafhængighed

Udbredelsen af ​​vold og kontrol er velkendt, ikke kun i Georgien, men over hele kloden. Vores undersøgelse kaster lys over et mindre almenkendt perspektiv: Den måde, hvorpå erfaringer med kønsbaseret vold interagerer med kvinders økonomiske uafhængighed.

Ulønnet omsorgsarbejde påvirker i høj grad, hvordan kvinder engagerer sig i både uformelt arbejde og det formelle arbejdsmarked; vores undersøgelse citerer forskning udført af UN Women, der viser, at kvinder yder omsorgsarbejde tre gange hyppigere end mænd.

Blandt kvinder, der ikke er beskæftiget, nævnes ”familiepligter” ofte som en væsentlig årsag til at stå uden for arbejdsmarkedet. Dette skal ses i sammenhæng med statistikker, der viser, at den kvindelige erhvervsfrekvens ligger på godt 50 procent, næsten 20 procent lavere end for mænd. Husstande med arbejdsløse kvinder har betydeligt højere fattigdomsrater, hvilket påvirker børns livsudsigter særligt hårdt.

Forskellene i arbejdsdeltagelsesrater er alvorlige nok, når de udelukkende ses ud fra et ligestillingsperspektiv. Men vores forskning viser, at den økonomiske ulighed også i udpræget grad begrænser kvinders muligheder for at tage hensigtsmæssige valg, når de lever i voldelige forhold; over 50 procent af de, der har oplevet vold, har ingen personlig indkomst.

Husholdningernes økonomi kontrolleres for det meste af mænd, og selv ressourcer, der juridisk ejes af kvinden i et forhold, er ofte i praksis kontrolleret af kvindens mandlige partner.

En undersøgelse fra Verdensbanken viser, at 36 procent af kvinder, der har overlevet vold i hjemmet, vendte tilbage til voldelige partnere på grund af økonomiske hensyn og en opfattet mangel på muligheder for at bygge et liv uafhængigt af manden.

Medvirkende til denne bekymrende tendens er det faktum, at kvinder i arbejde er mindre tilbøjelige end arbejdsløse kvinder til at være enige i idéen om, at “kvinder bør tolerere vold for at holde sammen på familien”.

Underminerer økonomisk uafhængighed

Det kan siges ret simpelt: kønsbaseret vold underminerer kvinders økonomiske uafhængighed, mens økonomisk uafhængighed giver kvinder mere agens og bedre muligheder for at forlade et voldeligt forhold.

De klareste beviser på sammenhængen mellem vold og økonomisk uafhængighed i vores rapport kommer ikke kun fra eksperter og analyser, men især også fra interviews og fokusgrupper med kvinder, der selv har oplevet vold.

Disse interviews fremhæver, hvordan kønsbaseret vold hindrer kvinders adgang til uddannelse og jobmuligheder og fanger dem i cyklusser af økonomisk afhængighed og misbrug. Respondenterne beskrev, hvordan vold i hjemmet ofte starter med psykisk pres, vokser til økonomisk vold, som efterfølges af seksuel chikane eller misbrug og til sidst kulminerer i fysisk vold, som ofte er målrettet ikke kun mod kvinder selv, men også mod børn i familien.

Disse vidnesbyrd blev bekræftet på et mere empirisk niveau af eksperter, der fortalte os, at psykisk vold er den hyppigste form for vold i det georgiske samfund. Dette efterfølges af økonomisk vold, selv om fysisk vold ofte er den lettest identificerbare form for vold.

Psykiske traumer

En af de interviewede, en kvinde, der bor i Tbilisi, talte om, hvordan det at blive udsat for vold i hjemmet havde en: ”dyb indvirkning på både mit mentale og fysiske velvære.”

Hun fortalte om at miste appetit og vægt og tilføjede: “Det er nedslående at se tilbage på vores billeder fra dengang – triste øjne, mangel på farve og ingen livskraft. Jeg begyndte at få hyppige mareridt, vågnede midt om natten, jeg hallucinerede og havde vedvarende fysisk træthed. Manglen på energi ramte både fysisk og mentalt. Efter bruddet helede de fysiske skader relativt hurtigt, men de psykiske traumer varer ved.”

Andre interviewpersoner fortalte, at det er umuligt at koncentrere sig om arbejdet eller fokusere på studier, når man er under konstant pres fra og trusler om vold. Nogle beskrev udfordringer forbundet med koncentration i en sådan grad, at det næsten blev umuligt at modtage ny information og at lære.

Som én fokusgruppedeltager udtrykte det: ”man føler, at man ikke vil noget mere. Du ønsker ikke at søge job. Du har ikke et hoved til at tænke længere.” Kvinden læste på universitetet i den periode, men kunne på grund af volden ikke gennemføre flere af sine eksamener:

”Jeg kan huske, da jeg gik til en eksamen og kiggede på testen – jeg kunne ikke forstå, hvad der stod. Jeg lagde min kuglepen fra mig og gik. Jeg dumpede det fag og måtte tage kurset om igen.”

En anden interviewpersons historie illustrerer, hvorfor det kan være så svært at forlade en voldelig partner, og de barske konsekvenser det kan have:

”Jeg havde ingen indtægt og ingen opsparing. Jeg havde ingen, jeg kunne regne med for økonomisk hjælp. Min mand var min eneste støtte, hvad enten det var til medicin, transport eller noget andet, jeg var fuldkommen afhængig af ham. Nu bor jeg på et krisecenter, og jeg har ingenting.”

Særligt udsatte kvinder

Vores undersøgelse viser en vis variation i truslerne mod kvinder alt efter, hvor i landet de bor.

Kvinder, der enten er flygtet fra krigen i Ukraine eller er internt fordrevne fra konflikterne i den nordlige del af landet, rapporterer om højere forekomster af seksuel chikane og vold.

Internt fordrevne kvinder oplever ekstremt høje niveauer af økonomisk usikkerhed; mere end halvdelen af ​​kvinderne i denne gruppe står uden nogen som helst form for personlig indkomst, hvilket som nævnt gør det endnu sværere at forlade et voldeligt forhold.

Det samme gælder ofte for kvinder fra etniske minoritetsgrupper, såsom armeniere eller aserbajdsjanere, der desuden må manøvrere sproglige og kulturelle barrierer.

Mange lesbiske, biseksuelle og transkvinder (LBT) står over for flere sammensatte trusler og høj grad af diskrimination. På trods af en vis nylig positiv udvikling kæmper mange LBT-kvinder med betydelig økonomisk ustabilitet, mangel på juridisk beskyttelse, afvisning fra deres familier og støttenetværk og daglig psykologisk stress.

Muligheder for fremskridt

Mens vores undersøgelse tegner et ofte dystert billede af situationen for kvinder i Georgien, peger den også på både forbedringer i løbet af det sidste årti, og muligheder for yderligere fremskridt.

Én ting, der er tydeligt fra samtalerne med voldsoverlevere, forskere, politiske beslutningstagere og andre eksperter, er det presserende behov for en omfattende, intersektionel og koordineret respons, lige fra styrkelse af juridisk beskyttelse til implementering af programmer, der proaktivt styrker kvinder med færdigheder og ressourcer, der kan styrke deres økonomiske uafhængighed.

Løsninger bør aktivt udfordre de dybt rodfæstede normer, der understøtter kønsbaseret vold og ulighed i Georgien, hvad end de er fokuseret på beskyttelse, styrkelse af færdigheder eller fortalervirksomhed.

Anbefalinger fra KVINFO

Baseret på vores research og analyse er vi nået frem til nedenstående anbefalinger, opdelt efter sektorer:

Den georgiske regering må nødvendigvis spille en central rolle i at styrke kvinders økonomiske uafhængighed og bekæmpe kønsbaseret vold. Ved aktivt at fremme økonomisk selvstændighed og sikre nødvendige investeringer, kan regeringen bane vejen for transformative forandringer i samarbejde med den private sektor og civilsamfundsaktører. Der er et presserende behov for investeringer i essentielle områder som børnepasning, sundhedspleje, finansiel inklusion og kompetenceopbygning. Regeringens strategiske økonomiske dokumenter mangler seriøse svar inden for disse kritiske områder. Fraværet af en konsolideret regeringsvision betyder at udfordringerne med at fremme kvinders økonomiske uafhængighed består.

Den private sektor bør frivilligt vedtage politikker for ligeløn og fleksible arbejdsforhold for at imødekomme kvinder, der, som allerede nævnt, meget ofte varetager en større del af ulønnet omsorgsarbejde. Den bør også indføre betalt orlov for medarbejdere der udsættes for vold i hjemmet og støtte oplysningskampagner.

Mediepartnere kan spille en nøglerolle i at øge bevidstheden om ligestilling og bekæmpe dybt rodfæstede normer og systemiske barrierer. Sådanne kampagner bør både sigte bredt og samtidig målrettes mænd og drenge eksplicit og fokusere på ligeværdige forhold og lige status mellem mænd og kvinder. Vigtigheden af ​​sådanne kampagner illustreres af en af ​​de interviewede kvinder, der sagde, at det tog hende lang tid at indse, at hun var et offer for kønsbaseret vold: ”Der var en slags social oplysningskampagne, og på busserne var reklamer med et telefonnummer og adresse på sundhedsministeriet. Hver gang en af ​​de busser kørte forbi, føltes det, som om noget klikkede inden i mig.” Kvinden forlod til sidst sin mand og anmeldte ham til politiet.

Civilsamfundsaktører, støttet af internationale donorer og partnere, kan bidrage til kvindelige iværksætternetværk og fonde, samt styrke finansiel kapacitet og andre essentielle færdigheder for at støtte kvinder i at skabe uafhængige liv. Der er behov for at implementere værdikæder, der styrker kvindelige producenter og arbejdere, hvilket bør ske i partnerskab med den private sektor og offentlige aktører. Med den nylige vedtagelse af den såkaldte ”lov om udenlandske agenter”, vil de fleste civilsamfundsorganisationer i Georgien skulle registrere sig som ”organisationer, der handler i en fremmed magts interesse” med alle de ekstra risici, det indebærer. Hele civilsamfundet er under et enormt pres, og både etablerede organisationer såvel som sociale bevægelser og aktivister går en usikker fremtid i møde. De har brug for al den støtte, de kan få fra internationale partnere.

Mangesidede og store udfordringer

I betragtning af de øgede risici for fordrevne og marginaliserede kvinder, er der behov for en koordineret indsats på tværs af menneskerettighedsarbejde, sociale tjenester og forsoning mellem tidligere fejdende parter.

Det er særligt vigtigt at prioritere kvinders økonomiske rettigheder, sikkerhed og involvering i beslutninger relateret til effektiv genopbygning og forsoning i konfliktramte lokalsamfund.

Udfordringerne for georgiske kvinder er mangesidede, og de er store. Den seneste tids politiske udvikling i landet og udsigterne til parlamentsvalget i oktober 2024 gør ikke udfordringerne mindre presserende.

Arbejdet for kvinders uafhængighed og deres ret til liv uden vold finder ikke sted i et vakuum; den er en del af en bredere kamp for det georgiske demokrati. Vi er stolte af at stå i solidaritet med vores georgiske partnere, og vi inviterer alle til at bidrage til et mere lige, retfærdigt og frit Georgien.