Digital hverdagssexisme spredes hurtigt og kan danne grobund for grovere sexisme – både digitalt og i den virkelige verden. Der er brug for både tydeligere og mere systematisk moderation i kommentarsporene på sociale medier. Det konkluderer KVINFO i ny rapport.
Den digitale samtale er en stadig større del af vores demokratiske debat. Alligevel afskrækker den hårde tone digitalt mange danskere fra at deltage. Især kvinder, kønsminoriteter og etniske minoriteter er mål for hadefuld tale og diskrimination online med det resultat, at nogle trækker sig.
Derfor er det et åbent og vigtigt demokratisk spørgsmål, hvordan vi sikrer en respektfuld og inkluderende samtale online.
Rapporten Digital hverdagssexisme: Hvordan forebygger og håndterer man den hårde tone i onlinedebatter belyser, hvordan sexisme virker og spredes digitalt.
Samtidig undersøger den, hvordan man i praksis forebygger og håndterer de udfordringer, som moderatorer hos mediehuse hver dag møder på sociale medier.
De mange konkrete anbefalinger til mediehuse, organisationer og andre “værter” for den offentlige, digitale samtale understreger, at der er behov for mere synlig, systematisk og professionel moderation for at mindske både subtile og grovere former for sexisme digitalt.
Grobund for grovere sexisme
Mange undersøgelser og indsatser arbejder med alvorlige – og ofte strafbare – digitale krænkelser, som hadtale og trusler om mord og voldtægt.
Der er til gengæld meget lidt arbejde med digital hverdagssexisme – den mere subtile sexisme, der bor i sprog, kultur og normer, og som for eksempel kan være nedladende stereotype kommentarer eller sexistiske ‘jokes’.
Det er også den form for sexisme, man typisk først opdager, når den går ud over en selv – og som mange kan affeje eller helt overse.
Om projektet
KVINFO har sammen med analysebureauet Analyse & Tal i to år undersøgt digital hverdagssexisme i et projekt støttet af TrygFonden.
Projektet har til formål både at udvikle og afprøve redskaber, som kan skabe tryghed og ligestilling i det digitale liv for alle uanset køn.
Derfor er medier, politikere, forskere og udbydere af digitale platforme også en del af målgruppen. Disse nøgleaktører kan bruge anbefalingerne både praktisk og i ny og styrket lovgivning mod hverdagssexisme i den digitale verden.
Der har været knyttet en styregruppe til projektet med både forskere og praktikere for løbende at følge og kvalificere arbejdet. hvor medlemmerne er både forskere og praktikere.
Vi ved imidlertid fra forskning, at det er vigtigt at sætte ind over for hverdagssexisme for også at komme de grovere former for sexisme til livs. For hverdagssexismen er med til at rykke normerne for, hvad der er legitimt at sige, og digital hverdagssexisme kan bane vejen for grovere sexistiske udtryk og handlinger, både online og offline.
Spredes hurtigt og forstærker dryp-dryp-effekten
Samtidig kan digital hverdagssexisme have konsekvenser i sig selv. Blandt andet fordi likes, kommentarer og delinger er med til at forstærke sexismens spredning og effekt, viser rapporten.
Man taler om dryp-dryp-effekten, der betyder, at mange små, hverdagssexistiske oplevelser samlet set hober sig op og på den måde kan både ramme hårdt og skabe en forestilling om, at sexisme er i orden.
Den digitale spredning forstærker dryp-dryp-effekten på digitale platforme, fordi hverdagssexistisk indhold når ud til langt flere end i det fysiske rum. Samtidig bliver den enkelte deltager også eksponeret i højere grad.
Samtidig kan fraværet af ansigt-til-ansigt-møder være med til at eskalere konflikter – og give en minimal følelse af forpligtelse og ansvar over for dem, man deler et online rum med. Det kan altså forstærke den digitale hverdagssexisme, når man ikke kan se og mærke hinanden.
Moderation sætter ikke effektivt ind over for digital hverdagssexisme
Projektet Digital hverdagssexisme viser, at moderation af den hårde tone er en nødvendig, men også udfordrende opgave.
Projektets feltarbejde og interviews med moderatorer i mediehuse viser, at den måde, der bliver modereret på i dag, er både ressourcekrævende og fyldt med dilemmaer. Det betyder i praksis, at det er svært at sætte ind over for digital hverdagssexisme og effektivt forbedre debatkulturen.
Den nuværende moderation er oftest usynlig moderation – altså at kommentarer bliver slettet. Det står i kontrast til forskningsresultater, der viser, at synlig moderation med kommentarer er mere effektiv til at forbedre den digitale debatkultur.
Analysen peger på særligt tre barrierer, der gør det svært for moderatorer at lave effektiv og synlig moderation i dag:
Organiseringen af moderationsarbejdet gør, at moderatorer i dag ofte sidder alene uden sparring og ofte i løse ansættelser. Der mangler ofte klare retningslinjer for moderationen. Og mange moderatorer er fanget i et dilemma, hvor de frygter at eskalere kommentarsporet eller fremstå mindre neutrale, hvis de griber ind i problematiske debatter.
Seks typer digital hverdagssexisme og konkrete værktøjer
På baggrund af data fra Facebook, feltarbejde og interviews med moderatorer i mediehuse, forskning på feltet, samt en søgenøgle og algoritme udviklet til projektet, har projektet identificeret seks undertemaer i den digitale hverdagssexisme.
De er miskreditering, strereotypisering, velment sexisme, dominans, seksualisering og objektivisering og neosexisme.
De forskellige former for hverdagssexisme kan være vigtige at kende for at kunne moderere en debat. Samtidig har projektet udviklet en konkret ‘kodebog’, der sammen med den digitale sexismetrekant og de seks temaer kan bruges af moderatorer til at få øje på og håndtere sexisme og hverdagssexisme.
De værktøjer giver mulighed for at analysere, hvordan debatter om ligestilling og køn bliver afsporet og overtaget af en grov tone, som er sexistisk eller hverdagssexistisk. Samtidig giver det mulighed for at udvikle moderationsstrategier til at håndtere de forskellige former for digital hverdagssexisme.
Kan teknologien hjælpe med moderation?
Hver dag bliver der skrevet næsten 150.000 kommentarer på danske mediers og politikeres sider og de borgerdrevne grupper på Facebook.
Det er derfor ikke overraskende, at moderatorerne i vores undersøgelse oplever moderationsopgaven som både svær og ressourcekrævende. Der kan automatiserede moderationsværktøjer være en hjælp. Flere moderatorer i vores undersøgelse fortæller også, at de allerede bruger AI-algoritmer og søgenøgler i deres arbejde.
Det kan være udvikling af søgenøgler, hvor man definerer konkrete ord (for eksempel stødende ord som “kælling”, “svans” og “vatpik”). Det kan være brug af kunstig intelligens, der med avancerede beregninger kan analysere komplekse mønstre i tekst.
Hvad er digital hverdagssexisme?
Sexisme er diskrimination på baggrund af køn. På sociale medier kommer sexisme til udtryk på mange måder – fra grove udtryk såsom digitale trusler og overgreb til mere subtile former såsom nedladende stereotype kommentarer og sexistiske ‘jokes’. Denne subtile form kaldes hverdagssexisme.
Vi ved fra forskning, at det er vigtigt at sætte ind over for hverdagssexisme for også at komme den mere grove sexisme til livs. Hverdagssexismen er nemlig med til at rykke normerne for, hvad der er legitimt og bane vejen for grovere sexistiske udtryk og handlinger, både online og offline.
I projektet udviklede og testede vi både en sexisme-søgenøgle og AI-algoritmer som moderationsværktøjer. De forskellige værktøjer viser potentiale, men de kræver yderligere udvikling, før de effektivt kan hjælpe moderatorernes arbejde i praksis.
Anbefalinger
Formålet er at bidrage med anbefalinger til, hvordan man med moderation kan skabe et trygt digitalt rum, som er inkluderende for alle, samt mindske hverdagssexisme online og dermed også forebygge grovere sexisme og overgreb.
De er særligt tiltænkt mediehuse og andre organisationer, der leder og anvender moderatorer på deres Facebook-sider.
KVINFO anbefaler:
- Opkvalificer moderatorer i viden om og håndtering af hverdagssexisme for at mindske subtile og grovere former for sexisme
Skab fælles viden, forståelse og retningslinjer om digital sexisme og hverdagssexisme ved brug af sexismepyramiden. Dette værktøj kan bruges til at analysere og kategorisere hverdagssexisme og sexistisk adfærd. Ved at sætte ind over for hverdagssexisme skaber man ikke kun et mere trygt miljø for brugerne i ens kommentarspor, men reducerer også voldsommere former for sexistiske ytringer. Det kan skabe mere tryghed, større deltagelsesmuligheder samt en strømlinet tilgang til moderation. - Styrk professionalisme, og implementer en systematisk moderationsstrategi for at skabe strømlinet og effektiv moderation
Implementer en moderationsstrategi, der etablerer tydelige faglige rammer og retningslinjer samt standardiserede procedurer for håndtering af forskellige overtrædelser. En sådan strategi vil medføre mere ensartet moderation på tværs af moderatorer og teams, samt en mere effektiv udnyttelse af moderatorernes ressourcer og kompetencer. - Brug synlig moderation for at fastslå rammer for den digitale debatkultur og forebygge uønsket adfærd i kommentarsporet
Anvend synlig moderation, hvor årsagen til indgreb forklares tydeligt. Denne transparens har større effekt end at fjerne indhold uden begrundelse. Når brugere kan se begrundelsen for moderationen, lærer de fællesskabets retningslinjer at kende og tilpasser deres adfærd derefter. Dette skaber på sigt et bedre debatmiljø, i modsætning til usynlig moderation, hvor indhold blot forsvinder uden mulighed for læring og uden potentiel ændring af normer og kultur for den digitale adfærd. - Skab klare retningslinjer og giv moderatorerne et tydeligt mandat
Øg ressourcerne til moderation og forbedre organiseringen af moderatorernes arbejde. En stærkere ledelsesmæssig forankring og prioritering er med til at skabe det nødvendige grundlag for at moderatorer i praksis kan forebygge og håndtere digital sexisme og hverdagssexisme.