I løbet af det seneste år har feminister, politikere, dommere, imamer, islamiske aktivister og forskere været samlet til dialogmøder om islamisk feminisme. Møderne er første skridt i et projekt, der undersøger, om genlæsning af koranen kan styrke ligestilling og religionsfrihed i Marokko.
Kan islamisk feministisk viden være med til at fremme ligestilling og kvinders rettigheder i Marokko?
Er Koranens tekster allerede forstået fuldt ud, eller skal teksterne genfortolkes med nutidige øjne?
Det var temaerne, da vidt forskellige aktører fra Marokko samledes til dialogmøde om islamisk feminisme en lun vinterdag i Fès.
Perspektiverne i det beigebrune konferencelokale er mange. Nogle er skeptiske og argumenterer for, at religionen sætter nogle grænser, som man hverken kan eller skal rykke ved.
Hvad er islamisk feminisme?
Islamisk feminisme er, kort sagt, en søgen efter mere ligestilling og kønsretfærdighed inden for en islamisk ramme.
Islamisk feministiske forskere og aktivister gør op med ideen om , at man stadig i dag skal gå ud fra den klassiske fiqh (islamisk jura og retspraksis), som blev formuleret for mange hundrede år siden af mandlige, religiøse lærde.De argumenterer for, at man bør genlæse og genfortolke de koranvers, som stadig bliver brugt til at retfærdiggøre eksisterende love, der undertrykker kvinder.
De peger på begreber som qiwamah (autoritet) og wilayah (værgemål) og udfordrer idéen om, at de hellige skrifter tolererer vold mod kvinder. De argumenterer for kvinders ret til selvbestemmelse vedrørende arbejde, rejser og ægteskab, lige ret til skilsmisse, arv, forældremyndighed osv. i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder.
Spørgsmålet ved dialogmøderne er, hvad den viden og tankerne om genfortolkning kan bruges til i praksis i Marokko.
Andre fremfører, at Islamisk feminisme hverken er radikal eller dekolonial nok. Og andre igen argumenterer for, at det interessante netop er, om tankerne fra islamisk feminisme kan være med til at skubbe til de grænser, som den etablerede del af religionen sætter op.
Islam og feminisme som problemløser
I konferencelokalet sidder så forskellige deltagere som forskere, imamer, feministiske aktivister, politikere, repræsentanter fra islamiske kvindeorganisationer og dommere bænket ved borde i hesteskoformation.
De skiftevis lytter til teoretiske oplæg om kvinders religiøse viden eller kønsretfærdighed og har diskussioner i plenum og i mindre grupper om konkrete politikområder, såsom kønsbaseret vold og ulighed i arveret i Marokko – og hvorvidt islamiske feminisme kan være med til at løse de problemer.
Voldsomme og åbnende diskussioner
Dialogmødet er det sidste i en række af tre. Det forrige kredsede om spørgsmålet om islamisk feminisme og religionsfrihed, og her gik bølgerne højt, uden at der opstod bred enighed. Men det er helt anderledes i dag, fremhæver flere af deltagerne.
”Tænk at vi, der kommer så forskellige steder fra, kan sidde og tale om de her ting,” siger Nabila El Fahmy, der adjunkt og underviser ved universitetet i Fès i Marokko.
Tidligere på dagen indledte Bassima Hakkaoui mødet og slog fast, at islamisk feministisk viden er en realitet – at det er viden. Hun er tidligere socialminister og medlem af Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (PJD), et islamisk funderet parti, som igennem to valgperioder indtil 2021 var ledende parti i en samlingsregering.
Hendes stemme er en, der bliver lyttet til.
“Der er en vej frem”
”Tænk at en eksminister sagde sådan og talte om de hellige skrifter og de første feminister i koranen,” siger Nabila El Fahmy, mens hun pakker computer og en stor bunke papirer med noter i sin taske efter dialogmødets første dag.
”Det gjorde enormt stort indtryk på alle i rummet. Nu kan vi bare sidde her og tale om islamisk feministisk tænkning som dét, det er: Viden. Jeg har talt om de her tanker i mange år, og dét, vi var vidne til i dag, er en virkelig sjælden åbning. Der er konflikter mellem de forskellige grupper her i Marokko, der er uenigheder, men i dag var diskussionerne så konstruktive, og alene det viser, at der er en vej frem,” siger hun.
Religionsfrihed og ligestilling
Islamisk feminisme er – kort fortalt – en søgen efter mere ligestilling og kønsretfærdighed inden for en islamisk ramme.
Siden 1990’erne har aktivistiske forskere fra blandt andet Mellemøsten og Nordafrika – ofte i samarbejder på tværs af regionen – forsøgt at udfordre den konservative fortolkning af Koranen, hvad angår kvinders rettigheder.
KVINFOs projekt er støttet af CKU (Center for Kirkelig Udviklingssamarbejde) og undersøger, hvordan islamisk feministisk viden kan bruges til at arbejde for religionsfrihed, ligestilling og kønsretfærdighed i Marokko.
Målet er også at øge bevidstheden i landet om, hvad islamisk feminisme er, og hvordan det i praksis kan bruges til at opnå flere rettigheder for kvinder.
Finde en tredje vej
For KVINFO er det et projekt, der præsenterer en tredje vej at gå, når det gælder arbejdet for kønsretfærdighed og kvinders rettigheder. Ikke en konservativ, islamisk vej, som det etablerede system i Marokko står for. Men heller ikke en vej, der tager sekulære løsninger for givet.
”I årtier har man jo forsøgt at presse på ved at pege på, at det er et problem, at især familielovgivningen er inspireret af islamisk lovgivning og af Koranen dybest set. Og det har unægteligt ikke ført til store transformationer. Vi har i stedet for set nogle små bitte ændringer, og nogle gange går det frem, og nogle gange går det tilbage,” forklarer Connie Carøe Christiansen, der er programrådgiver i KVINFOs internationale afdeling og har forsket i islamisk feminisme.
“Så islamisk feminisme tilbyder et alternativ, nemlig at vi måske netop ikke behøver gå ud over den islamiske ramme for at arbejde for kønsligestilling. Vi kan tværtimod arbejde inden for den ramme og påpege, at det er muligt at lave nogle måske endnu mere vidtgående forandringer ved at blive dér og genlæse teksterne.”
Kan islamisk feminisme skubbe til grænserne?
Dialogmøderne er første skridt. De næste er at udvikle en guide i samarbejde med imamer og kvindelige religiøse prædikanter og rådgivere i Marokko, kaldet murshidat, samt at afholde en offentlig høring om den. Høringen skal hjælpe murshidat til at rådgive ud fra islamisk feministisk viden.
Endelig skal en oplysningskampagne på sociale medier og en række podcasts være med til at udbrede kendskabet til islamisk feministisk viden og til guiden.
Tilbage i det beige konferencelokale er flere deltagere på dialogmødet enige om, at i et land som Marokko sætter religion visse grænser for, hvad man kan tale om, når det kommer til ligestilling, og hvor vidt lovgivning kan gå.
Spørgsmålet er, om islamisk feminisme kan og skal skubbe til de grænser.
”Det her er vejen, hvis vi skal opnå reelle forandringer for kvinder. Det var aldrig meningen, at Koranen skulle fortolkes så hårdt for kvinder, som den bliver i dag. Vi er er nødt til at genlæse teksterne, diskutere på tværs – og så lave nogle meget konkrete anbefalinger til lovgiverne. Vi er nødt til at bringe det videre end bare diskussionerne,” mener Nabila El Fahmy.
Samler aktører om islam og feminisme
Kan islamisk feministisk viden være med til at fremme religionsfrihed, ligestilling og kønsretfærdighed i Marokko?
Det spørgsmål undersøger KVINFO i samarbejde med partnerorganisationen ATEC i projektet Reconciling Gender Equality and Islam in Morocco – putting Islamic feminist knowledge to work for gender justice.
Målet med projektet er på den lange bane at forbedre kendskabet til islamisk feminisme i Marokko og dermed styrke både ligestilling og religionsfrihed i landet.
Som en del af projektet holder KVINFO og ATEC blandt andet dialogmøder med forskellige samfundsaktører om islamisk feminisme i praksis. Sideløbende har en marokkansk forsker i samarbejde med KVINFO udfærdiget et studie af islamisk feminisme og konkrete udfordringer for kvinderettigheder og retfærdighed i Marokko.
Desuden udvikler KVINFO og ATEC konkrete råd og vejledninger til at bruge islamisk feminisme i praksis i samarbejder med kvindelige religiøse rådgivere og imamer, ligesom der bliver afholdt en offentlig høring og en informationskampagne.
Projektet løber fra 2022-2025 og er finansieret med godt 1,5 millioner kroner fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejdes pulje til fremme af tros- og religionsfrihed.
Middelalderlig version af islam er ikke god nok
I sit oplæg tidligere på dagen talte hun selv om de udsatte kvinder, hun har mødt i sit frivillige arbejde i den sociale sektor i Marokko, og hvordan hun ser, at de bliver svigtet. Kvinder, der bliver frataget deres rettigheder i familien, kvinder der bliver seksuelt udnyttet, kvinder der mangler handlemuligheder, når de bliver skilt.
”Den behandling af kvinder har ikke noget med islam at gøre. Det er systemet og anvendelsen af islam, den middelalderlige version af islam i lovgivningen, der ikke er god nok,” siger hun og fortsætter:
”Hele grundideen er, at manden er ansvarlig for kvinden og bestemmer over hende og familien, fordi han forsørger dem. Det handler ikke om, at vi skal ændre lovene fuldstændig, men vi er nødt til at gå frem sag for sag og tilpasse lovene efter hver enkel sag. For eksempel, når det ikke længere er tilfældet, at manden forsørger kvinden. Så fortjener mænd faktisk ikke dobbelt så meget i arv som kvinder,” siger Nabila El Fahmy.
”Det virkelig interessante er, at feminister og kvinderettighedsforkæmpere fra Marokko, som også er troende, ikke kan se sig selv i den vestlige, sekulære feminisme. Derfor er vi nødt til også at tænke inden for islams ramme, hvis arbejdet for ligestilling skal blive en bred idé. Men derfor er der også grænser for, hvad vi endnu kan tale frit om,” siger hun og peger på homoseksualitet og seksuel frigørelse som klare eksempler, der ligger uden for de grænser.
Nødvendigt at kvinder får en stemme
Der er dog ikke fuldstændig enighed. Det faktum, at 90 procent af marokkanere er praktiserende muslimer, bruges af en deltager fra en islamisk kvindeorganisation som argument for, at religionen skal tages med i overvejelserne.
Hun er kritisk over for islamisk feminisme og bemærker, at der er områder i lovgivningen, man hverken kan eller skal røre ved. Alligevel ser hun en pointe i at genfortolke Koranen for at forhindre diskrimination.
”Alle studier af Koranen er lavet af mænd. Det har altid været mænd, der har studeret kvinders rolle i religionen. Man har negligeret kvinder, men nu er det nødvendigt, at kvinder også får en stemme, og at der bliver lyttet til den. At kvinder også studerer Koranen og er med til at gentænke den, også for at finde løsninger på kvinders problemer. Ellers bliver vi ved at negligere kvinder,” siger deltageren, som er anonym her af sikkerhedsårsager
Hun fremhæver problemet med vold mod kvinder som eksempel. Samtidig er hun skeptisk.
”Før vi kan tale om islamisk feminisme, er vi nødt til at forstå og lære om islamisk tænkning. For os er det ikke er problem, en modsætning, at kvinder har én rolle og mænd en anden. Vi må diskutere på tværs for at finde de områder, hvor vi kan blive enige. Der er problemer, som tankerne fra islamisk feminisme kan være med til at løse. Og så er der nogle grænser, vi ikke skal krydse,” siger hun.
Hvorfor kan vi ikke bare tage religion ud?
De grænser får andre til gengæld ikke øje på.
”Ærligt talt, hvorfor kan vi ikke bare tage religion ud af lovgivningen?” spørger Rajaa Alaoui, mens hun tanker myntete og pistaciesmåkager i en af eftermiddagens kaffepauser.
Rajaa Alaoui er medlem af den ældste eksisterende kvindeorganisation i Marokko, Union d’Action Féminist (Forening for feministisk handling). En klassisk kvinderettighedsorganisation, der har eksisteret siden 1989 og grundlæggende arbejder for en sekulær feminisme.
”Hvorfor henviser man til religioner i sådan noget som familielovgivning? Det er en lov, som organiserer familiens sociale relationer. Hvorfor ikke henvise til forfatningen, til internationale love og internationale konventioner for at sikre stabilitet?” spørger hun.
Hun mener, at religion bør være en privat sag, mens love er for hele samfundet. For hende er det kun endnu vigtigere nu, hvor Marokko forandrer sig med indvandring fra alle dele af verden og dermed også mange forskellige religioner.
”Lovene skal garantere rettigheder for alle mennesker og skal ikke have noget at gøre med religion. Men på trods af alt det, så er islamisk feminisme en ny vej, der taler om kvinders rettigheder, og det kan jo ikke være dårligt. Den tænkning formår at tage reelle problemer og løsninger om kvinderettigheder op, for eksempel de uretfærdigheder, der findes netop i familielovgivningen,” siger hun.
Brug for tydeligere love
Også Anas Saâdoun, der er dommer og medlem af Club of Moroccan Judges, mener, at islamisk feminisme giver nogle af de svar, som han har brug for i sit daglige arbejde som dommer.
”Her i formiddag hørte vi oplæg om, hvor god og problemfri islam er, og at Marokko har underskrevet de vigtigste internationale aftaler og konventioner, der hjælper os på det her område. Men virkeligheden, jeg ser i mit arbejde, er en anden,” siger han.
Han peger på problemer som udbredt analfabetisme, fattigdom, voldtægt og vold mod kvinder. Han mener, at den vigtigste opgave må være at løse de problemer, og at der i dag er en meget stor kløft mellem diskussionerne om køn og ligestilling i Marokko på den ene side og virkeligheden på den anden.
”Vi har som dommere problemer med at læse versene i Koranen og fortolke lovene, for lovene er uklare. Det er svært at forstå den klare, præcise betydning af lovene, fordi de er vage,” siger Saâdoun.
Naturlig og moderne udvikling af islam
Som eksempel nævner han blandt andet formuleringer om barnets tarv, som han mener i dag er et meget åbent begreb. Fortolket konservativt kan ’barnets tarv’ være et godt argument for at gifte sin datter væk tidligt, så hun ikke får seksuelle relationer før sit ægteskab. Men fortolket mere progressivt kan det være et argument for, at pigen skal blive ved at gå i skole og netop ikke blive gift.
”Der kan islamisk feminisme bygge en bro. Den kan tilbyde en mere moderne læsning af Koranens tekster og på den måde være med til at modernisere og konkretisere lovgivningen. Det kan man ikke ved at komme som udlænding til lovgiverne og tale om menneskerettigheder. Men denne måde er god: At vise, at det er en naturlig og moderne udvikling af islam, der giver flere rettigheder til for eksempel kvinder,” siger dommeren.
Samtykke er et andet begreb, som han fremhæver. Han forklarer, at man i læsningen af Koranen og lovgivningen i dag vil sige, at når nogen er gift, er der altid samtykke.
”De siger, at voldtægt inden for ægteskabet ikke findes. Men med ideerne fra islamisk feminisme vil man sige, at det er der to syn på: Det konservative og det mindre konservative. Og så er det vores rolle som dommere at opfordre til den mere moderne læsning. Når vores læsning af lovgivningen bliver mere konkret og moderne, er det også med til at rykke grænserne og forståelsen af de her begreber, for eksempel voldtægt inden for ægteskabet.”
Forandring sag for sag
I en af eftermiddagens plenumdiskussioner bemærker en anden, kvindelig dommer, at hun allerede oplever, at tankerne fra islamisk feminisme bliver mere udbredte blandt dommere.
Hun oplever, hvordan det i praksis allerede er med til at skabe mere ligestilling gennem case law – gennem nye domme med mere moderne fortolkninger af lovgivningen.
Også hun bruger sager om vold mod kvinder og voldtægt inden for ægteskabet som eksempel:
”Når det gælder seksuel vold, er familielovgivningen i dag sådan, at en kvinde skal vende tilbage til sin mand og bo sammen med ham på trods af vold, for lovgivningen siger, at de skal leve sammen og være tro mod hinanden. Men flere domme har rykket ved den forståelse de seneste år,” siger hun.
Slut med tvungen sex
Hun forklarer, at en dom for eksempel har afvist, at en mand kan tvinge sin kone til at leve med ham, og en anden dom har behandlet spørgsmålet om kvindens pligt til at have sex med sin mand.
”Her slog retten fast, at manden og kvinden skal leve sammen, men at der skal være respekt – og at sex ikke er nødvendigt. De skal først og fremmest have et stærkt forhold, men ikke nødvendigvis baseret på sex,” fortæller hun og fortsætter:
”Og læg mærke til, at de valgte koranisk sprog til argumentationen. Det har større chance for at blive accepteret end det liberale sprog, hvor man ikke ville tale direkte om voldtægt for eksempel. Så da manden ville tvinge kvinden til at komme tilbage, viste der sig en ny retspraksis, der beskyttede kvindens rettigheder. På den måde kan islamisk feminisme nogle gange hjælpe med at nå til løsninger, der passer bedre på kvinders rettigheder inden for en ramme af islam.”
Baner vej for opbakning til ligestilling
Ud over islamisk feminismes bidrag i retssalene rundt omkring i Marokko, er den største styrke ved den islamisk feministiske tilgang, at man kan opnå langt større folkelig opbakning til og engagement i arbejde for ligestilling, mener dommeren Anas Saâdoun.
”Det er jo virkelig vigtigt og nødvendigt at have en mere åben og moderne læsning af Koranen for befolkningen i Marokkos skyld. Men hvis du i Marokko bare begynder at tale om menneskerettigheder, vil det for mange lyder som udenlandske tanker, og de vil ikke acceptere det. Hvis man fortæller, at det er en mere åbensindet tilgang til islam, en udvikling og mere moderne udgave af islam, der kan give alle flere rettigheder, så er det noget andet. Så det er også en måde at opnå bredere støtte til arbejdet for ligestilling i offentligheden,” påpeger han.
I øjeblikket er den marokkanske familielovgivning, der indeholder regler om alt fra ægteskab og skilsmisse til arveret, ved at blive revideret for første gang i 20 år.
Man regner med, at der ligger en reform klar i løbet af 2025, og Anas Saâdoun peger på, det bliver rigtig vigtigt at bruge en islamisk feministisk læsning af den nye lovgivning.
”Den læsning skal vi bruge, når lovgivningen skal implementeres og ud at virke i virkeligheden. Det er det næste vigtige skridt, hvor den her tilgang kan gøre stor forskel,” mener han.
Fælles ansvar
Nabila El Fahmy vender også igen og igen tilbage til ideen om, at islamisk feminisme kan opnå en bredere folkelig opbakning end sekulær feminisme i Marokko.
Ifølge hende er det en forandring, der skal ske hos dommere og andre jurister, der dagligt sidder med fortolkningen af lovene i for eksempel skilsmissesager, arvesager eller sager om voldtægt. Men også medier og politikere har et medansvar for at gøre ligestilling inden for en islamisk ramme til en mere udbredt idé, og derfor er man også nødt til at ændre lovgivningen, mener hun.
”Der er stadig dele af Koranen, der er urørlige i dag. Der er grænser, som for eksempel går ved at tillade homoseksualitet. Men vi skal genfortolke koranen så langt, vi overhovedet kan,” siger hun.
KVINFO og ATEC
Association Tahadi pour l’Egalité et la Citoyenneté (ATEC) er en af de partnerorganisationer, som KVINFO samarbejder med i Marokko.
ATEC er en NGO, der arbejder for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på alle sociale, økonomiske, kulturelle, juridiske og politiske områder.
Deres mål er blandt andet at mobilisere kvinder og unge og give dem mulighed for at udtrykke deres holdninger og forsvare deres rettigheder og at arbejde for en lovgivning, der garanterer reel ligestilling mellem kønnene og eliminerer alle former for diskrimination.
Samarbejdet med ATEC er finansieret af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) under Udenrigsministeriet og CKU, Center for Church Based Development.
”Hvis profeten var her nu, ville han have gjort det samme”
Hun tror på, at det er muligt at ændre afgørende dele i den nye familielovgivning og for eksempel give kvinder ret til at arve på lige fod med mænd eller måske endda udvidet ret til abort. Hun peger på den udvikling, der er sket på andre områder – for eksempel i forhold til ægteskab: Kvinder i Marokko kan i dag selv tage beslutning om at gifte sig, mens det for bare 10-20 år siden typisk var faderen, der giftede sine døtre væk.
I sit oplæg på dialogmødet bruger Nabila El Fahmy en historie om profeten fra Koranen til at forklare sin pointe. I historien rejser profeten til et fremmed land, hvor alle mænd fletter deres hår. Derfor fletter profeten også sit hår for at undgå at være anderledes. For at passe ind.
”Det eksempel viser jo, at hvis profeten var her nu, ville han have ændret lovene. Han ville have tilpasset dem til den kontekst, vi lever i. Han ville ikke have holdt fast i fortolkninger, som er fra 1200-tallet, som vi gør i dag,” siger hun.
Vigtige, små ryk
Connie Carøe Christiansen, programrådgiver i KVINFO, ser allerede små forandringer i disse år.
På det tredje dialogmøde gjorde særligt de to dommeres bidrag til diskussionen og deres ønske om at bryde den eksisterende fortolkning af lovgivningen stort indtryk på hende.
”Jeg bed mærke i, at den kvindelige af de to dommere sagde, at det er vigtigt, når man kommer med en dom, at den er udformet i et koranisk sprog. Det gør den mere overbevisende for dem, det handler om og er relevant for,” siger hun og peger på, at det netop er et eksempel på potentialet i islamisk feminisme.
”De udsagn holder sig inden for en islamisk ramme, men bygger på nye og moderne fortolkninger, der påpeger, hvilke rettigheder hvert køn har. Og man skal jo ikke tro, at der sker en kæmpe forandring fra den ene dag til den anden. Andre deltagere prøvede til dels at lægge låg på dele af diskussionen om, hvor langt man kan gå, så det er ikke fordi, at alle døre nu står åbne. Men det er de her små ryk, som jeg lægger mærke til. Der er nogle små åbninger, som man kan prøve at gribe og forstærke.”
Især bliver det interessant at tage alle indsigterne fra dialogmøderne videre til møder med de religiøse rådgivere, murshidat, i næste skridt af projektet, mener Connie Carøe Christiansen.
Der er her tale om kvindelige prædikanter, der har en mere direkte kontakt til udsatte befolkningsgrupper og for eksempel taler med kvinder, der føler sig uretfærdigt behandlede i en skilsmissesag, eller med familier, der har planer om at bortgifte en meget ung datter.
”Som rådgivere går de også, hvis nødvendigt, hjem til folk i og snakker med dem om konkrete problemer. De diskussioner kunne blive beriget af islamisk feministisk viden,” siger Connie Carøe Christiansen.