EN SKOLE, DER SKABER LIGESTILLING

Danmark har stadig en høj grad af kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Der er en særlig stor overvægt af kvinder i omsorgsfag og af mænd i tekniske fag.

Det har negative konsekvenser for individet og for samfundet på flere områder, eksempelvis:

• I brancher med størst kønsskævhed tyder det på, at der oftere er et dårligt arbejdsmiljø for det køn, som er underrepræsenteret.
• I brancher med størst kønsskævhed findes typisk den største mangel på arbejdskraft.
• Kønsopdelingen er den vigtigste forklaring på uligeløn, da traditionelle mandefag er bedre lønnet end traditionelle kvindefag.

For den enkelte betyder det, at stereotype forventninger begrænser det frie valg. For samfundet betyder det, at vi går glip af talent og diversitet, som kunne skabe værdi.

Kønsopdelingen starter i uddannelsesvalget

Vi vælger omtrent lige så kønsstereotypt som for 20 år siden: Børn møder stadig ofte stereotype forventninger allerede i indskolingen, og det påvirker interesser, trivsel og muligheder for det enkelte barn gennem hele livet. Piger forventes stadig at præstere bedst inden for omsorg, pleje og undervisning og drenge i de tekniske, talbaserede og håndværksmæssige fag. Piger er tilbøjelige til at undervurdere deres egne evner i tekniske fag, og det betyder, at vi ikke får de bedste elever ind på de tekniske uddannelser.

I forhold til karakterer sakker drenge bagud. Både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser klarer drenge sig dårligere end piger, og forskellen er blevet større over de senere år. Færre drenge end piger færdiggør en ungdomsuddannelse.

Forskning viser, at lærere i grundskolen behandler drenge og piger forskelligt, og at det ofte er ubevidst. De internationale PISA-undersøgelser peger på, at kønsstereotype opfattelser blandt elever og lærere forstærker forskellen på præstationerne drenge og piger imellem. Kønsstereotyper kan på den måde blive en selvopfyldende profeti. Kønsstereotyper påvirker også børns trivsel negativt, fordi det kan være vanskeligt at leve op til forventninger om at være en ’rigtig pige’ og en ’rigtig dreng’.

Folkeskolen er nøglen, hvis vi vil sikre, at alle børn på lige fod kan dyrke deres interesser, udvikle deres evner og drømme, uden at deres køn er en barriere.

Anbefalinger

1. Folkeskoleloven skal have ligestilling som en del af sit formål

Danmark er det eneste skandinaviske land, hvor skoler ikke er forpligtet til at arbejde for at fremme ligestilling. Børne- og undervisningsministeren bør fremsætte lovforslag om at ændre folkeskolens formål, så loven fremmer ligestilling og modvirker diskrimination [1].

KVINFO anbefaler, at Folketinget ændrer folkeskolelovens kap. 1 § 1, stk. 3, der på nuværende tidspunkt lyder ”Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” til:

”Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd, demokrati og ligestilling mellem køn. Skolen skal modvirke alle former for direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race, hudfarve, religion og tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.”

2. Fælles mål skal revideres med fokus på ligestilling

Ligestilling bør tages i betragtning, når undervisningen i folkeskolen planlægges. KVINFO anbefaler, at børne- og undervisningsministeren igangsætter en revision af både fagmål og trinmål med henblik på at integrere et køns- og ligestillingsperspektiv i de enkelte fag og for at forpligte undervisere til at fremme ligestilling blandt eleverne ved aktivt at udfordre kønsstereotyper

3. Læreruddannelsen skal give værktøjer til at fremme ligestilling

Lærerstuderende skal have viden om og værktøjer til aktivt at udfordre kønsstereotyper og fremme ligestilling. KVINFO anbefaler, at uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at det indgår både i den pædagogiske grundfaglighed og i læreruddannelsens undervisningsfag.

4. Lærere, pædagogisk personale og skoleledelse skal efteruddannes

Hvis alle lærere skal have viden og værktøjer til at fremme ligestilling og udfordre kønsstereotyper, er det ikke tilstrækkeligt at uddanne de lærerstuderende. Der er også behov for et kompetenceløft af folkeskolens nuværende lærere. I den politiske aftale om læreruddannelsen fremgår det, at aftalepartierne vil styrke videreuddannelsesmulighederne for ansatte i grundskolen. KVINFO anbefaler, at uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at denne styrkelse også afspejler fokus på en reflekteret forståelse af køn.

KVINFO anbefaler desuden, at Folketinget afsætter midler til en pulje til at udvikle og udbyde gratis kompetenceløft til folkeskolens faglærere, pædagogiske personale og skoleledelse, så de får pædagogiske og didaktiske metoder til at fremme ligestilling og nedbryde kønsstereotyper.

5. Pulje til udvikling af indsatser med særligt fokus på drenges mulighed for læring

Der er brug for at gøre en særlig indsats for de drenge, som er i risiko for at sakke fagligt bagud og ikke få en ungdomsuddannelse. Til det formål anbefaler KVINFO, at regeringen afsætter en pulje, som skoler og civilsamfundsorganisationer kan søge til at udvikle og afprøve metoder til norm- og kulturforandringer, som fremmer ligestilling med et særligt fokus på den gruppe af drenge, der er i risiko for ikke at få en uddannelse. Indsatserne skal skabe en kultur, hvor drenge kan undersøge og udvide deres faglige interesser og kompetencer og dermed bidrage til friere udfoldelsesmuligheder og uddannelsesvalg uanset køn og mindre fagligt gab mellem drenge og piger.

6. Uddannelses- og studievejledere skal uddannes i køn og ubevidste bias

Uddannelse og efteruddannelse for uddannelses- og studievejledere bør indeholde viden om køn og ubevidste bias, der gør vejlederne bevidste om kønsstereotypers indflydelse på unges uddannelsesvalg og gør dem i stand til at udfordre stereotype forventninger om køn og således bidrage til friere udfoldelsesmuligheder og uddannelsesvalg for unge. KVINFO anbefaler, at uddannelses- og forskningsministeren sørger for, at det bliver en fast del af deres uddannelser.

7. Styrket undervisningsmiljølov

Hvis alle skal have lige muligheder i uddannelsessystemet, skal undervisningsmiljøet være frit for chikane og anden forskelsbehandling.

KVINFO anbefaler, at Folketinget ændrer undervisningsmiljøloven, så det fremgår klart af loven, at pligten til at lave tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø også omfatter diskrimination og krænkende handlinger herunder forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane, og at undervisningsmiljøvurderingen derfor skal indeholde spørgsmål, der er velegnede til at afdække dette.

8. Handlingsplan for bedre kønsbalance i uddannelse

KVINFO anbefaler, at regeringen lancerer en handlingsplan for bedre kønsbalance i uddannelse, som er rettet mod både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Handlingsplanen skal sikre børn og unge lige muligheder uanset køn, herunder undervisning og studievejledning uden stereotyper, et trygt studiemiljø, samt fokus på rekruttering og fastholdelse af underrepræsenterede køn på uddannelser.

[1] Sveriges skolelov er formuleret således: Utbildningen ska utformas i överensstämmelse med grundläggande demokratiska värderingar och de mänskliga rättigheterna som människolivets okränk barhet, individens frihet och integritet, alla människors lika värde, jämställdhet samt solidaritet mellan människor.