At være far er en rolle, som konstant er i udvikling. Mange fædre kommer i dag til at spille en anden rolle i deres børns liv, end den far, som de selv er vokset op med.
I anledning af Mændenes Internationale Dag, sætter KVINFO derfor gang i debatten om fædrerollen i 2021, og hvordan den kan bidrage til ligestilling.
Snakken om køn og ligestilling skal med helt ind i børneværelset sammen med forældrene. Det er allerede i vores barndom, at de første afgrænsninger på baggrund af vores køn finder sted.
Vi sætter med andre ord fokus på fars betydningsfulde rolle som forældre, som opdrager og som forbillede i en kamp for ligestilling.
Vi har inviteret tre paneldeltagere, som på hver deres måde har ekspertise eller erfaring med netop barsel, fædre og opdragelse til ligestilling.
- Aydin Soei, sociolog, journalist og forfatter
- Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog og indehaver af Mangfold
- Steen Baagøe Nielsen, lektor i køns- og uddannelsesforskning ved RUC
Moderator er KVINFOs politiske konsulent og formand for Dansk Mandesamfund.
Det er GRATIS at være med, så tag din ven, din søster eller din bror under armen og sving forbi KVINFO til en spændende og lærerig eftermiddag.