Beskæftigelse for kvinder med indvandrer- og flygtninge-baggrund

KVINFO vil gerne takke Reformkommissionen for muligheden for at bidrage med vores viden og erfaring til Kommissionen for 2. generationsreformers arbejde.

KVINFO vil gerne rose Reformkommissionen for den åbne tilgang til forståelse af problemstillingerne, og forsøget på at imødegå tendensen til at lægge sig fast på bestemte forklaringer og løsninger. Inddragelsen af forskellige aktører vil give mulighed for at inkludere andre syn og erfaringer inden for de fem områder som kommissionen sætter fokus på. Det vil gøre det nemmere at finde nye løsninger på de velkendte, komplekse udfordringer udpeget af kommissionen.

KVINFO vil især gerne kommentere kommissionens Udfordring nr. II om ’Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet’, og dét fokus på ikke-vestlige kvindelige indvandrere, som fremhæves i rapporten ’Erkendt, forsøgt løst, uløst’. Denne gruppe er særligt udsat og har et meget lavt beskæftigelsesniveau sammenlignet både med mandlige indvandrere og flygtninge og med andre befolkningsgrupper.

KVINFO er både videnscenter og praktiker på dette område. KVINFO arbejder for et frit og ligestillet samfund, hvor alle har lige muligheder og rettigheder til at deltage på lige fod i samfundet, uanset køn og etnicitet.

KVINFOs Mentornetværk er en frivillig indsats, der støtter ikke-vestlige kvindelige indvandrere og flygtninge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og forbedre deres livsvilkår. Med forbedrede vilkår i familierne øges børnenes sociale mobilitet. På nuværende tidspunkt har KVINFOs Mentornetværk indsatser i flere udsatte boligområder i 5 kommuner på tværs af landet.

I Reformkommissionens rapport Erkendt, forsøgt løst, uløst gives der tre forklaringer på spørgsmålet om, hvorfor ikke-vestlige kvindelige indvandrere halter efter andre grupper på arbejdsmarkedet: (1) at de typisk er ansat i usikre jobs og derfor let kan miste fodfæstet på arbejdsmarkedet; (2) at der ikke stilles krav til kvinderne; og (3) at man skal se på de kulturelle normer, der holder kvinderne fra arbejdsmarkedet.

Vores erfaring er, at mange ikke-vestlige kvindelige indvandrere har et stort ønske om at komme i job eller uddannelse, men at de møder mange barrierer på deres vej. Vi udgav i 2020 rapporten, Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked, som er vedlagt. Barriererne er både individuelle og strukturelle; for eksempel utilstrækkelige sprogfærdigheder, lavt uddannelsesniveau, udenlandsk uddannelse som er svær at overføre, manglende arbejdserfaring i Danmark, manglende kendskab til arbejdskultur, manglende netværk, køns- og etnisk segregering på arbejdsmarkedet, midlertidig opholdstilladelse, traditionelle familiemønstre, negativ social kontrol, dårligt fysisk og psykisk helbred samt diskrimination. Disse kvinder udgør en stor ressource, som er ved at gå tabt.

For at imødekomme denne målgruppes udfordringer opfordrer KVINFO Reformkommissionen til at sætte et større fokus på at hjælpe kvinderne med at overkomme de barrierer, der hindrer dem i at komme i beskæftigelse. En helhedsorienteret integrationsindsats, som tør kigge ud over negative sanktioner og søger mod nye løsninger, er vejen frem.

KVINFO anbefaler derfor, at Reformkommissionen lægger vægt på at:

• Sætte særligt fokus på at hjælpe kvindelige indvandrere og flygtninge med at overkomme barrierer, både individuelle og strukturelle, der hindrer dem i at komme i beskæftigelse eller uddannelse.
• Drage nytte af, at civilsamfundsaktører kan spille en vigtig rolle med at hjælpe kvinder i arbejde. Disse aktører har lettere ved at møde borgeren i øjenhøjde, etablere tillid og yde støtte til dem, fordi de i modsætning til offentlige myndigheder ikke samtidig skal føre kontrol. I KVINFOs Mentornetværk møder vi kvinder hvor de er, etablerer tillidsfulde relationer, opbygger netværk og fælleskaber, og hjælper dem til at blive bedre rustet til job og uddannelse.
• Styrke netværk for kvindelige indvandrere og flygtninge. Mange i denne gruppe er isolerede og kender ikke andre, der har et arbejde. Netværk har stor betydning for indvandreres jobchancer. En stor del af rekruttering til jobs i Danmark foregår gennem personlige og faglige netværk – både gennem minoritets- og majoritetsetniske netværk.
• Tage udgangspunkt i kvindernes egne ønsker og behov, herunder at man hjælper dem med at formulere deres mål, erkende dem og indretter indsatserne så vidt muligt efter det. Samtidig skal man være opmærksom på, at nogle kvinder tilslutter sig traditionelle, patriarkalske familiemønstre, og at nogle kan være udsat for negativ social kontrol.
• Investere i voksen- og efteruddannelse og opkvalificeringstilbud til indvandrere og flygtninge, inklusiv danskundervisning. Mangel på faglige kvalifikationer og danskkundskaber er nogle af de største barrierer for kvindelige indvandreres og flygtninges beskæftigelse.
• At skaffe flere løntilskudsjob inden for de brancher, hvor kvinder oftest finder arbejde. Kvinder udgør kun 25 procent af ikke-vestlige indvandrere i løntilskud. Forskning viser, at lønstilskud er et godt værktøj til succesfuld integration og at løntilskudsjob især i den private sektor giver meget store gevinster til samfundet.
• Sætte fokus på bekæmpelse af diskrimination og ubevidste bias i rekruttering, som står i vejen for indvandrere og flygtninges beskæftigelse. KVINFO anbefaler, at arbejdspladser anvender blind rekruttering og andre redskaber til at imødegå ubevidste bias ved rekruttering til at modvirke diskrimination på baggrund af køn og etnicitet.
• Sætte fokus på køns- og etnisk segregering på arbejdsmarkedet. Herunder at en stor andel kvindelige indvandrere og flygtninge er kort- og deltidsansat, og arbejder inden for bestemte brancher med lav løn og på lavt stillingsniveau. Endvidere er der en stor andel, der er overkvalificerede til deres job.