Danmark går glip af talent og arbejdskraft, vi holder fast i uligeløn og begrænser det frie valg. Det er blot nogle af argumenterne fra de mange aktører omkring det danske arbejdsmarked, der de seneste år har påpeget, at vi har brug for et mindre kønsopdelt arbejdsmarked. 

Kvinder bliver sygeplejersker, mænd bliver håndværkere.

Det lyder måske som en gammel fordom, men den er stadig sand. På mange områder har Danmark stadig et meget kønsopdelt arbejdsmarked.

Inden for brancher som for eksempel bygge og anlæg, landbrug, industri og transport er mere end 70 procent af de ansatte i dag mænd – i enkelte fag såsom elektriker, murer og VVS er det 99 procent.

Omvendt er der er en stor overvægt af kvinder i sundhed og socialvæsen. Ser man alene på de traditionelle kvindefag på sundhedsområdet, er andelen af mænd under 10 procent.

Bredt ønske om opgør med kønsopdeling

Kønsopdelingen begynder ved uddannelsesvalget. Og vi vælger endnu i dag omtrent lige så kønsstereotypt som for 20 år siden.

Det er vi nødt til at gøre op med.

Sådan har det de seneste år lydt fra et bredt udsnit af fagbevægelsen, branche- og erhvervsforeninger, uddannelsesinstitutioner og forskere.

Talenter kigger andre veje

Danmarks Evalueringsinstitut understreger, at man med det kønsopdelte uddannelsesvalg går glip af at få sat hele talentmassen i spil.

Samme problem har Dansk Industri og Lederne fremhævet i et fælles debatindlæg.

Organisationerne påpeger, at der for eksempel er brug for dygtige medarbejdere til at passe det stigende antal ældre de kommende år såvel som til at udvikle teknologiske løsninger til den grønne omstilling.

”De meget kønsopdelte uddannelser betyder i dag, at oplagte talenter ser bort fra bestemte uddannelser, fordi et uddannelses- eller studiemiljø, hvor det ene køn er i klart overtal, ikke tiltaler dem,” skriver DI og Lederne blandt andet.

”Ved at få brudt med det kønsstereotypiske uddannelsesvalg kan vi desuden styrke pipelinen af medarbejdere til den private sektor, hvor blot en tredjedel af medarbejderne i dag er kvinder.”

Snævert rekrutteringsgrundlag

I brancher med størst kønsskævhed findes der typisk også den største mangel på arbejdskraft.

Flere påpeger, at det kønsopdelte uddannelsesvalg går ud over både det offentliges og private virksomheders rekrutteringsgrundlag.

Blandt andre understreger Dansk Erhverv, at der er brug for at reducere kønsforskellene i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Blandt andet fordi ”det giver problemer med mangel på arbejdskraft, da en række af de områder, hvor der i dag ikke uddannes nok, er enten kvinde- eller mandeuddannelser.”

Engagerede og dedikerede medarbejdere

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL gjorde i september 2022 i et fælles debatindlæg opmærksom på samme problem.

”Det kønsopdelte arbejdsmarked er også et stort problem for danske arbejdspladser – offentlige som private. Rekrutteringsgrundlaget vil med en bedre kønsbalance blive bredere, ligesom det må antages, at de medarbejdere, som har valgt uddannelse ud fra evner og interesser, er engagerende og dedikerede medarbejdere, som er kompetente og interesserede i faglig udvikling,” skriver de blandt andet.

Går ud over det frie valg

Samtidig har det kønsopdelte uddannelsesvalg negative konsekvenser for det enkelte menneske.

Mange brancheforeninger og dele af fagbevægelsen har over de seneste år understreget, at de kønsstereotype opfattelser af bestemte uddannelser også går ud over det frie valg.

”Ligestilling handler om lige muligheder for at udnytte sine evner og forfølge sine interesser uanset køn. Den mand, som brænder for at sikre god og professionel omsorg for landets ældre, bør som en selvfølge kunne tage en uddannelse inden for omsorg uden nogen betænkeligheder. Og den kvinde, som har hænderne skruet godt på, skal naturligvis kunne vælge at blive tømrer – uden at bekymre sig om seksuel chikane i skurvognen eller manglende tiltro til hendes evner, fordi hun er kvinde,” skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL i deres fælles indlæg.

I 2020 varslede Dansk Magisterforening sammen med 30 andre organisationer af samme grund et opgør med det kønsopdelte uddannelsesvalg.

”Det skal ikke være vores køn, men vores ønsker, kompetencer og kvalifikationer, der skal afgøre vores valg af uddannelse, vores karriereveje og muligheder på arbejdsmarkedet,” skrev de blandt andet.

Ligeløn og arbejdsmiljø lider

Også på andre punkter har kønsopdelingen konsekvenser for den enkelte medarbejder.

I brancher med størst kønsskævhed tyder det på, at der oftere er et dårligt arbejdsmiljø for det køn, som er underrepræsenteret.

Kønsopdelingen er samtidig den vigtigste forklaring på uligeløn, fordi traditionelle mandefag er bedre lønnet end traditionelle kvindefag.

Netop uligeløn har fået blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation til at kalde det kønsopdelte arbejdsmarked ”en af de største ligestillingsudfordringer, vi står over for i dag”.

Brancheorganisationer som Dansk Erhverv har flere gange påpeget, at det kønsskæve uddannelsesvalg samtidig gør det sværere for kvinder at komme ind på ledelsesgangene. Det forklares med, at de typiske uddannelser, der giver adgang til ledelsesgangene, såsom økonomi og erhvervsøkonomi, er kønsskæve og fravælges af kvinder.

Ekspertgruppe skal foreslå løsninger

Hvorfor bliver unge mennesker i Danmark så ved at vælge uddannelse så kønsstereotypt?

En række aktører peger på, at det skyldes kulturer og normer på arbejdsmarkedet og i uddannelsesvalget.

Andre fremhæver, at vi møder kønsstereotyper tidligt, og at der er behov for at arbejde med at nedbryde fordomme og kønsstereotyper helt fra daginstitutioner og indskoling.

I 2022 nedsatte den daværende børne- og undervisningsminister en ekspertgruppe, som skal komme med bud på, hvordan vi kan gøre op med kønsskæve uddannelsesvalg og mindske den faglige forskel mellem drenge og piger.

Grundskolen er nøglen

Ekspertgruppen fortsætter under den nuværende regering, og KVINFOs direktør, Henriette Laursen, sidder med.

Også KVINFO mener, at et opgør med kønsstereotyper er en del af løsningen.

”Grundskolen er nøglen, hvis vi skal sikre, at alle børn på lige fod kan udvikle deres evner og drømme, uden at deres køn er en barriere,” siger Henriette Laursen.

Læs mere: En skole, der skaber ligestilling: KVINFOs anbefalinger.