Bestyrelsesmedlemmer-2

Udskiftning i KVINFOs bestyrelse

Bestyrelsen i KVINFO får nye medlemmer og suppleanter dette forår, da vi siger farvel til to nuværende bestyrelsesmedlemmer.

For det første tager bestyrelsen afsked med Steen Baagøe Nielsen, lektor ved Roskilde Universitet. Steen Baagøe Nielsen blev udpeget af Danske Universiteter i foråret 2015 og har siden da været bestyrelsesmedlem i KVINFO. Hans periode er nu udløbet, og det har ikke været muligt med en genudpegning.

Derudover tager bestyrelsen afsked med Andreas Reventlow, underdirektør i International Media Support. Andreas Reventlow blev udpeget af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i foråret 2020 som bestyrelsesmedlem i KVINFO, men har nu ønsket at stoppe i KVINFOs bestyrelse.

Nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

KVINFOs bestyrelse

Bestyrelsen er ledet af Camilla Hersom og sammensat efter KVINFOs vedtægter.

Du kan se hele bestyrelsen her.

På den baggrund byder vi to nye medlemmer og to nye suppleanter velkomne i KVINFOs bestyrelse.

Anne-Mette Hvas afløser Steen Baagøe Nielsen og bliver nyt bestyrelsesmedlem udpeget af Danske Universiteter. Anne-Mette Hvas er dekan ved Faculty of Health på Aarhus Universitet. Dertil bliver Martin Svensson, der er institutleder ved Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet, ny suppleant.

Derudover bliver Søren Schultz Jørgensen nyt medlem i bestyrelsen, hvor han afløser Andreas Reventlow. Søren Schultz Jørgensen er docent ved DMJX. Line Schmeltz Dam, som også er docent ved DMJX, bliver ny suppleant. De er begge indstillet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

De nye bestyrelsesmedlemmer tiltræder til efteråret 2023, og mødet den 26. maj bliver derfor Steen Baagøe Nielsen og Andreas Reventlows sidste.

Foto: Scott Graham /Unsplash