Hvis det skal lykkes at skabe et mere retfærdigt og ligestillet Egypten, skal bevægelsen komme nedefra. Sådan lyder det fra Mayar Mekky, der sammen med engagerede frivillige har startet en feministisk skole og netværk for kvinder i Alexandria i Egypten.
Hendes mål er at få flere unge til at kende deres rettigheder og dele deres erfaringer med andre – og på sigt engagere sig i en bevægelse for rettigheder og ligestilling i landet.
”Viden er magt,” mener hun, når det gælder om at gøre op med udfordringer som seksuel chikane, vold og stereotype ideer om kvinders plads og muligheder i samfundet.
– Hvad har fået dig til at starte Bar Aman?
“Faktisk har jeg selv været udsalg for vold i hjemmet. Det var det, der fik mig til at ville åbne op og tale med andre kvinder om, hvad der skete i hjemmene, hvad der skete med vores familier, og at vi ikke bare skal se det som normalt.
Det var den første motivation, fordi jeg mærkede, hvor meget det gav mig og andre at åbne op. Den anden motivation var, at jeg ønsker et sted her i Alexandria, hvor vi kan samles, hvor vi kan dele vores erfaringer, så det ikke kun findes i Kairo og er helt centraliseret.”
– Hvad ville det have betydet for dig selv at have sådan et fællesskab?
“Jeg ville ønske, at jeg tidligere havde vidst, hvad feminisme var. Da jeg var yngre, ville det have givet mig så meget. Selvfølgelig ville jeg have haft de samme oplevelser og stødt ind i de samme samfundsproblemer, men jeg ville have vidst, at jeg ikke var alene, og at det ikke var min skyld. Jeg ville have kunne sige noget andet til det og gøre noget, når jeg for eksempel mødte seksuel chikane. Jeg vidste ikke, at det faktisk var seksuel chikane og sexisme, jeg vidste ikke, at det var undertrykkelse og vold. Jeg vidste ikke, at det var okay at synes, at det er forkert.
Bar Aman
Bar Aman er et feminitisk initiativ. De arbejder for at skabe sikre og trygge fællesskaber for kvinder, hvor de kan lære om deres rettigheder og dele erfaringer. De tilbyder også psykologisk og juridisk støtte til kvinder, der har være udsat for vold, og hjælper med at henvise videre til andre former for hjælp.
Bar Aman arbejder for at:
- Tilbyde psykologisk og juridisk støtte til kvinder
- Øge kendskabet i samfundet til problemer relateret til kønsbaseret vold og kvinders rettigheder
- Styrke den feministiske bevægelse i Egypten gennem viden og feministiske netværk
Den feministiske skole og netværk er særligt rettet mod unge mellem 20-35 år. Bar Aman arbejder bredt med ligestilling og rettigheder, og målet er også, at både unge mænd og kvinder vil deltage i den feministiske skole.
Jeg vidste ikke, at masser af andre kvinder oplever det samme. Men da jeg begyndte at skrive åbent om det på Facebook og kom i kontakt med andre kvinder, kunne jeg se, at det her sker alle steder, og at det ikke er fair, og at vi er nødt til at bruge vores stemmer og sige fra.
Jeg føler mig ansvarlig for andre unge kvinder i Egypten. De har ret til at vide, at det her ikke er okay. Det er ikke bare noget, de skal leve med. De skal i hvert fald have redskaberne til at opdage det på egen hånd og ikke føle sig alene, når de for eksempel oplever seksuel chikane eller overgreb. Der er en magt i at have et fællesskab af kvinder, hvor vi kan tale om det, og vi sammen kan stå fast på vores rettigheder og på muligheden for at anmelde den slags og få det retfærdigt behandlet.”
– Hvorfor er der brug for en feministisk skole?
“Vi har brug for flere feministiske ledere. Jeg synes, at kvinder her i Egypten, selv i den her situation, hvor der er så meget, vi ikke kan sige og ikke kan gøre, er meget modige. De har bare brug for plads og for fællesskab. Der er brug for et sted, hvor vi kan stå sammen.
Især i Alexandria, fordi de fleste organisationer, der arbejder med ligestilling og feminisme, er i Kairo og alt det arbejde er centraliseret. Vi føler, at vi har brug for noget i Alexandria og for at opbygge en dyb, feministisk viden blandt unge her. Jeg oplever, at mange unge kvinder er nysgerrige efter at vide, hvad der er feministisk viden. Både studerende, forskere, unge jurister…
Vi bør kende vores rettigheder og vide, at der er mange kvinder før os, der har tænkt over og kæmpet for ligestilling, feminisme og rettigheder. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi er flere, der har viden om de feministiske bølger og om vores erfaringer og kampe, især her i Mellemøsten og i det globale syd. I den feministiske skole skal vi diskutere feministisk litteratur, historie og begreber. Men vi skal også diskutere vores egne erfaringer og hvordan de er påvirket af andre kvinders erfaringer i det globale syd, hvordan kapitalismen påvirker os og så videre. Jeg synes, at den viden og bevidsthed er et våben for os.”
– Hvad mener du, når du siger, at viden er et våben?
“Nogle gange, når vi taler om vores rettigheder, får vi at vide, at den her snak om kvinders rettigheder er imod loven, imod religionen, imod samfundet … Det er det ikke, det er basale menneskerettigheder, vi taler om. Så jeg mener, at det er et meget vigtigt våben at have viden til at bekæmpe de destruktive misforståelser.
De her problemer med sexisme, seksuel chikane og vold i hjemmet … I Egypten kan vi mange steder møde den opfattelse, at det er den ret, Gud har givet mænd til at disciplinere kvinder, hvilket ikke er sandt, hvis man kigger i Koranen. Så det gælder om at have viden til at tale imod den slags misforståelser.
Den viden skal jo ikke kun blive inden for en lukket kreds af dem, der er med i den feministiske skole. Bagefter går deltagerne alle hjem og taler med deres familier, og de går hen og taler med deres naboer og venner. Måske vil de også tage initiativer til at lave noget oplysning på sociale medier eller at arbejde frivilligt hos os eller lave deres egne små initiativer eller organisationer. Skolen bliver ikke slutningen, det er forhåbentlig starten på en stærk græsrodsbevægelse.
Det at vide mere og være med til at udbrede den viden og kunne tale imod misforståelser – det gør, at vi ikke bliver et redskab i hånden på undertrykkerne. Det handler om at bryde med misforståelser, normer og skam.”
– Hvad er det for eksempler på sociale normer og skam, du tænker på?
Det er alt fra ideen om, at kvinden skal blive hjemme, efter hun er gift – eller endda før hun er gift – til ideen om at seksuel chikane ikke eksisterer eller i hvert fald ikke er noget, vi bør tale højt om. Ideer om hvad kvinder kan eller ikke kan få lov til i deres liv. Og at mange ting omkring kvinders krop stadig er noget, vi skal skamme os over. For eksempel menstruation. Når vi køber bind, får vi dem i en sort pose, så ingen kan se, vi har købt dem, og der er ikke plads til, at man kan have menstruation under ramadanen – vi kan ikke spise foran mænd eller gå på gaden, for vi er urene og skal skamme os over det. Det er gammeldags og begrænser kvinder.”
Mayar Mekky
KVINFO lærte Mayar Mekky at kende, da egyptiske samarbejdspartnere pegede på hende som en oplagt ung feminist, som kunne repræsentere Egyptens unge feminister til de regionale møder om Beijing Platform for Action.
De møder har KVINFO i samarbejde med UNESCWA arrangeret i anledning af BPfA+30 – et arbejde, der inddrager civilsamfundsnetværk i de arabiske lande – primært yngre feminister – i arbejdet med at gøre status på den nu 30 år gamle Beijing-aftale om kvinders rettigheder.
– Er det ikke svært at gøre noget, der for alvor rykker, når der stadig udbredt skepsis om feminisme i befolkningen?
Jo, det tager lang tid at ændre normer og opfattelser og sikre rettigheder. Men det kan rykke sig, og især når vi er flere, der taler højt om det. Det viste MeToo-bølgen blandt andet.
Jeg kan huske, at der var en sag om en gruppevoldtægt af en meget prominent, rig egyptisk kvinde. Den startede en #metoo-bølge i Egypten og fik mange kvinder til også at dele deres oplevelser med overgreb og seksuel chikane. Vi var så mange, der var vrede. Det fyldte så meget på sociale medier, og der blev meget opmærksomhed på at anmelde sager. Og jeg kunne se, at den debat også gjorde forskel på gaden.
I den periode var der en fyr på min alder, som overfaldt mig verbalt og fysisk på gaden, men hans ven sagde: ”nej, nej, pas på, de er skøre lige nu, hun tager dig med til politiet.” Det var faktisk første gang, at jeg var glad efter et seksuelt overgreb. Det var tydeligt, at de var bange, fordi alle kvinder nu vidste, hvordan vi kunne gå til politiet og anmelde det. At vi faktisk har rettigheder.
Nu, nogle år efter, er den debat meget mere nedtonet, men jeg håber at se vores by sådan igen. Jeg vil være i stand til at gå alene på gaden og føle mig sikker og vide, at selv hvis der sker mig noget, giver folk ikke mig skylden, men støtter mig i at anmelde det og få en retfærdig proces.”
– Hvad håber du at opnå med Bar Aman og jeres feministiske skole på den lange bane?
”Hvis jeg oplever et overgreb eller seksuel chikane eller noget andet lignende i dag, vil der ikke kun være mænd, men også mange andre kvinder, der vil bebrejde mig. Spørge, hvad jeg havde på ,eller sige, at det er min egen skyld, og at jeg skal passe på. Mange vil også sige, at det skader mig eller min familie at tale højt om det.
Jeg håber, Bar Aman, sammen med mange andre initiativer, kan bidrage til, at vi får en stærk græsrodsbevægelse, der skubber på for mere retfærdighed og ændringer på et strukturelt niveau. Der medvirker til, at vores opfattelser ændrer sig. Jeg håber, det vil betyde, at ingen kvinde i fremtiden skal føle, at hun er alene. At mange flere kender deres rettigheder og insisterer på dem. Vi skal både ændre lovgivning og opfattelser i befolkningen. Det er en cirkulær proces.”
