Af Thomas Kristensen, kommunikationsmedarbejder, KVINFO

Danmark har brug for flere sygeplejersker til vores syge, flere pædagoger til vores børn og mange flere SOSU’er til vores ældre.

Prognoser viser, at der om få år kommer til at mangle omkring 16.000 SOSU’er, 6.000 sygeplejersker og 3.000 pædagoger.

Studiepladser er der masser af. Men ansøgerne mangler – og der bliver færre af dem.

Mere i løn og fuld tid

Omsorgskrisen har en fremtrædende plads i valgkampen op til folketingsvalget 2022, og der flere forslag i spil.

For eksempel hæve lønnen til nogle af de grupper af offentligt ansatte, som der er stor mangel på. Eller at give plejepersonale ret til fuldtidsarbejde.

Der virker til at være bred politisk enighed om, at noget skal ske for at modvirke manglen på arbejdskraft i omsorgsfagene.

Køn skal med i ligningen

Men omsorgskrisen handler om mere end løn, uligeløn og det antal timer, som de professionelle er ansat til at arbejde hver uge.

Problemet med mangel på arbejdskraft i omsorgsfagene er så stort, at den slags initiativer ikke er nok.

KVINFO har analyseret problemet og offentliggør nu en rapport om omsorgskrisens perspektiver i forhold til køn.

Flere mænd kan være del af løsningen

Alene hvis vi kigger på optaget til videregående uddannelser, tegner der sig tydeligt billede, af at køn er en faktor. 43 procent af de videregående uddannelser i Danmark har en skæv kønsbalance.

Groft sagt er det kvinder, der vælger omsorgsfag. For eksempel udgør mænd kun otte procent af de nyoptagne på sygeplejeuddannelsen i 2022. På SOSU-uddannelserne var mændenes andel 14 procent og på pædagoguddannelsen 26 procent.

Mens det i vid udstrækning er lykkedes at trække kvinder til de såkaldte STEM–fag (science, technology, engineering and mathematics, red.) i de senere år, så har der ikke været samme fokus i forhold til tilskynde mænd til at søge ind på omsorgsuddannelser. Det er ét område, som man bør arbejde med fremover.

Det kan lade sig gøre, viser erfaringerne fra andre lande. I Holland og Italien er mere end 20 procent af sygeplejerskerne således mænd.

Fuldtidsarbejde – og ubetalt arbejde i hjemmene

Et andet område med stærke kønsperspektiver er de ansattes mulighed for at gå op på fuld tid i stedet for at tage deltidsarbejde.

I dag er det ifølge Dansk Arbejdsgiverforening kun blandt sygeplejersker, at flere end flertallet arbejder fuld tid. Organisationen har opgjort fordelingen og er kommet frem til:

• 57 % af sygeplejersker arbejder 36 timer om ugen eller mere
• 48 % af pædagoger arbejder 36 timer om ugen eller mere
• 30 % af SOSU-assistenter arbejder 36 timer om ugen eller mere
• 26 % af SOSU-hjælpere arbejder 36 timer om ugen eller mere

Det ligner måske et tagselvbord. Men 11 procent af de deltidsansatte i den offentlige sektor siger, at de gerne vil arbejde mere, men kan ikke få et job på fuldtid.

Samtidig fortæller deltidsansatte, at private årsager såsom hensynet til familie og børn forhindrer dem i at gå op i tid.

Her kan det spille ind, at kvinder stadig udfører en større del af arbejdet i hjemmet, end mænd gør. En undersøgelse af danskernes tidsforbrug i 2018 viste, at kvinder i gennemsnit bruger 3:28 timer dagligt på husholdsarbejde, mens mænd i gennemsnit bruger 2:34 timer.

Læs mere: Hele rapporten Omsorgskrisen handler om køn findes på dette link – med viden og KVINFOs anbefalinger til regering, regioner og uddannelsesinstitutioner.