HER TILMELDER DU DIG:
Ring til RED Rådgivning
på 70 27 76 66

VIL DU MATCHES MED EN FRIVILLIG? 

Har du lyst til at møde en frivillig fra SIDE OM SIDE. En, der er der for dig – og kun dig? 

En, du kan stole på, snakke med om det, der fylder, og lave sjove ting sammen med? 

Den frivillige kan f.eks. være:

  • den, du tager en kop kaffe eller går en tur i biffen med.    
  • den, der støtter dig i at prøve nye aktiviteter eller finde steder, hvor unge mødes.  
  • den, der hepper på dig, når du vil gå efter dine egne valg.  

Hvis du er mellem 18 og 30 år og har oplevet negativ social kontrol, kan du blive matchet med en frivillig gennem RED Rådgivning og KVINFO. 

Sådan fungerer det:
Du mødes med den frivillige et par timer to gange om måneden. 

I bestemmer selv, hvad I vil lave – det handler om, hvad du har lyst til. 

Den frivillige lytter, støtter og er der for dig. 

Tryghed først:
Du møder den frivillige sammen med en matchkoordinator første gang, så alt føles trygt. 

Den frivillige har tavshedspligt.   

Hvis der nogensinde opstår bekymringer om din sikkerhed, tager matchkoordinatoren over – og du bliver altid informeret først. 

Hvor længe varer det?
En relation med en frivillig varer typisk et år. Efter det kan I fortsætte som almindelige venner – eller stoppe, hvis det føles rigtigt. 

Eksempler på, hvad I kan lave sammen: 

  •  Gå en tur i byen eller i naturen.  
  •  Besøge en gratis udstilling på et bibliotek eller museum.  
  •  Se en film eller prøve en ny aktivitet.  

Vil du høre mere eller tilmelde dig?
Kontakt RED Rådgivning på 70 27 76 66 – de hjælper dig videre.