De senere år er der blevet talt meget om mistrivsel blandt elever i folkeskolen. Både i forhold til faglig udvikling og socialt liv, viser mistrivslen sig forskelligt hos drenge- og pigeelever: Lidt karikeret sakker drengene bagud på karaktererne, mens pigerne har ondt i livet.

Selvom det umiddelbart er to forskellige problemer, peger flere rapporter på en fællesnævner: Eleverne føler, at det er svært at leve op til idealerne for at være en rigtig dreng og korrekt pige. Derfor bør der skabes større opmærksomhed på hvad kønsstereotyper gør ved skoleelevers fællesskaber, og hvordan vi kan højne alle elevers trivsel uanset køn.

Kønsstereotyper giver mistrivsel

Man hører tit, at ungdommen aldrig har været mere åbne og flydende omkring deres køn. Men undersøgelser viser, at elever i grundskolens mellemtrin og udskoling oplever stereotype forventninger til, hvordan man bør være som hhv. drengeelev og pigeelev. Piger skal være ”dygtige, seriøse og rolige” mens drenge skal være ”mere ligeglade, stærke og ikke udvise svaghed”.

De stereotype kønsnormer indsnævrer mulighederne for at lykkes i skolen, og det giver mistrivsel. (Se undersøgelser Børns Vilkår (2020), Børns Vilkår (2022), Danske skoleelever (2023) og Sex & Samfund (2021)

Trivsel er grundlæggende for faglig udvikling og læring. Derfor bør kommende indsatser i folkeskolen også inkludere en opmærksomhed på kønsnormer blandt eleverne. Kønnede forventninger er nemlig ikke alene noget lærere og skolepædagoger kan have til elever i klassens undervisningsrum og SFO’ens aktiviteter, men også noget der opstår mellem elever i fællesskabet under påvirkning fra bl.a. sociale medier, skoletraditioner og forældre.

Drenge- og pigefællesskabernes uhensigtsmæssige idealer  

Mange elever i folkeskolen oplever, at ”fællesskabet er et individuelt ansvar, og det er deres egen skyld, hvis de ikke passer ind“, og for mange elever handler det om at høre til og være accepteret i enten skolens drenge- eller pigegruppe. I grupperne dominerer bestemte logikker og idealer om hvad drenge og piger kan og skal, og eleverne oplever at fællesskabernes normer særligt påvirkes af de sociale medier.

For pigerne handler det om at ”stræbe efter perfektion” og de oplever, at ”udseendet er vigtigere end personligheden”. Halvdelen af pigeelever i 9. klasse har lavt selvværd og føler sig for tykke, trods ganske almindelig kropsvægt.

For drengene handler det om at ”være seje” og ”ikke vise følelser”, og ud af de stereotype maskulinitetsidealer vokser en problematisk slagside: Et stigende antal drenge i 8. klasse anser mænd for at være bedre egnet til ledelsesposter, politisk karriere og arbejdsliv generelt, og fascineres af internetfænomener som Andrew Tate.

LGBT+ ELEVER I KLEMME

Udover at det kønsopdelte fællesskab skaber uhensigtsmæssige normer internt, kommer mange LGBT+ elever i klemme; undersøgelser viser, at 37 % af dem føler sig ensomme i skoletiden.

Elevers bestræbelser på at være en accepteret dreng eller pige i fællesskabet, påvirker ikke kun skoletrivsel og -læring men også uddannelsesvalg: Knap en tredjedel af 9.-klasses elever rapporterer at det har betydning for deres uddannelsesvalg, hvorvidt uddannelsen har et maskulint- eller feminint ry.

Kønsopdelte fællesskaber kan modvirkes

Hvis betydningen af køn for trivsel, såvel som faglige resultater og uddannelsesvalg, på folkeskolens mellemtrin og udskoling skal mindskes, må opmærksomheden også rettes mod hvordan disse polariserede drenge- og pigefællesskaber overhovedet opstår. Ifølge Rådet for Børns Læring lægges grundlaget for elevers trivsel og læring allerede i folkeskolens første år.

Oplevelser af at ikke at slå til i skolens fællesskaber, herunder ikke at kunne leve op til bestemte kønsnormer, sætter spor. Derfor er der brug for et skærpet blik på køn i folkeskolens indskoling og på hvordan de allerførste elevfælleskaber formes og rammesættes, hvis vi vil løse mistrivselsproblemer på de højere klassetrin.

Kønsnormerne formes i skolelivets start

Når ældre skoleelever på eget initiativ forsøger at høre til i enten drenge- eller pigegrupper, kan det have rødder i kønsopdelinger, som stammer fra indskolingen. Mange skoler har tradition for at hjælpe indskolingselever ind i det sociale ved at etablere venskabspar med ældre elever, bestemte legegrupper i frikvartererne eller faste turmakkere sammensat pige-pige og dreng-dreng.

Det er også udbredt, at skoler ikke at blander sig i fødselsdagsfejringer udenfor skoletid, hvilket tit resulterer i drenge- og pigefødselsdage fremfor fødselsdage for hele klassen. Herigennem bliver dét, at træde ind i skolens fællesskab centreret om at blive accepteret som dreng i drengegruppen eller som pige i pigegruppen.

Kønnede forventninger

Samtidig præsenteres indskolingseleverne ofte for ganske kønsstereotype forståelser af, hvordan piger og drenge forventes at være i skolen. De mest anvendte undervisningsmaterialer til matematik i 0. klasse indeholder repræsentationer af en dreng, der i fællesskabet er frembrusende og konkurrenceoptaget mens pigen er genert og ansvarsfuldt empatisk over for klassekammeraterne.

På ca.1000 skoler uddeles hvert år gratis skolestartshåndbøger til forældre, med skildringer af hvordan man bør vurdere og håndtere drenge- og pigers socialisering forskelligt. Konflikter blandt piger betegnes som pigefnidder om ”at blive den dominerende hun, dronning” i gruppen, med lange beskrivelser af pigers følsomme og relationelle gemyt.

Drenges konflikter benævnes kun kort og beskrives som synlige og korporlige med vurderinger af, at ”herefter vil luften typisk være renset”. I begge tilfælde bliver børns oplevelser af, at noget er svært i skolen negligeret og set som helt forventeligt for det pågældende køn.

Passende høje forventninger – også til elevfællesskabet

Vi ved fra forskningen, at kønnede dynamikker opstår allerede i dagtilbuddene. Bestemte kønsnormer i medier, samfund og opdragelse influerer på drenges og pigers måder at lege og positionere sig på i børnefællesskabet, og får betydning for både kammeratskaber og læringspotentialer.

Samtidig har flere forsknings- og udviklingsprojekter vist, at fagpersonale i dagtilbuddene ved hjælp af forskningsbaserede interventioner og værktøjer kan mindske betydningen af køn i børnefællesskaberne (se rapporter fra BUPL, Marthahjemmet og Børnehusene Fredensborg).

Understøtte og styrke børns deltagelsesmuligheder

Et forskningsprojekt med udsatte børn i indskolingen har desuden vist hvordan skolepædagoger med værktøjer forankret i deres særlige faglighed kan understøtte og styrke børns deltagelsesmuligheder og tilhørsforhold i skolens sociale liv.

Det nytter, når elever mødes med passende høje forventninger til børnefællesskabet. Passende høje forventninger betyder blandt andet at anerkende vigtigheden af den socialisering, der foregår uden for voksnes indblanding, og samtidig tage ansvar for rammesætningen af fællesskaberne.

Ingen bør opleve det som selvforskyldt at blive ekskluderet eller miste status i fællesskabet, på baggrund af ikke at leve op til bestemte kønsnormer.

Tre indsatsområder til at sikre inkluderende elevfællesskaber

Der er meget vi kan gøre, hvis vi gerne vil sikre, at kønsstereotype fællesskaber ikke står i vejen for trivsel, læring og fri udfoldelse. Og initiativerne bør starte allerede i indskolingen.

Her følger tre relevante indsatsområder til skoleledere, lærere, pædagoger og forældre samt forslag til, hvordan man kan arbejde med dem i praksis:

UNDGÅ KØNSOPDELINGERNE

• Giv gode muligheder for kønsblandede fødselsdagsfejringer og andre arrangementer udenfor skoletid. Man kan stille skolens lokaler til rådighed, for at hjælpe initiativet på vej.
• Sørg for, at aktiviteter, legegrupper, makkere mm. i indskolingen organiseres så elever ikke per automatik kønsopdeles.
• Gårdvagter bør engagere sig i elevernes frikvarterer og aktivt modvirke at elever holdes uden for pga. deres køn.

NUANCER UNDERVISNINGSMATERIALERNE:

• Indskolingslærere og -pædagoger bør være opmærksomme på at spotte kønsstereotyper i materialerne, udfordre dem og tydeliggøre for eleverne, at man kan være dreng og pige på mange måder.
• Læg faste forløb om køn, normer og elevfællesskaber ind i planen for skoleåret.
• Lav retningslinjer for, at sponsorerede materialer fra eksterne interessenter, fx håndbøger til nye skoleforældre, ikke må indeholde kønsstereotyper.

INVOLVER FORÆLDRENE:

• Ved velkomstmøder ved skolestart kan skolen bede om forældrenes opbakning til at modvirke kønsstereotype fællesskaber og kønnet ekskludering, evt. med henvisning til kønnede mistrivselsstatistikker og forskningsrapporter.
• Forældremøder kan indeholde faste punkter, hvor der bliver taget status på klassens trivsel i forhold til kønsnormer og –grupper, samt hvordan forældrene kan bidrage til at mindske kønsstereotyper i og uden for skoletid.