• Dato: 8. marts 2016
  • Tid: 19.00 - 22.00
  • Sted: Vega, Enghavevej 40, 1674 København V

8. marts fejrer vi igen Kvindernes Internationale Kampdag med et brag af en fest - og masser af gæster og musik.

Vi hylder de feministiske stemmer - både mænd og kvinder – som udfordrer vores forestillinger og bekæmper begrænsninger. Kampen for ligestilling er international, og derfor bruger vi festen til både at kigge ud i verden og ind i vores eget samfund.

Med festen markerer vi samtidig optakten til den internationale konference "Women Deliver", der finder sted i København i maj. Her er Danmark internationalt centrum for diskussionen om piger og kvinders vilkår. Vi glæder os til et forår med fokus på kvinders og pigers rettigheder verden over.

Aftenens program:

For første gang deltager H.K.H. Kronprinsessen i 8. martsfejringen i Danmark. Efter Kronprinsessens tale vil også udenrigsminister, Kristian Jensen, LO’s formand, Lizette Risgaard, og debattøren, Khatarah Parwani, være på scenen for at tale om nationale og globale udfordringer med ligestilling. Den amerikansk-libanesiske psykolog Anthony Keedi vil tale om situationen i Mellemøsten. 

På scenen den 8. marts er også stand-up-komiker Sofie Hagen, og den feministiske performancekunstner Lilibeth Cuenca, der vil fremføre dele af sine værker live. Feminist og politisk satiriker Karina Willumsen giver også et par numre. Det hele pakkes ind i lækker musik. I år har Roskilde Festival fundet tre kunstnere, der på hver deres måde viser kvinderne i musikken lige nu: rocktrioen Nelson Can lægger ud efterfulgt af L.I.G.A, og Fallulah slutter aftenen af. 

Der er efterfest i Idealbar hvor Kapow Collective er dj's.

Følg med her eller på vores Facebook-event side, hvor vi opdaterer løbende!

Tilmelding

Alt udsolgt! Der er desværre ikke flere ledige billetter.

Presse-akkreditering

Pressen er velkommen til at dække KVINFOs fest i Vega fra udvalgte pressemarkeringer. Der vil være obligatorisk pressebriefing kl. 18.15.

Medier, der ønsker at deltage skal akkreditere sig med navn på medie, navn(e) på journalist/fotograf samt kontaktinformation senest den. 7. marts kl. 12.00. Der er begrænset plads og akkrediteret presse får direkte besked den 7. marts kl. 16.00.

Akkreditering og øvrige spørgsmål til presseansvarlig Inger Marie Vennize. inger.marie.vennize@kvinfo.dk eller mobil: +45 2425 1598 

Tak til vores sponsorer

Kommende arrangementer Sted Dato
Kursus i de nye metoder til mentorforløbet Kbh K
11. aug
Tillmeld