Viden

Kønsbaseret vold

VIDEN-koensbaseret-vold
Vold findes i mange former og nogle af dem rammer særligt kvinder. På denne side kan du læse om dem og deres udbredelse. FN betegner vold mod kvinder som en pandemi.

Hjælp til voldsofre

Hvis du er udsat for vold, kan du kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888. Den har åbent hele døgnet og kan guide dig videre – gratis og anonymt – til den rette hjælp og støtte. Hvis du er i akut fare, så kontakt politiet på 114.

Kønsbaseret vold er internationalt defineret som vold, der udøves mod en kvinde på grund af hendes køn, eller vold som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad.

De former for vold, som særligt rammer kvinder er partnervold, voldtægt, stalking, seksuel chikane, pigeomskæring, tvangsægteskaber og æresrelateret vold og kontrol.

Kønsbaseret vold er til både faglig og holdningsmæssig diskussion, og en del af debatten handler om, om begrebet bør defineres bredere, så det også omfatter vold, der ikke rammer kvinder men som er kønsbaseret på en anden måde. Det kunne for eksempel være hadforbrydelser mod homoseksuelle mænd eller transmænd, eller partnervold mod mænd.

Definitionerne om vold og hvem disse definitionerne skal og bør omfatte, er altså en større diskussion.

En bredere forståelse er på nuværende tidspunkt ikke en del af den formelle forståelse af kønsbaseret vold, som den ses i for eksempel internationale aftaler.

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de former for kønsbaseret vold, som er omfattet af internationale bestemmelser.

Istanbulkonventionen

Istanbulkonventionens fulde navn er Europarådets konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. 35 lande har tiltrådt konventionen, og Danmark er et af de lande. Konventionen forpligter landene i forhold til lovgivning, politikker, støtteforanstaltninger, dataindsamling og forebyggelse.

Konventionen forpligter for eksempel landene til at have en samtykkebaseret voldtægtslovgivning og til at kriminalisere psykisk vold. Det gjorde Danmark i henholdsvis 2021 og 2019.

Partnervold

Partnervold er den ‘store’ form for kønsbaseret vold og kaldes også ”vold i hjemmet” og ”vold i nære relationer”. Begrebet dækker over vold, hvor udøveren er en nuværende eller tidligere partner. Partnervold kan tage mange former: fysisk, psykisk, seksuel, materiel, digital og økonomisk vold samt stalking. Flere mænd end kvinder udøver partnervold og flere kvinder end mænd er udsatte.

Læs mere om voldsformerne hos Lev Uden Vold.

Psykisk vold er mest udbredt

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. Denne form for vold defineres som gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Det er ikke afgørende, om handlingerne sker i affekt eller er planlagte. Formålet er at kontrollere eller begrænse den voldsudsatte persons livsudfoldelse.

I 2019 blev psykisk vold kriminaliseret i Danmark med en strafferamme på op til tre år. Straffelovens paragraf 243 lyder:

“Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

Danner gjorde i 2021 status på de første to år med strafbar psykisk vold og konkluderer, at bevisførelsen er svær i sager om psykisk vold og at bestemmelsen stiller nye krav til politiets efterforskning.

I perioden fra april 2019 til februar 2021 var der 616 anmeldelser, 277 tiltaler, 79 sigtelser og 11 fældende afgørelser for psykisk vold.

Omfang

Der findes flere undersøgelser af, hvor udbredt partnervold er i Danmark.

Statens Institut for Folkesundhed har foretaget tilbagevendende undersøgelser og estimerede i 2018, at 1,6 procent af kvinder og 0,8 procent af mænd årligt blev udsat for fysisk partnervold. Særligt unge kvinder er udsatte.

Undersøgelsen viste også, at der blandt kvinderne var en større andel, der var udsat for grov vold, som for eksempel kvælning, angreb med våben og kast ind i vægge, møbler eller trappe.

Biseksuelle kvinder er mere udsatte for partnervold end heteroseksuelle. Homo- og biseksuelle mænd er mere udsatte for partnervold end heteroseksuelle. Transkønnede er mere udsatte for partnervold end ciskønnede.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der ikke sket nogen betydelig ændring i det anslåede antal kvindelige ofre for fysisk partnervold fra 2005 til 2017. Antallet af mandlige ofre steg imidlertid i samme periode. I 2005 var den anslåede andel af mænd udsat for fysisk partnervold 0,3 procent, mens den i 2017 som nævnt var 0,8 procent. Stigningen kan skyldes øget opmærksomhed på mandlige udsatte.

En anden opgørelse er fra VIVE, som er det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Den anslog i 2018, at 3,9 procent af kvinder og 1,2 procent af mænd havde været udsat for psykisk partnervold inden for et år.

Internationalt omfang

På verdensplan har 17,8 procent af 15-49-årige kvinder, som har været i et parforhold, været udsat for fysisk eller seksuel vold fra en partner inden for det seneste år.

På verdensplan er partnervold mest udbredt i Oceanien (eksklusiv Australien og New Zealand), Syd- og Centralasien samt Afrika syd for Sahara. I disse regioner har over 20 procent oplevet partnervold.

Udbredelsen er mindst i Europa, Nordamerika og i Øst- og Sydøstasien. Her har under 10 procent været udsat.

Disse tal er hentet hos FN’s organisation for ligestilling og kvinder, UN Women, som også har mange andre tal på vold mod kvinder og kvinders forhold.

Hjælp til voldsudøvere

Organisationen Dialog mod Vold tilbyder behandling til personer, der udøver vold mod deres partner. Voldsudøvere kan også få telefonisk rådgivning hos Lev Uden Vold.

Ret til hjælp afhænger af køn

Hvis man er udsat for partnervold i Danmark, har man ret til at komme på krisecenter eller et lignende botilbud. Men loven er ikke helt ens for mænd og kvinder.

Kvinder kan komme på kvindekrisecentre efter servicelovens §109, mens mænd kan få ophold på mandecentre og herberger under servicelovens §110.

Der er altså tale om to forskellige paragraffer. I praksis er forskellen blandt andet, at kvinder på krisecentre og deres medfølgende børn hver har ret til 10 timers gratis psykologhjælp.

Det tilbud findes i dag kun som en midlertidig ordning for mænd. Fra 2022 til 2023 kan mænd, som er udsat for vold i nære relationer, og som tager ophold på § 110-tilbud, få psykologhjælp hos organisationen Lev Uden Vold, og det kan deres ledsagende børn også.

Samtidig har kvinder ret til at medbringe børn på krisecentre. Den ret gælder ikke for mandecentre og herberger.

Endnu en væsentlig forskel er, at kvindekrisecentre er specialiseret i vold, mens § 110-tilbud dækker en målgruppe med andre sociale problemer. På kvindekrisecentre kan kvinder altså få hjælp, støtte og rådgivning i forhold til netop vold. Det er ikke nødvendigvis tilfældet på mandecentre og herberger.

En række kvindekrisecentre og andre organisationer tilbyder også ambulant rådgivning til voldsudsatte og deres familier. Det gælder blandt andre Danner og Mødrehjælpen.

Seksuel partnervold

Seksuel partnervold er voldtægt og andre former for seksuel vold, som finder sted i parforhold. Seksuel partnervold er underbelyst, blandt andet fordi det er særligt tabuiseret og derfor underrapporteret. Desuden falder det ofte imellem kvindekrisecentrenes fokus på den kontinuerlige partnervold og centre for voldtægtsofres fokus på afgrænsede tilfælde af voldtægt.

Læs mere hos Danners om seksuel vold i parforhold.

Partnerdrab

Hvert fjerde drab i Danmark i perioden 1992-2016 var et begået af offerets partner eller ekspartner. Heraf var 85 procent af de dræbte kvinder. Der var i gennemsnit 12 partnerdrab i perioden.

De danske forskere, Nell Rasmussen og Esther Nørregaard Nielsen undersøgte partnerdrab i Danmark fra 2009-11 og konkluderede at der i de fleste tilfælde gik psykisk vold forud for drabet.

Voldtægt

Den 1. januar 2021 fik Danmark en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Det betyder, at voldtægt defineres som samleje uden samtykke.

Straffelovens paragraf 216 lyder derfor nu:

“For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.”

Den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse betragtes som en milepæl, fordi den udtrykkeligt siger, at sex altid kræver samtykke.

Tidligere var der kun tale om voldtægt, hvis der foregik en eller anden form for tvang, vold eller trusler, eller hvis offeret var i en ”tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Det vil sige, at man enten skulle gøre aktiv modstand eller være ude af stand til at gøre aktiv modstand for eksempel på grund af påvirkning af alkohol eller stoffer, for at der kunne være tale om voldtægt.

Problemet var, at selvom samlejet ikke var frivilligt for begge parter, så var der ikke tale om voldtægt, hvis offeret ikke gjorde aktiv modstand.

Forskning viser, at op mod 70 procent af voldtægtsofre reagerer ved at ”fryse” og være ude af stand til at gøre modstand. Det anses for at være en naturlig traumesituation. Andre undlader at gøre modstand af frygt for, at situationen skal eskalere til fysisk vold eller drab.

Med lovændringen i 2020 skal der nu gives frivilligt samtykke, før at samleje kan betragtes som sex. Uden samtykke er det voldtægt. Det er ikke længere offerets ansvar at sige fra. Når man har sex, har begge parter ansvar for at sikre, at den anden part samtykker.

Offer og gerningsperson kender hinanden

I de fleste voldtægter kender offer og gerningsperson hinanden. I 38 procent af tilfældene er gerningspersonen en nuværende eller tidligere partner.

I mindre end hvert tredje tilfælde er gerningspersonen en ukendt person. 67 procent af voldtægter eller forsøg på det er sket i et privat hjem.

Omfang

Statens Institut for Folkesundhed har foretaget tilbagevendende undersøgelser af omfanget af voldtægt. De estimerede i 2018, at 24.000 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Det svarer til en procent af den voksne kvindelige befolkning. Det var ikke muligt at estimere antallet af mandlige udsatte, fordi der ikke var nok mænd, der svarede positivt på spørgsmålet.

Justitsministeriet skønner, at 11.800 kvinder udsættes for voldtægt og voldtægtsforsøg om året. I de årlige offerundersøgelser er mænd ikke blevet spurgt om voldtægt.

Forskellen i de to undersøgelsers estimat kan skyldes, at spørgsmålene stilles forskelligt. I førstnævnte spørges til, om man har oplevet at blive tvunget til samleje, og den anden spørger til, om man er blevet udsat for voldtægt.

I andre undersøgelser er det skønnet, at omkring 16 procent af ofrene for voldtægt er mænd, mens 84 procent af ofrene er kvinder.

Unge kvinder er mest udsatte. Kvinder op til 24 år udgør over halvdelen af ofrene.

I 2020 modtog politiet 1.825 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 444 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år

I 2020 faldt der 587 domme for voldtægt og voldtægtsforsøg. Antallet af domme er steget støt siden 2016. I årene 2010-2015 lå antallet mellem 220 og 240 anmeldelser om året. Stigningen er ikke nødvendigvis udtryk for, at flere voldtægter finder sted. Det kan også være udtryk for at øget fokus på voldtægt har fået flere til at anmelde.

Stalking

Stalking defineres i dansk lovgivning som systematisk og vedvarende chikane og forfølgelse.

Stalking kan foregå via eksempelvis telefonopkald, forfølgelse eller uønskede gaver. Ligesom andre former for vold kan stalking have alvorlige psykologiske og sociale konsekvenser for de udsatte og deres pårørende.

Forslag om kriminalisering

Et flertal i Folketinget ønsker at kriminalisere stalking med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Stalking er i dag forbudt i den forstand, at politiet kan give tilhold til en person som stalker. Det betyder, at det er forbudt for personen at fortsætte stalkingen, da det ville være et brud med tilholdet. Strafferammen er to års fængsel.

Erfaringerne har dog vist, at tilhold ikke er tilstrækkelig effektivt til at stoppe eller forhindre stalking. En selvstændig bestemmelse i straffeloven vil gøre det muligt at reagere hurtigere og vil sende et klart signal om, at stalking er alvorligt. Den foreslåede strafferamme er op til tre års fængsel.

Omfang

Justitsministeriet skønner, at 2,4 procent af kvinder og 1,7 procent af mænd har været udsat for stalking inden for det seneste år.

Dansk Stalking Center tilbyder rådgivning til personer udsat for stalking og behandling til stalkere.

Digital vold og digitale krænkelser

Digital vold og digitale krænkelser bruges som fællesbetegnelser for forskellige former for krænkende handlinger, som foretages via digitale medier. Her er nogle af de mest almindelige termer forklaret.

Deling af private billeder uden samtykke

Typisk er der tale om, at billeder eller videoer med intimt eller seksuelt indhold deles uden samtykke fra den, der optræder på materialet. Materialet kan være lavet med eller uden personens samtykke eller af personen selv. I nogle tilfælde er materialet delt med samtykke fra for eksempel en kæreste eller som led i en flirt. Så bliver det naturligvis ikke vurderet som krænkende.

Krænkelsen sker, når materialet deles uden personens samtykke. Uanset hvordan intimt indhold er lavet og uanset om det har været delt før, er det ulovligt at dele det uden den afbildes samtykke.

Denne form for digital krænkelse er også blevet kaldt “hævnporno”, hvilket dog er misvisende fordi motivet ikke altid er hævn, og fordi indholdet ikke altid er pornografisk.

Hvis personen på billedet eller videoen er over 18 år, kan delingen straffes efter § 264 d. Strafferammen er seks måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige op til tre års fængsel. Det kan eksempelvis være, hvis materialet deles i særligt stort omfang.

Hvis der er tale indhold af seksuel eller pornografisk karakter, kan det straffes efter § 232 om blufærdighedskrænkelser. Her er strafferammen to år, hvis den forurettede er over 15 år.

Hvis der er tale om pornografisk indhold med personer under 18 år, er der tale om børneporno, og strafferammen er to års fængsel og under særligt skærpende omstændigheder op til seks års fængsel.

Det var tilfældet i den meget omtalte “umbrella-sag”, hvor flere end 300 personer blev dømt for deling af børneporno. Mange fik en betinget fængselsdom.

Digitalt blotteri

Digitalt blotteri er at sende seksuelle billeder eller videoer til en person, der ikke har samtykket til at få materialet tilsendt. Det gælder for eksempel såkaldte dickpics, som sendes uopfoprdret.

Digitalt blotteri kan det straffes efter § 232 om blufærdighedskrænkelser. Her er strafferammen to år, hvis den forurettede er over 15 år og fire år, hvis den forurettede er under 15.

Grooming

Grooming er, når en krænker opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb. Det foregår ofte ved at krænkeren manipulerer barnet over en periode. Det kan både foregå online og offline.

Sextortion

Sextortion er et andet ord for seksuel afpresning. Det er en form for afpresning, hvor gerningspersonen truer med at offentliggøre eller dele intime billeder eller videoer af offeret. Gerningspersonen kan så presse offeret til at sende penge eller nøgenbilleder.

Der er de senere år set sager om såkaldt hurtcore, hvor gerningspersonen afpresser offeret til at foretage ydmygende handlinger eller gøre skade på sig selv.

Omskæring

Omskæring foretages på både piger og drenge. De to former kan ikke sidestilles, for selvom der kan forekomme alvorlig bivirkninger og men ved drengeomskæring, er de langt mindre udbredte end ved pigeomskæring.

Eftersom rituel drengeomskæring også foregår uden informeret samtykke og uden medicinsk begrundelse, kan det dog betragtes som et overgreb.

Pigeomskæring er en fællesbetegnelse for en række ikke-medicinske indgreb i de kvindelige kønsorganer. Det bliver betragtet som kønsbaseret vold. Indgrebene inddeles typisk i fire typer, fra fjernelse af forhud omkring klitoris til fjernelse af hele klitoris og sammensyning af skedeåbningen.

Pigeomskæring er mest udbredt i en række afrikanske lande: Somalia, Guinea, Sierra Leone, Mali, Egypten, Sudan, Eritrea. Pigeomskæring er også udbredt i Indonesien og Malaysia.

Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) estimerer, at et sted mellem 1.500 og 2.500 piger er i risiko for at blive omskåret. Det er piger, som stammer fra lande, hvor pigeomskæring foregår.

Pigeomskæring er forbudt I Danmark og straffes med op til seks års fængsel. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i indtil 10 år. Der er faldet to domme i Danmark i siden 2009. Den seneste dom fra 2018 er dog omdiskuteret, fordi eksperter har vurderet, at der ikke var foregået omskæring.

Æresrelateret vold

Æresrelateret vold er vold, hvor individer kontrolleres eller afstraffes med det formål at få personen til at indordne sig under bestemte normer og dermed beskytte familiens ære. Det knytter sig til forestillinger om at særligt kvinder og pigers ærbarhed er knyttet til familiens status. Dette er i Danmark særligt udbredt i visse etniske minoritetsmiljøer.

Det spænder over bl.a. negativ social kontrol, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber og æresdrab.

Læs mere eller søg hjælp hos RED Center mod æresrelaterede konflikter på dette link.

Menneskehandel

Menneskehandel sker typisk med det formål at bruge dem til seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller kriminalitet. Menneskehandel betragtes af mange som en form for kønsbaseret vold.

Menneskehandel er defineret i FNs Palermoprotokol:

“(a) Ved ’menneskehandel’ forstås det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.

(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til den under litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a) nævnte midler.”

Læs mere hos Center mod Menneskehandel på dette link.

KVINFOs arbejde med kønsbaseret vold

KVINFOs har til opgave at stille viden til rådighed for beslutningestagere og den offentlige debat om kønsbaseret vold, voldens konsekvenser og årsager og hvordan man kan tackle problemet politisk. Det gøres med forskellige former for oplysning.

Det Nationale Voldsobservatorium

KVINFO er repræsenteret i Det Nationale Voldsobservatorium, som er forankret i Den Europæiske Kvindelobbys Voldsobservatorium og koordineres af Kvinderådet. Det Nationale Voldobservatorium har fokus på vold mod kvinder og har til formål at udveksle erfaringer, indsamle viden, informere relevante organisationer og sikre, at den danske regering lever op til sine forpligtelser.

KVINFOs internationale arbejde mod kønsbaseret vold

KVINFO arbejder også internationalt med at bekæmpe kønsbaseret vold. Arbejdet foregår både i praktiske projekter i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan, hvor kønsbaseret vold er udbredt i vide kredse. Flere lande har for eksempel ingen lovgivning, som forbyder vold i ægteskabet.

En del af arbejdet har fokus på krisecentre for kvinder, som søger sikkerhed fra voldelige partnere, samtidig med at forebyggelse spiller en vigtig rolle – både i det praktiske liv og i forhold til lovreformer med forbud mod kønsbaseret vold.

I Egypten foregår et særligt arbejde mod omskæring af piger og kvinder. Omskæring er forbudt men et juridisk smuthul tillader operation af medicinske årsager. Projektet i Egypten retter sig mod sundhedsvæsenet, som på grund af smuthullet er en vigtig aktør i forhold til at forhindre omskæring af piger og kvinder. Ifølge egyptiske statistikker er mere end 90 procent af Egyptens kvinder under 50 år omskåret.