Køn og skole

”Når jeg bliver stor, vil jeg være…” Det kan umiddelbart lyde uskyldigt, når drenge i børnehaven drømmer om engang at blive soldat, chauffør eller astronaut, mens jævnaldrende piger sværmer om fremtidstitler som prinsesse, sygeplejerske eller frisør. Men måske fremskriver børnene snarere nærmest profetisk det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked, der statistisk set venter dem.

For kønssocialisering starter tidligt. Køn er ikke alene en medfødt biologisk forudsætning – det er også en identitet, man lærer og opdrages til gennem omgivelsernes forventninger, normer og reaktioner på ens adfærd.

Små børn drømmer kønsstereotypt

Så det er ikke tilfældigt, at en OECD-undersøgelse fra 2021 viser, at hver fjerde pige og hver anden dreng allerede i femårsalderen forestiller sig et arbejdsliv, der stereotypt matcher ideen om typiske mande- og kvindejobs.

Hvor små piger er mest tilbøjelige til at tænke i retning af at arbejde med mennesker og omsorg, har drenge oftere fokus på transport og byggeri, og det minder i høj grad om kønsfordelingen på det danske arbejdsmarked.

Ifølge tal fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er hver anden kvinde beskæftiget inden for kategorien ’offentlig administration, undervisning og sundhed’, mens hver fjerde mand arbejder med ’handel og transport’, og hver tiende mand er ansat i ’bygge- og anlægsbranchen’.

Raske drenge og stille piger

Et af børns tidlige møder med mekanismerne i kønssocialisering er, når tv-skærmen viser, at Byggemand Bob er af hankøn, og at Gurli Gris’ far går på arbejde, mens hendes mor laver mad og vasker op.

Ovre i børnehaven er der også en tendens til, at ’raske’ drenge inviteres ud for at spille fodbold og lege vildt, mens piger opfordres til at hygge sig med perleplader, ligesom piger i daginstitutioner typisk får ros for deres fine tøj, og drenge derimod for deres styrke og mod. De stærke drenge flytter eksempelvis bordene på stuen, så der kan pyntes op med lyserøde servietter til pigefødselsdagen.

Daginstitutionspersonale kommer dermed i praksis uforvarende til at agere kønspoliti, forklarer Jette Kofoed, lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet og medforfatter til undersøgelsen Flere end to slags børn fra 2008.

”Pædagoger siger ofte, at køn ikke er et tema, men køn er der hele tiden, som noget vi gør, frem for noget vi er – vi opdager det ofte bare først, når et barn træder ud af det almindelige. Der er anerkendelse i at gøre ’det rigtige’ og score en masse mål eller lave den fine halskæde, så børn, der ikke passer ind i billedet og gør ’det forkerte’, står i et ingenmandsland. De bliver konfronteret med ikke at passe ind, og det kan være forbundet med ensomhed,” siger Jette Kofoed.

Udygtige drenge og pressede piger

I skolen fortsætter den subtile kønssocialisering, og i den offentlige debat runger fra tid til anden et ekko af stereotype kønsbetegnelser om ’taberdrenge’ og ’12-tals-piger’.

Statistikken viser ganske rigtigt, at drenge over en bred kam taber kampen om de høje karakterer. I 2020 ved 9. klasses afgangseksamen stod der i gennemsnit 7,9 på pigernes karakterblad og 7,0 på drengenes, og blandt elever med de ti procent laveste karakterer var der dobbelt så mange drenge som piger. Drenge er også overrepræsenterede i specialtilbud, især når årsagen er det, som professor emeritus Niels Egelund ved Aarhus Universitet kalder adfærdsproblemer og indlæringsvanskeligheder.

Piger er omvendt generelt mere pressede i skolen end drenge. Ifølge Børns Vilkårs nylige undersøgelse Børn og Unges oplevelse af pres og stress i hverdagen har knap en tredjedel af pigerne i 9. klasse følt sig stressede inden for den seneste måned, mens det er tilfældet for 14 procent af drengene.

Pædagog versus produktingeniør

Videre i uddannelsessystemet fordeler kønnene sig også skævt. Trods årtiers tiltag for at øge ligestillingen er der fortsat størst sandsynlighed for, at unge af hunkøn vælger det almene gymnasium, stx, og senere tager en professionsuddannelse i et traditionelt velfærdsfag eller en humanistisk videregående uddannelse.

Unge af hankøn foretrækker derimod handelsgymnasiet, hhx, eller den tekniske pendant, htx, og fortsætter helst på en videregående uddannelse inden for naturfag, teknologi eller handel. På erhvervsskoler går ni ud af ti også på en kønsdomineret uddannelse, der er karakteriseret ved, at mindst 60 procent af eleverne har samme køn.

I 2020 var der således på 127 af de videregående universitetsuddannelser mindst to tredjedele kvindelige BA-studerende, mens mænd var i samme overtal på 107 BA-uddannelser, og blandt nye studerende på landets sygeplejeuddannelser var der i 2021 kun 165 mænd målt op imod 1071 kvinder.

Så Alma vil altså med største sandsynlighed få en studenterhue med rødt bånd og blive pædagog, Anton vil formodentlig få en blålig studenterhue og læse videre til produktionsingeniør, mens Asger hælder til at blive slagter eller smed frem for SOSU-assistent, der derimod godt kunne være Aidas drømmeuddannelse.

Kønsforestillinger forklarer skævhed

I en årrække har en af forklaringerne på uddannelsessystemets kønsskævhed været, at grundskolen er blevet feminiseret, fordi kvinder dominerer lærerværelset. Det antydes, at det derfor er klart, at der ikke er plads til den raske, vilde dreng, som ikke kan sidde stille, række hånden op og passe sine lektier. Logikken burde imidlertid indebære, at alle kvindelige lærere alene qua deres biologiske køn underviser ens og favoriserer piger, men den myte er aflivet af international forskning.

Forklaringen på et kønsskævt uddannelsessystem er nok snarere, at såvel mandlige som kvindelige undervisere og pædagoger trækker på samme kulturelle fortælling om, hvad ’rigtige’ piger og drenge er, lyder det fra kønssociolog Cæcilie Nørgaard.

”Vi har en kønnet kultur med stærke forestillinger om det maskuline og feminine, så det handler ikke om at neutralisere køn. Det handler om i første omgang at anerkende, at vi stereotypificerer, og så at bevidstgøre og blive klar over, at det ikke er ligegyldigt, hvilke udviklings- og læringsbetingelser vi giver børn og unge. Potentiale er ukønnet, og vi er nødt til at gribe ind, hvis vi vil rykke ligestillingsområdet,” sagde Cæcilie Nørgaard til Kristelig Dagblad i 2020.

Sæt køn på skemaet

Det har man gjort i Norge og Sverige. Her har man i lovgivningen formuleret, at selve formålet med grundskolen også er at fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyper. I Sverige er ordet ’ligestilling’ desuden nævnt 25 gange i curriculum-beskrivelserne af indhold i forskellige fag, ligesom ordet ’køn’ er nævnt 45 gange.

I Danmark står der modsat intet om hverken at fremme ligestilling eller at modvirke kønsstereotyper i folkeskoleloven. I Fælles Mål, der fastsætter bindende mål for, hvad elever skal lære i den danske grundskole, bruges ordet ’ligestilling’ ikke, mens ordet ’køn’ kun anvendes ni gange og primært i forbindelse med seksualundervisning og kroppenes forskellighed.

Det opfordrer KVINFOs direktør, Henriette Laursen, Folketinget til at ændre:

”Når nu vi ved, at kønssocialisering starter tidligt, og at børn i høj grad præges af, hvilke forventninger og normer de møder også i skolen, er det vigtigt at sætte tidligt ind. Vores klare anbefaling er at justere loven, så ligestilling tilføjes som en del af skolegangens grundformål, og at fagmål og trinmål også gør op med stereotype forventninger til køn. Derudover bør man ruste kommende lærere til opgaven ved, at de allerede under deres uddannelse får viden og værktøjer om emnet i stil med det, der sker i faget Køn, seksualitet og mangfoldighed på pædagoguddannelsen,” siger Henriette Laursen.