Sundhed i kønsperspektiv

Køn, etnicitet, krop, kropskapabilitet, størrelse, klasse, seksuel orientering, religion og kønsidentitet kan føre til oplevelser med mangelfuld diagnosticering og behandling eller forskelsbehandling i sundhedsvæsnet.

Det er et problem for det enkelte menneske. Ligesom det er et samfundsproblem, når hele grupper af befolkningen risikerer ringere sundhed alene på grund af eksempelvis deres køn.

Hverken køn eller andre dele af et menneskes liv bør afgøre kvaliteten af behandling i sundhedsvæsnet. Ligesom det bør være afgørende for god og rettidig behandling, at en patient selv kan sætte ord på, hvad der er galt.

På denne side kan du læse om den særlige kønsbetingede ulighed, som mange kvinder kan møde i sundhedsvæsnet. Først beskriver vi generelle aspekter af kønsskævhed i sundhed som for eksempel mænds og kvinders over- eller underrepræsentation ved specifikke lidelser og den historiske fokusering på mandekroppen i sygdoms- og sundhedsforskning. Derefter beskriver vi en række sundheds- og sygdomsproblematikker, der er traditionelt underudforsket, og som rammer kvinder.

HALVDELEN AF BEFOLKNINGEN UDELADES I FORSKNING

Kvindekroppen er underrepræsenteret i forskning i sundhed og sygdom.

Det kan til dels tilskrives en historisk opfattelse af kvindens biologi som kompleks og fluktuerende sammenlignet med mandens.

Den opfattelse har ført til en række systematiske udeladelser af kvinder fra klinisk forskning og undersøgelser, da faktorer som hormoner, cyklus og muligheden for graviditet ofte er blevet betragtet som variable, der potentielt kunne komplicere forskningsresultater.

I en rapport fra 2024 fandt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, at kvindelig repræsentation særligt er overset inden for forskning i hjerte- og kredsløbssygdomme samt i behandlingen af visse kræftsygdomme.

Samtidig har forskning i medicinske områder, der omhandler kvindespecifikke sygdomme og kvinders sundhed – eksempelvis PCOS, endometriose og overgangsalder – modtaget betydeligt mindre finansiering og opmærksomhed end forskning i sygdomme, der påvirker mænd.

Også mænd er underrepræsenterede inden for specifikke forskningsområder. Særligt viser det sig, at der er færre mandlige deltagere i forskning i migræne, spiseforstyrrelser samt ved behandling af svær overvægt.

Repræsentation er vigtig for sundheden

Formålet med medicinsk forskning er naturligvis at styrke menneskers sundhed. Et formål er også at levere viden, der kan bidrage til at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenet. Repræsentation i forskning er derfor vigtigt, da den har betydning for diagnosticering og behandling af sygdomme blandt forskellige patientgrupper.

Det var først i 1990’erne, at der blev indført krav om, at kvinder skulle indgå i kliniske forsøg. Det er så tilpas sent, at meget medicin på markedet fortsat ikke er blevet testet på kvinder.

Lad os forestille os, at en type hjertemedicin kun blev testet på forholdsvis raske unge og midaldrende mænd. I det tilfælde ville den anbefalede mængde af hjertemedicin blive baseret på, hvordan medicinen virkede på netop disse sunde og raske mænd.

Når medicin testes alene på en begrænset befolkningsgruppe – for eksempel unge mænd – betyder det, at kvinder, børn, ældre og personer med funktionsnedsættelse kan opleve flere bivirkninger og blive fejlmedicinerede, fordi medicinen ikke er testet på deres kroppe. Forskning viser eksempelvis, at kvinder reagerer anderledes på nogen medicin og har dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve bivirkninger ved blandt andet smertestillende sammenlignet med mænd.

Samfundsøkonomisk gevinst

Mere ligestilling inden for medicinsk forskning kan føre til betydelige sundhedsmæssige, sociale og økonomiske fordele. Det skyldes blandt andet, at en sund befolkning er mere arbejdsdygtig og har færre sygedage.

En rapport af McKinsey har undersøgt det globale sundhedsgab mellem mænd og kvinder og anslår, at globale investeringer i kvinders sundhed på niveau med mænds sundhed kan styrke verdensøkonomien med en billion amerikanske dollars årligt. Dansk Erhverv vurderer, at det svarer til 30 milliarder kroner om året til den danske økonomi.

CPR-numre giver unik mulighed

Danmark har et unikt potentiale til at blive foregangsland for mere inkluderende forskning grundet Danmarks omfattende sundhedsdata.

Den registerbaserede digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet, som blandt andet omfatter CPR-registret og Landspatientregistret, muliggør inklusion af flere kvinder i forskning, hvilket kan fremme forståelsen af kvindespecifikke sundhedsudfordringer.

KVINDERS SYGDOMME

I det følgende ser vi nærmere på en række udfordringer knyttet til kvinders livscyklus og reproduktive sundhed, herunder endometriose, polycystisk ovariesyndrom (PCOS), overgangsalder og graviditet og fødsel.

Det er tydelige eksempler på kvindespecifikke sundhedsområder, der er nedprioriteret i forskning. Ikke desto mindre er det sygdomme med store konsekvenser for den enkelte kvindes livskvalitet og funktionsniveau.

Endelig slutter vi af med et område, hvor diagnosticering viser tydelige kønsforskelle, nemlig inden for psykiatrien.

Endometriose

Endometriose er en sygdom, hvor celler og væv fra slimhinden i livmoderen vokser andre steder i kroppen. Sygdommen kan blandt andet medføre stærke kroniske smerter i underlivet, særligt under menstruation, træthed og uønsket barnløshed.

Det anslås, at cirka 10 procent af menstruerende kvinder er berørte af endometriose, hvilket gør lidelsen lige så udbredt som diabetes. Alligevel bliver endometriose ofte overset i sundhedsvæsenet. Et studie fra Aarhus Universitet viser, at under to procent af danske kvinder får diagnosen.

Det skyldes til dels en udbredt kulturel forståelse af, at menstruationssmerter er normale, hvilket er et væsentligt problem, når netop kraftige smerter under menstruation er det primære symptom på endometriose.

På trods af sygdommens alvor går der i gennemsnit mellem fire og 11 år fra første symptomer, til man får stillet diagnosen. Det kan have alvorlige konsekvenser for ens livskvalitet og gøre det betydeligt vanskeligere at opretholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet – med flere sygedage og større risiko for førtidspension.

Endometriose er generelt underbelyst, og der findes meget begrænset viden om, hvordan lidelsen påvirker andre kønsgrupper, herunder transkønnede, nonbinære og interkønnede. Det anslås, at forekomsten af endometriose blandt transkønnede mænd er helt op mod 25 procent – til sammenligning med de 10 procent blandt ciskønnede kvinder.

PCOS

PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en hormonforstyrrelse hos kvinder, som medfører overproduktion af det mandlige kønshormon.

Lidelsen er kendetegnet ved manglende eller uregelmæssige menstruationer og dertil øget risiko for ufrivillig barnløshed, øget hårvækst og uren hud.

PCOS rammer mellem fem og ti procent af kvinder i den fødedygtige alder. Men mange bliver først diagnosticeret, hvis de forsøger at opnå graviditet, da lidelsen kan medføre barnløshed.

Kvinder med PCOS lider desuden oftere af overvægt. Cirka 65 procent af kvinder med PCOS er overvægtige med en BMI på 25 eller derover.

En finsk undersøgelse fandt, at over en to-årig periode havde kvinder med PCOS i gennemsnit en ekstra måneds sygefravær og arbejdsløshed sammenlignet med kvinder uden PCOS.

Kvinders overgangsalder

Overgangsalderen er et område, som er underbelyst i forskning, selv om den rammer halvdelen af befolkningen.

Menopausen (ophør af menstruation) er en naturlig del af kvindekroppens aldringsproces og skyldes et fald i hormonniveau, selv om det er meget individuelt, hvordan kroppen reagerer på de hormonelle forandringer.

To ud af tre kvinder har gener relateret til overgangsalderen, hvoraf hver tredje kvinde oplever gener, der er invaliderende for hverdagens gøremål.

De mest velkendte symptomer på overgangsalder er uregelmæssige blødninger, hedeture og tørre slimhinder. Der findes helt op til 50 forskellige symptomer relateret til overgangsalderen. Ud over de allerede nævnte kan de være kulderystelser, muskel- og ledsmerter, humørsvingninger, søvnproblemer, irritabilitet, nedsat koncentrationsevne, hjernetåge, dårlig hukommelse, angst, stress, depression og nedsat sexlyst.

Overgangsalder kan også øge risikoen for at udvikle knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Et dansk studie har desuden vist, at kvinder med pakistansk oprindelse har den højeste risiko for at få slagtilfælde, efterfulgt af kvinder med oprindelse fra Tyskland, Iran, Irak og det tidligere Jugoslavien.

Symptomerne på overgangsalder begynder ofte at vise sig før den egentlige menopause. Det er i den periode, der kaldes perimenopausen, og som ofte opstår hos kvinder midt i 40’erne og nogle gange tidligere. Symptomernes varighed er forskellig og kan strække sig fra få uger til mere end et årti.

Mange af symptomerne på overgangsalder bliver ofte negligeret eller forvekslet med andre lidelser såsom stress. Mange kvinder kan gå flere år, før de finder ud af, at deres symptomer er tegn på overgangsalder.

Der findes imidlertid gode muligheder for at lindre mange af symptomerne. For eksempel er østrogentilskud meget effektivt.

Alligevel fravælger mange kvinder hormonbehandling af frygt for, at det øger deres risiko for brystkræft. Mange læger er tilbageholdende med at anbefale hormontilskud af samme årsag. Denne opfattelse af hormonbehandling stammer fra undersøgelser, der senere er blevet kritiseret. Nyere studier viser, at kvinder, der får østrogenbehandling i forbindelse med overgangsalderen, har omkring 0,5-1 procent øget risiko for brystkræft, men at flere hormonbehandlede kvinder overlever et eventuelt kræftforløb, hvorfor dødeligheden er den samme.

Hvis man ikke ønsker hormonbehandling, kan livsstilsændringer i forhold til søvn, kost, fysisk aktivitet og madvaner for mange kvinder også lindre gener i overgangsalderen.

En engelsk undersøgelse viser, at manglende støtte til kvinder i overgangsalderen kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsevnen: Hver sjette kvinde har overvejet at forlade arbejdsmarkedet før tid, og seks procent har reelt trukket sig tilbage før tid på grund af gener relateret til overgangsalderen.

Beregninger viser, at det i Danmark koster samfundet op til fire milliarder kroner om året i tabt arbejdsfortjeneste, når kvinder oplever gener relateret til overgangsalderen.

Der er dog fortsat meget begrænset viden om kvinders fysiske, mentale, sociale og arbejdsmæssige sundhed i og omkring overgangsalderen. Derfor har et nyt dansk forskningsprojekt under navnet Kvinder I Sund Overgang (KISO) sat sig for at undersøge de forskellige fysiologiske og sociologiske aspekter før, under og efter kvinders overgangsalder, og hvordan fysisk aktivitet kan spille en rolle.