Sundhed og køn

Sundhed i kønsperspektiv

Skærmbillede 2024-06-11 kl. 14.32.55
Sygdom og sundhed kan udfolde sig forskelligt afhængigt af køn. Og ikke mindst afhængig af prioritering i forskning. Her kan du læse om kønsperspektiver i sundhed.

Køn, etnicitet, krop, kropskapabilitet, størrelse, klasse, seksuel orientering, religion og kønsidentitet kan føre til oplevelser med mangelfuld diagnosticering og behandling eller forskelsbehandling i sundhedsvæsnet.

Det er et problem for det enkelte menneske. Ligesom det er et samfundsproblem, når hele grupper af befolkningen risikerer ringere sundhed alene på grund af eksempelvis deres køn.

Hverken køn eller andre dele af et menneskes liv bør afgøre kvaliteten af behandling i sundhedsvæsnet. Ligesom det bør være afgørende for god og rettidig behandling, at en patient selv kan sætte ord på, hvad der er galt.

På denne side kan du læse om den særlige kønsbetingede ulighed, som mange kvinder kan møde i sundhedsvæsnet. Først beskriver vi generelle aspekter af kønsskævhed i sundhed som for eksempel mænds og kvinders over- eller underrepræsentation ved specifikke lidelser og den historiske fokusering på mandekroppen i sygdoms- og sundhedsforskning. Derefter beskriver vi en række sundheds- og sygdomsproblematikker, der er traditionelt underudforsket, og som rammer kvinder.

Sundhed og identitet

Menneskers sundhed og sygdomme kan være afhængig af deres identitet.

Køn er en central faktor, men også seksualitet, kønsidentitet og etnicitet kan være afgørende for, om man risikerer at møde diskrimination, stigmatisering og fejlbehandling i sundhedsvæsnet.

Hvis du vil læse mere om de særlige udfordringer, LGBT+-personer møder i sundhedsvæsnet, henviser vi til LGBT+ Danmark og Sex & Samfund.

KØNSULIGHED I SUNDHED

Ulighed i sundhed dækker over systematiske forskelle i sygdomsmønstre, livskvalitet og levetid mellem forskellige befolkningsgrupper.

Disse forskelle kan opstå på baggrund af faktorer som socioøkonomisk status, geografisk placering, etnicitet, seksualitet og køn.

Konsekvenserne er vidtrækkende og påvirker både den enkelte, familien og samfundet som helhed.

Forskel i diagnosticering

Når vi kigger på køn, er der store forskelle i diagnosticering af sygdomme for kvinder og mænd. Generelt oplever kvinder i Danmark i mange tilfælde en større byrde af kroniske sygdomme og psykiske lidelser, mens mænd ofte er mere plagede af akutte sygdomme og livsstilssygdomme.

Der er derudover stor forskel på, hvornår man som mand eller kvinde får stillet sin diagnose i sundhedsvæsnet. En dansk undersøgelse viser, at kvinder i gennemsnit bliver diagnosticeret fire år senere end mænd med samme diagnose.

Kønsuligheden i sundhed kan skyldes sociale og kulturelle strukturer, der påvirker sundhedsadfærd og adgangen til behandling. Den kan også skyldes biologiske faktorer, der giver et anderledes sygdomsforløb.

Eksempelvis udvikler hver tredje kvinde over 50 år og hver ottende mand over 50 år knogleskørhed. Knogleskørhed rammer oftere kvinder grundet biologiske faktorer under overgangsalderen, hvor et fald i østrogenproduktionen accelererer tab af knoglemasse.

Diagnosticering af mænd

En del mænd mangler sprog for og erfaringer med samspil med sundhedsvæsnet, og de risikerer derfor ikke at blive udredt rettidigt. Du kan læse meget mere om mænds sundhed hos Forum for Mænds Sundhed.

Forskel i diagnosticering

Når vi kigger på køn, er der store forskelle i diagnosticering af sygdomme for kvinder og mænd. Generelt oplever kvinder i Danmark i mange tilfælde en større byrde af kroniske sygdomme og psykiske lidelser, mens mænd ofte er mere plagede af akutte sygdomme og livsstilssygdomme.

Der er derudover stor forskel på, hvornår man som mand eller kvinde får stillet sin diagnose i sundhedsvæsnet. En dansk undersøgelse viser, at kvinder i gennemsnit bliver diagnosticeret fire år senere end mænd med samme diagnose.

Kønsuligheden i sundhed kan skyldes sociale og kulturelle strukturer, der påvirker sundhedsadfærd og adgangen til behandling. Den kan også skyldes biologiske faktorer, der giver et anderledes sygdomsforløb.

Eksempelvis udvikler hver tredje kvinde over 50 år og hver ottende mand over 50 år knogleskørhed. Knogleskørhed rammer oftere kvinder grundet biologiske faktorer under overgangsalderen, hvor et fald i østrogenproduktionen accelererer tab af knoglemasse.

HALVDELEN AF BEFOLKNINGEN UDELADES I FORSKNING

Kvindekroppen er underrepræsenteret i forskning i sundhed og sygdom.

Det kan til dels tilskrives en historisk opfattelse af kvindens biologi som kompleks og fluktuerende sammenlignet med mandens.

Den opfattelse har ført til en række systematiske udeladelser af kvinder fra klinisk forskning og undersøgelser, da faktorer som hormoner, cyklus og muligheden for graviditet ofte er blevet betragtet som variable, der potentielt kunne komplicere forskningsresultater.

I en rapport fra 2024 fandt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, at kvindelig repræsentation særligt er overset inden for forskning i hjerte- og kredsløbssygdomme samt i behandlingen af visse kræftsygdomme.

Samtidig har forskning i medicinske områder, der omhandler kvindespecifikke sygdomme og kvinders sundhed – eksempelvis PCOS, endometriose og overgangsalder – modtaget betydeligt mindre finansiering og opmærksomhed end forskning i sygdomme, der påvirker mænd.

Også mænd er underrepræsenterede inden for specifikke forskningsområder. Særligt viser det sig, at der er færre mandlige deltagere i forskning i migræne, spiseforstyrrelser samt ved behandling af svær overvægt.

Repræsentation er vigtig for sundheden

Formålet med medicinsk forskning er naturligvis at styrke menneskers sundhed. Et formål er også at levere viden, der kan bidrage til at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenet. Repræsentation i forskning er derfor vigtigt, da den har betydning for diagnosticering og behandling af sygdomme blandt forskellige patientgrupper.

Det var først i 1990’erne, at der blev indført krav om, at kvinder skulle indgå i kliniske forsøg. Det er så tilpas sent, at meget medicin på markedet fortsat ikke er blevet testet på kvinder.

Lad os forestille os, at en type hjertemedicin kun blev testet på forholdsvis raske unge og midaldrende mænd. I det tilfælde ville den anbefalede mængde af hjertemedicin blive baseret på, hvordan medicinen virkede på netop disse sunde og raske mænd.

Når medicin testes alene på en begrænset befolkningsgruppe – for eksempel unge mænd – betyder det, at kvinder, børn, ældre og personer med funktionsnedsættelse kan opleve flere bivirkninger og blive fejlmedicinerede, fordi medicinen ikke er testet på deres kroppe. Forskning viser eksempelvis, at kvinder reagerer anderledes på nogen medicin og har dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve bivirkninger ved blandt andet smertestillende sammenlignet med mænd.

Samfundsøkonomisk gevinst

Mere ligestilling inden for medicinsk forskning kan føre til betydelige sundhedsmæssige, sociale og økonomiske fordele. Det skyldes blandt andet, at en sund befolkning er mere arbejdsdygtig og har færre sygedage.

En rapport af McKinsey har undersøgt det globale sundhedsgab mellem mænd og kvinder og anslår, at globale investeringer i kvinders sundhed på niveau med mænds sundhed kan styrke verdensøkonomien med en billion amerikanske dollars årligt. Dansk Erhverv vurderer, at det svarer til 30 milliarder kroner om året til den danske økonomi.

CPR-numre giver unik mulighed

Danmark har et unikt potentiale til at blive foregangsland for mere inkluderende forskning grundet Danmarks omfattende sundhedsdata.

Den registerbaserede digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet, som blandt andet omfatter CPR-registret og Landspatientregistret, muliggør inklusion af flere kvinder i forskning, hvilket kan fremme forståelsen af kvindespecifikke sundhedsudfordringer.

KVINDERS SYGDOMME

I det følgende ser vi nærmere på en række udfordringer knyttet til kvinders livscyklus og reproduktive sundhed, herunder endometriose, polycystisk ovariesyndrom (PCOS), overgangsalder og graviditet og fødsel.

Det er tydelige eksempler på kvindespecifikke sundhedsområder, der er nedprioriteret i forskning. Ikke desto mindre er det sygdomme med store konsekvenser for den enkelte kvindes livskvalitet og funktionsniveau.

Endelig slutter vi af med et område, hvor diagnosticering viser tydelige kønsforskelle, nemlig inden for psykiatrien.

Endometriose

Endometriose er en sygdom, hvor celler og væv fra slimhinden i livmoderen vokser andre steder i kroppen. Sygdommen kan blandt andet medføre stærke kroniske smerter i underlivet, særligt under menstruation, træthed og uønsket barnløshed.

Det anslås, at cirka 10 procent af menstruerende kvinder er berørte af endometriose, hvilket gør lidelsen lige så udbredt som diabetes. Alligevel bliver endometriose ofte overset i sundhedsvæsenet. Et studie fra Aarhus Universitet viser, at under to procent af danske kvinder får diagnosen.

Det skyldes til dels en udbredt kulturel forståelse af, at menstruationssmerter er normale, hvilket er et væsentligt problem, når netop kraftige smerter under menstruation er det primære symptom på endometriose.

På trods af sygdommens alvor går der i gennemsnit mellem fire og 11 år fra første symptomer, til man får stillet diagnosen. Det kan have alvorlige konsekvenser for ens livskvalitet og gøre det betydeligt vanskeligere at opretholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet – med flere sygedage og større risiko for førtidspension.

Endometriose er generelt underbelyst, og der findes meget begrænset viden om, hvordan lidelsen påvirker andre kønsgrupper, herunder transkønnede, nonbinære og interkønnede. Det anslås, at forekomsten af endometriose blandt transkønnede mænd er helt op mod 25 procent – til sammenligning med de 10 procent blandt ciskønnede kvinder.

PCOS

PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en hormonforstyrrelse hos kvinder, som medfører overproduktion af det mandlige kønshormon.

Lidelsen er kendetegnet ved manglende eller uregelmæssige menstruationer og dertil øget risiko for ufrivillig barnløshed, øget hårvækst og uren hud.

PCOS rammer mellem fem og ti procent af kvinder i den fødedygtige alder. Men mange bliver først diagnosticeret, hvis de forsøger at opnå graviditet, da lidelsen kan medføre barnløshed.

Kvinder med PCOS lider desuden oftere af overvægt. Cirka 65 procent af kvinder med PCOS er overvægtige med en BMI på 25 eller derover.

En finsk undersøgelse fandt, at over en to-årig periode havde kvinder med PCOS i gennemsnit en ekstra måneds sygefravær og arbejdsløshed sammenlignet med kvinder uden PCOS.

Kvinders overgangsalder

Overgangsalderen er et område, som er underbelyst i forskning, selv om den rammer halvdelen af befolkningen.

Menopausen (ophør af menstruation) er en naturlig del af kvindekroppens aldringsproces og skyldes et fald i hormonniveau, selv om det er meget individuelt, hvordan kroppen reagerer på de hormonelle forandringer.

To ud af tre kvinder har gener relateret til overgangsalderen, hvoraf hver tredje kvinde oplever gener, der er invaliderende for hverdagens gøremål.

De mest velkendte symptomer på overgangsalder er uregelmæssige blødninger, hedeture og tørre slimhinder. Der findes helt op til 50 forskellige symptomer relateret til overgangsalderen. Ud over de allerede nævnte kan de være kulderystelser, muskel- og ledsmerter, humørsvingninger, søvnproblemer, irritabilitet, nedsat koncentrationsevne, hjernetåge, dårlig hukommelse, angst, stress, depression og nedsat sexlyst.

Overgangsalder kan også øge risikoen for at udvikle knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Et dansk studie har desuden vist, at kvinder med pakistansk oprindelse har den højeste risiko for at få slagtilfælde, efterfulgt af kvinder med oprindelse fra Tyskland, Iran, Irak og det tidligere Jugoslavien.

Symptomerne på overgangsalder begynder ofte at vise sig før den egentlige menopause. Det er i den periode, der kaldes perimenopausen, og som ofte opstår hos kvinder midt i 40’erne og nogle gange tidligere. Symptomernes varighed er forskellig og kan strække sig fra få uger til mere end et årti.

Mange af symptomerne på overgangsalder bliver ofte negligeret eller forvekslet med andre lidelser såsom stress. Mange kvinder kan gå flere år, før de finder ud af, at deres symptomer er tegn på overgangsalder.

Der findes imidlertid gode muligheder for at lindre mange af symptomerne. For eksempel er østrogentilskud meget effektivt.

Alligevel fravælger mange kvinder hormonbehandling af frygt for, at det øger deres risiko for brystkræft. Mange læger er tilbageholdende med at anbefale hormontilskud af samme årsag. Denne opfattelse af hormonbehandling stammer fra undersøgelser, der senere er blevet kritiseret. Nyere studier viser, at kvinder, der får østrogenbehandling i forbindelse med overgangsalderen, har omkring 0,5-1 procent øget risiko for brystkræft, men at flere hormonbehandlede kvinder overlever et eventuelt kræftforløb, hvorfor dødeligheden er den samme.

Hvis man ikke ønsker hormonbehandling, kan livsstilsændringer i forhold til søvn, kost, fysisk aktivitet og madvaner for mange kvinder også lindre gener i overgangsalderen.

En engelsk undersøgelse viser, at manglende støtte til kvinder i overgangsalderen kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsevnen: Hver sjette kvinde har overvejet at forlade arbejdsmarkedet før tid, og seks procent har reelt trukket sig tilbage før tid på grund af gener relateret til overgangsalderen.

Beregninger viser, at det i Danmark koster samfundet op til fire milliarder kroner om året i tabt arbejdsfortjeneste, når kvinder oplever gener relateret til overgangsalderen.

Der er dog fortsat meget begrænset viden om kvinders fysiske, mentale, sociale og arbejdsmæssige sundhed i og omkring overgangsalderen. Derfor har et nyt dansk forskningsprojekt under navnet Kvinder I Sund Overgang (KISO) sat sig for at undersøge de forskellige fysiologiske og sociologiske aspekter før, under og efter kvinders overgangsalder, og hvordan fysisk aktivitet kan spille en rolle.

Andropause for mænd

Mange mænd i alderen 40 til 50 år oplever en tilstand med symptomer, som ligner kvindens menopause. Det kaldes andropause.

Hormonniveauerne påvirkes af individuelle faktorer som genetik, livsstil og helbred, og ændrer sig også helt naturligt gennem livet.

Det er til diskussion, om mænd gennemgår en egentlig overgangsalder, der kan sammenlignes med den, kvinder oplever. Mænds hormonniveauer falder ligesom kvinders men langt mindre drastisk.

Graviditet og fødsel

Der er kommet større travlhed på fødegangene, viser en undersøgelse af fødeområdet udsendt af Sundhedsstyrelsen i 2024.

Selv om antallet af jordemødre på fødeområdet er steget, har nedgang i andre personalegrupper og øget fravær blandt medarbejderne skabt personalemangel.

Samtidig er der sket en stigning i opgavemængden på området, og flere graviditets- og fødselsforløb er komplicerede. I 2020-2022 blev godt halvdelen af alle gravide klassificeret som værende i øget risiko, og der sker indgreb i to ud af tre fødsler.

Flere kvinder har berettet om traumatiske fødselsoplevelser grundet travlhed på fødegangene. Tal fra 2021 viser, at 30 procent af forældre har haft dårlige oplevelser med ankomst til fødeafdelingen og 25 procent under selve fødslen.

Dårlige fødselsoplevelser har ikke alene konsekvenser for mødres og børns fysiske og mentale sundhed, men også for fødselsraten. Kvinder, der har haft en traumatisk fødselsoplevelse ved første barn, får færre børn end andre kvinder.

Forskning viser, at mens det over årtier er lykkedes at reducere antallet af kvinder, der dør under fødsler, er mange af de længerevarende og kroniske fødselskomplikationer blevet negligeret. Dertil kommer, at mange kvinder oplever manglende støtte til behandling af disse gener og komplikationer efter fødslen.

Langt størstedelen af fødende kvinder oplever en eller flere fødselskomplikationer. 80 procent af førstegangsfødende og 50 procent af andengangsfødende får bristninger, 5-15 procent udvikler en fødselsdepression, og 40 procent har urininkontinens et år efter fødslen. Nogle af disse komplikationer kan dukke op flere år efter fødslen, blandt andet underlivsprolaps, som rammer halvdelen af alle kvinder, der har født.

Normaliseringen af fødselsskader og -gener medvirker til at usynliggøre problemet. Det kan være tabubelagt og skamfuldt for kvinder at tale om skader i underlivet eller psykiske mén efter fødsel, og problemet bliver dermed yderligere usynliggjort. Resultatet er, at kvinderne ikke får den hjælp, de har brug for – eller selv må påtage sig betydelige økonomiske udgifter til egen behandling.

Du kan læse meget mere om familiestiftelse og familiepolitik – inklusiv fertilitet – ved at klikke her.

Psykiatriske diagnoser

Ifølge Psykiatrifonden ses desuden en overhyppighed af psykiatriske diagnoser blandt kvinder sammenlignet med mænd. Det står ikke helt klart, hvad årsagen er. Den kan skyldes, at kvinder helt generelt oftere rammes af visse psykiske lidelser, men den kan også skyldes, at mænd er mindre tilbøjelige til at søge hjælp og gå til lægen med psykiske helbredsproblemer grundet samfundsmæssige normer.

Minoriteter overrepræsenteret ved psykisk sygdom

Særligt blandt minoriteter og såkaldte dobbeltminoriteter ses en højere forekomst af psykisk sygdom og mistrivsel generelt.

LGBT+-personer med minoritetsetnisk baggrund oplever i endnu højere grad depression, langvarige stresstilstande og selvmordsforsøg sammenlignet med andre LGBT+-personer.

33 procent af LGBT+- personer med etnisk minoritetsbaggrund har overvejet selvmord. Det gælder 25 procent for øvrige LGBT+- personer for syv-otte procent af befolkningen som helhed.

Du kan finde information om LGBT+-personers sundhed på lgbtsundhed.dk samt læse meget mere om psykisk sygdom og køn på Psykiatrifondens hjemmeside.

Når man dykker ned i de kønsspecifikke mentale helbredsproblemer, er mænd imidlertid overrepræsenterede i forhold til selvmord, misbrug og skizofreni- og autismediagnoser. Eksempelvis dør mænd næsten tre gange så ofte ved selvmord sammenlignet med kvinder. Derimod lider kvinder oftere af spiseforstyrrelser, depression og angst.

Desuden er der de senere år sket en udvikling i diagnosticering på blandt andet autismeområdet, hvor en større andel af piger end tidligere får stillet autismediagnoser. Autisme er dog fortsat underdiagnosticeret blandt piger og kvinder, fordi de ofte oplever andre symptomer end de klassiske træk observeret hos drenge og mænd.

Kønsforskellen i psykiske diagnoser kan afspejle en kønsbias i sundhedssystemet, hvor psykiske lidelser blandt kvinder og mænd opdages på baggrund af forskellige parametre. En gennemgang anslår, at bias i diagnostiske kriterier ofte medfører, at mænd diagnosticeres baseret på adfærdsmæssige symptomer som antisocial adfærd, vold og misbrug, hvorimod kvinder oftere får stillet en psykisk diagnose ud fra følelsesmæssige symptomer som angst og depression.