Viden

Politisk repræsentation

VIDEN-repraesentation-i-Politik
Den danske styreform, også kaldet det repræsentative demokrati, hviler på en forestilling om, at de folkevalgte skal repræsentere folkets holdninger og interesser og dermed også afspejle vælgerbefolkningens sammensætning. Derfor taler man ofte om repræsentation, når man taler om ligestilling og hvem der kan og vil deltage i et lands politiske liv.

Kvindernes indtog i politik var en milepæl i demokratiets udvikling. Men vi står stadig i dag over for store udfordringer i forhold til repræsentation og deltagelse i demokratiet. De folkevalgte politikere afspejler ikke befolkningens sammensætning retvisende, når vi ser på køn, alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund.

Køn og kultur i kommunalpolitik

I forbindelse med kommunalvalget i 2021 undersøgte KVINFO, hvad køn betyder for at stille op og deltage i kommunalpolitik i Danmark.

Du kan læse resultaterne i rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik – En undersøgelse af kønnet forskelsbehandling og seksuel chikane i kommunalpolitik på dette link.

Demokratisk tab

Kort sagt: En homogen repræsentation resulterer i en ensporet dagsorden og manglende essentielle perspektiver.

Adskillige studier viser, at manglende retvisende repræsentation i magtpositioner, eksempelvis som vi ser det på den politiske scene, er et demokratisk problem. Det er mindre sandsynligt, at man kan relatere til samfundet og vil føle sig motiveret til at engagere sig politisk, hvis man ikke ser sig repræsenteret blandt beslutningstagere. I sidste ende kan det skabe følelsen af eksklusion, hvilket er et demokratisk problem.

En anden ting af det politiske arbejdsmiljø.

I mange år har vi i Danmark talt om, hvordan de politiske partier kan få flere kvinder ind i eksempelvis kommunalpolitik.

Argumentation for skævheden i kønsrepræsentationen i kommunalpolitik bliver ofte forklaret med, at kvinder har svært ved at deltage i byrådsmøder, fordi de ligger samtidig med, at der skal puttes børn. Men denne forsimpling er ikke retvisende.

Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden. Også i kommunalpolitik rammer seksuel chikane og forskelsbehandling nemlig i langt højere grad kvinder end mænd.

Grænseoverskridende adfærd blandt ungdomspartier

De ringere forhold for kvinder er ikke unik for kommunalpolitik.

I politiske ungdomspartier har 46 pct. af de adspurgte kvinder været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd eller krænkelser inden for de seneste to år. For mænd lå andelen på 24 pct., viser en rapport fra Sex & Samfund og Børns Vilkår.

Den skadelige kultur begrænser unge i deres politiske ambitioner. Når kulturen i langt højere grad går ud over kvinder end mænd, får vi allerede i politikeres helt unge år nogle kvinder til at miste interessen for politik.

”Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt,” udtaler KVINFOs direktør Henriette Laursen.

I KVINFO mener vi, at vi skal til at fokusere mere på, hvordan vi kan skabe et miljø, der gør kommunalpolitik mere attraktivt for kvinder at deltage i. Og hvordan vi kan fastholde de kvinder, som allerede interesserer sig for kommunalpolitik.

International-Politisk-Repræsentation
Foto: KVINFOs partnere JWU i Jordan

KVINFOs internationale arbejde med politisk deltagelse

KVINFO har i årevis arbejdet med politisk deltagelse internationalt og specifikt i Mellemøsten og Nordafrika.

KVINFOs internationale arbejde er finansieret af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), den Europæiske Union og Novo Nordisk Fonden.

Politisk repræsentation internationalt

Manglende kønsbalance og repræsentation på den politiske scene er ikke kun et dansk fænomen. Det er en global udfordring.

Seneste data fra UN Women viser, at der på trods af stigninger i antallet af kvinder på de højeste niveauer af politisk magt, stadig er udbredte uligheder mellem kønnene.

Fremgangen blandt kvinder med ministerposter er aftagende, med kun en lille stigning fra 21,3 procent i 2020 til 21,9 procent i 2021.

Antallet af lande uden kvinder i regeringen er steget, og kun 25,5 procent af de nationale parlamentarikere er kvinder, sammenlignet med 24,9 procent året før.

UN Women’s tal viser, at kvinder i 2021 indtager rollen som stats- eller regeringschefer i 22 lande mod 20 lande i 2020. Pr. 1. januar 2021 var 5,9 procent af de valgte statsoverhoveder og 6,7 pr. procent af regeringscheferne er kvinder. I hele tal svarer det til 9 kvinder ud af 152 valgte statsoverhoveder og 13 kvinder ud af 193 statsoverhoveder.

Europa er regionen med flest lande ledet af kvinder: fem ud af ni statsoverhoveder og syv ud af 13 regeringschefer. Fire nordiske lande – Danmark, Finland, Island og Sverige – ledes alle i øjeblikket af kvinder.

Færre ligestillede regeringer

Antallet af lande, hvor kvinder har 50 procent eller mere af ministerposter, faldt fra 14 i 2020 til 13 i 2021.

Lande med 50 procent eller flere kvindelige ministre:

Nicaragua – 58,82 %

Østrig – 57,14 %

Sverige – 57,14 %

Belgien – 57,14 %

Albanien – 56,25 %

Rwanda – 54,84 %

Costa Rica – 52,00 %

Canada – 51,43 %

Andorra, Finland, Frankrig, Guinea-Bissau, Spanien – 50,00 %

Du kan udforske situationen for politisk repræsentation på kortet Women in politics: 2021. Det er udarbejdet af the Inter-Parliamentary Union (IPU) og UN Women.

Politisk deltagelse i Mellemøsten og Nordafrika

I regionen Mellemøsten og Nordafrika har Libanon i øjeblikket den største andel af kvindelige ministre med 31,6 procent. Tunesien oplevede den største stigning, sprang til 29,2 procent – ​​op fra 6,9 procent i 2020.

Mænd og kvinder har forskellig mulighed for at deltage aktivt i det politiske liv i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan, og kvinder er generelt mindre aktive og dårligere repræsenteret end mænd.

KVINFOs internationale arbejde fokuserer på at sætte kvinder i stand til at tage del i deres lands politiske liv. Det sker både ved at arbejde for regler og lovgivning for lige repræsentation og ved på kurser at klæde kvinder på til at spille en kvalificeret rolle

Marokko

KVINFOs samarbejdspartner i Marokko, Fédération des Ligues des Droits des Femmes (FLDF), understreger i en rapport fra juli 2021, at kvinders deltagelse i politiske partier fortsat er svag på trods af blandt andet den nye forfatning, der skulle sikre ligestilling. Der er fortsat sociokulturelle, økonomiske og politiske barrierer for lige politisk deltagelse kønnene imellem. Det vidner da også både det seneste valg i september 2021 og den nye udviklingsplan for Marokko om.

På grundlag af en kvote kom ganske vist 30 flere kvinder ind i det nationale parlament end før valget, men organisationen FLDF bemærker, at de politiske partier selv er med til at begrænse kvinders aktivisme og politiske deltagelse, fordi de ikke tager initiativer til at sikre lige deltagelse. Den nylige revision af valgloven var en mulighed for det, men partierne greb den ikke.

Den nye udviklingsplan for Marokko, der også blev vedtaget i 2021, forsømmer på en række områder at adressere ligestilling mellem kønnene. FLDF opfordrer derfor til, at ligestilling gøres til en national prioritet, og knytter i den forbindelse forhåbninger til den nye liberale regeringskoalition i Marokko

Ved valget i 2021 fik Marokko for første gang i landets politiske historie syv kvindelige ministre. Dog fratrådte en enkelt kvinde sin ministerpost efter få dage for at varetage sin borgmesterpost fuld tid, og der er derfor seks kvindelige ministre på nuværende tidspunkt, hvilket stadig er en historisk rekord.

Tunesien

Efter ti års arbejde og betragtelige sejre for ligestilling i politik i Tunesiens, står kvinde- og ligestillingsorganisationer overfor en udfordring, hvis omfang de endnu ikke kender.

Præsidenten gjorde i juli 2021 brat op med landets hidtidige demokratiske proces, afsatte regeringen og suspenderede parlamentet samt store dele af grundloven på ubestemt tid. Præsidenten ventes at tage initiativ til en ændret grundlov samt valglov, og ligestillingsorganisationerne arbejder allerede på højtryk for at sikre, at de seneste ti års fremskridt ikke bliver elimineret i processen.

Egypten

På den politiske front betød nedlæggelse af kvindekvoten for parlamentsvalg et stort tilbageskridt for kvinders politiske repræsentation ved valget i 2012. Den nye valglov rummer ingen forskrifter til at sikre en fair repræsentation af kvinder på f.eks. valglister.

Desuden er fænomener som vilkårlig sexchikane og jævnlig brug af systematiske overgreb på kvinder under demonstrationer med til at hæmme kvinders aktive deltagelse i det politiske og offentlige liv i Egypten.

Arabisk udvikling i tal og statistik

Befolkning, køn, sikkerhed og muligheder. Det er nogle af de emner, som bliver målt, analyseret og beskrevet i FN’s Arab Human Development Report (AHDR).

Det er FN’s udviklingsorganisation, UNDP, som står for AHDR.

Jordan

I 2020 oplevede Jordan en stigning på 44 procent i kvindelige kandidater til parlamentsvalget sammenlignet med valget i 2016.

For første gang i landets historie konkurrerede tre valglister, hvor alle kandidater var kvinder, samt en stor andel af kvinder uden for den faste kvote på 15 pladser for kvinder i parlamentet.

Ingen kvinder blev dog valgt ud over kvoten på 15 pladser. Det kan ses som et tilbageskridt for repræsentation i politik, idet fem kvinder blev valgt ud over kvoten ved det forrige valg i 2016.