Viden

Integration og beskæftigelse

VIDEN-Integration-og-beskaeftigelse
Potentialet er stort for at få flere kvinder med minoritetsbaggrund i job. Nøglen er dansk, uddannelse og netværk.

Barrierer og potentialer

Rapporten Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked samler og analyserer forskningsresultater på integrationsområdet. Rapporten er udgivet af KVINFO i 2021.

Du kan læse rapporten på dette link.

 

Flere i job

Hvis vi vil have ligestilling i Danmark, er det fuldstændig afgørende, at flere minoritetsetniske kvinder får fodfæste på det danske arbejdsmarked. For arbejde er vejen til økonomisk uafhængighed, selvbestemmelse, fællesskab og ikke mindst anerkendelse fra resten af samfundet.

Læs mere i denne analyse fra KVINFO’s direktør, Henriette Laursen.

 

 

Beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 16-64 år var 52,1 procent i 2019, ifølge Danmarks Statistik.

Det kan synes lavt, men det har været endnu lavere. I 1996 var beskæftigelsesfrekvensen blot 25,8 procent.

Trods fordobling er knap halvdelen af denne gruppe kvinder uden job. KVINFO har undersøgt hvorfor og analyseret barrierer, som disse kvinder møder både som personer og som gruppe. Analysen viser, at der er stort potentiale for at få flere af disse kvinder i job.

En gruppe med forskellige udfordringer og kapaciteter

Kvinder med minoritetsetnisk baggrund er langt fra en homogen gruppe. Det gælder også i forhold til deres beskæftigelsesmuligheder, hvor nogle klarer sig godt på arbejdsmarkedet, mens andre har meget svært ved at få et job.

Ud over køn slår også alder, oprindelsesland og opholdsgrundlag ud i forhold til beskæftigelsesfrekvensen. Det er selvsagt faktorer, som ingen kan ændre på.

Det kan man på tre andre væsentligt beskæftigelsesfremmende faktorer: danskkundskaber, uddannelse og netværk.

Sprog, uddannelse og netværk

En væsentlig udfordring for en del af gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund er deres danskkundskaber. 27 procent af ikke-vestlige indvandrere med mindst tre års liv i Danmark mener selv, at de i nogen eller i høj grad har problemer med at varetage et arbejde på grund af sprogbarrierer. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse 2020.

Mangel på uddannelse gør det også vanskeligere at få et job. 39 procent af kvinder med ikke-vestlig oprindelse mellem 25 og 64 år mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse ligger på 21 procent. Disse tal er fra Danmarks Statistik 2019.

Hvis ens sociale og professionelle netværk samtidig er svagt, er det meget svært at få et arbejde. Og når det endelig lykkes, er det ofte i konjunkturfølsomme jobs i servicesektoren med sparsom kontakt til etniske danskere.

Høj arbejdsmotivation

Selv om barriererne kan virke uoverskuelige, er der et stort potentiale for at få flere kvinder med minoritetsbaggrund i job.

Først og fremmest er arbejdsmotivationen høj: 94 procent blandt etniske minoriteter i Danmark mener, at det er vigtigt at have et arbejde, så man kan forsørge sig selv. Dette gælder i nogenlunde lige høj grad kvinder og mænd, viser en undersøgelse fra Als Research i 2019.

Langt størstedelen betragter det også som vigtigt, at ens ægtefælle har et arbejde. Det siger 89 procent af ikke-vestlige indvandrere i Udlændinge- og integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse fra 2019.

Yderligere et godt tegn er, at 34 procent af ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år har taget en uddannelse i Danmark. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2017. Viljen til at tage uddannelse siger noget om arbejdsmotivation, men er også en god ting, fordi uddannelse – og især en dansk uddannelse – beviseligt fremmer udsigterne til at få et job.

Mentornetværk i udsatte bydele

Det store flertal af kvinder med minoritetsetnisk baggrund vil altså gerne have et job og tjene deres egne penge.

Det oplever vi også i KVINFOs mentornetværk, hvor vi har 19 års erfaring med at arrangere mentorforløb for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund.

Siden 2017 har arbejdet især fokuseret på at støtte minoritetsetniske kvinder i boligsociale områder i deres bestræbelser på at få uddannelse og job.

Gennem frivillige mentorforløb får kvinderne udvidet deres netværk, så de kommer tættere på flere potentielle arbejdsgivere. Det er meget væsentligt her i Danmark, hvor mange jobs bliver besat gennem netværk i stedet for jobopslag.

Mentorforløbet giver samtidig kvinderne træning i sprog. Og de bliver udfordret i forhold til egne barrierer, så de bliver bedre til at se muligheder og tage initiativer.