Viden

Sexisme og seksuel chikane

VIDEN-Sexisme-Seksuel-chikane
Her får du overblik over begreber og problematikker, lovgivning om sexisme og seksuel chikane, ligesom du finder internationale og historiske perspektiver.

Udbredt problem

34 procent af kvinder og 25 procent af mænd har været udsat for krænkelser på arbejdspladsen. Det viser en rapport fra 2019 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Undersøgelsen spørger til krænkelser som fx berøringer, nærgående spørgsmål og privat- og sexliv eller at blive tvunget til at se porno.

KVINFO har for lavet en række undersøgelser af sexisme og seksuel chikane på danske arbejdspladser og uddannelser og i partier. I en undersøgelse viser, at 51 procent af kvinderne og 27 procent af mændene i praktik i mediebranchen svarer ja til at have oplevet krænkelser. Du kan læse den og flere andre undersøgelser på dette link.

#MeToo, heksejagt, krænkelsesparathed, sexchikane, retssikkerhed.

Problemer med sexisme og seksuel chikane fylder meget i debatter og på nogle arbejdspladser. Men hvad er op og ned i debatten? Hvad er fakta, og hvad er myter? Og hvilken sammenhæng er der mellem sexisme og ligestilling? Det finder du viden om på denne side.

 

Begreber

Sexisme

Sexisme er en fordom eller diskrimination baseret på køn. Det er for eksempel sexisme, hvis en kvinde fravælges til en jobsamtale, fordi det skønnes, at hun snart skal have børn, og det er sexistisk at tale nedladende om mænd, der græder eller viser følelser.

Sexisme bygger på stereotype forestillinger om køn og er med til at begrænse mennesker af alle køn og seksuelle orienteringer socialt og kulturelt. Sexisme kan vise sig i alle områder af vores samfund: i daginstitutionen, i klasselokalet, på arbejdspladsen, i medierne, i nattelivet, i parforholdet, i idrætsforeningen, på gaden, på Christiansborg, i religionen, i reklamer og i sproget.

Sexisme opfattes som et strukturelt problem, da sexistisk tankegang, sprogbrug og praksis netop eksisterer som en internaliseret del af vores kultur som helhed.
Ifølge en rapport fra EU fra 2014 har 80 procent af danske kvinder oplevet sexisme.

Ofte tales der om sexisme mod kvinder, men alle kan rammes af sexisme uanset køn og seksuel orientering.

Sexisme opleves forskelligt

Hvordan man oplever sexisme, og den måde sexismen udspiller sig på, spiller ofte sammen med en række andre faktorer som race, klasse, seksuel orientering og kønsidentitet. De undersøgelser og den forskning, der indtil videre er foretaget på området, bygger dog i overvejende grad på en binær kønsopfattelse.

Sexisme og seksuel chikane er derfor også her i overvejende grad præsenteret som krænkelser mellem hvide, heteroseksuelle mænd og kvinder.

Hverdagssexisme

Når vi taler om hverdagssexisme, taler vi om den form for sexisme, der er så normaliseret og indgroet i hverdagen, at vi ofte ikke tænker over det. Det er alt fra upassende seksualiserede kommentarer over catcalling, upassende eller grænseoverskridende berøringer og til udtalelser eller handlinger, der bygger på stereotype opfattelser af køn.

Mange oplever, at de ikke får sagt fra over for hverdagssexistiske handlinger eller udtalelser, fordi de opfattes som ’for små’ at opponere mod, eller de indgår i en kultur på arbejdspladsen, skolen eller i vennegruppen, hvor det er normalt at tale eller opføre sig sådan. På den måde normaliseres sexismen i det daglige.

I Danmark har organisationen Everyday Sexism Project samlet vidnesbyrd om hverdagssexisme siden 2017.

#MeToo

MeToo er en folkelig, global og aktivistisk bevægelse, der under hashtagget #MeToo deler personlige vidnesbyrd om seksuel chikane, krænkelser og overgreb. Bevægelsen har ledt til, at kvinder i stort set alle brancher i en lang række lande er stået frem med fortællinger om seksuelle krænkelser.

MeToo fokuserer særligt på arbejdspladser og på chikane og krænkelser, hvor magt og magtforhold spiller en rolle. Altså for eksempel når krænkeren er chef, og den krænkede er ansat eller praktikant.

#MeToo-hashtagget blev startet af den amerikanske aktivist Tarana Burke i 2007. Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet i kølvandet på begyndende afsløringer om den amerikanske filmproducent Harvey Weinstens seksuelle overgreb, der opfordrede alle kvinder til at poste vidnesbyrd om overgreb under hashtagget. -Du kan læse mere om MeToos historiske udvikling nedenfor, hvor du vinder et historisk overblik.

Definition af seksuel chikane

Ligebehandlingsloven definerer sexchikane således:

“Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

Kilde: Ligebehandlingsloven, §1, stk. 6.

Seksuel chikane

I Danmark er sexchikane defineret i Arbejdsmiljøloven og Ligebehandlingsloven.

De mange vidnesbyrd samt de afledte undersøgelser, der er kommet frem de seneste år, har vist, at sexchikane forekommer inden for stort set alle fagområder og på alle niveauer af danske virksomheder, organisationer eller foreninger.

De har ligeledes kastet lys over, at chikanen kan tage form af verbal chikane som vedvarende, seksuelt ladede kommentarer, berøringer, upassende opførsel i festligt lag og også grovere overgreb som for eksempel voldtægt.

KVINFOs undersøgelse blandt praktikanter i mediebranchen viste i 2020, at 51 procent af de adspurgte kvinder i undersøgelsen havde oplevet krænkende adfærd fra overordnede på arbejdspladsen.

Forskning viser, at sexchikane handler mere om magt end om seksuel tiltrækning eller misforstået flirt, og sexchikane anses derfor som diskrimination af primært kvinder.

Minoriteter er særligt udsatte

En undersøgelse fra den britiske arbejdsmarkedsorganisation (TUC) viser, at seksuelle og etniske minoriteter er særligt sårbare i forhold til seksuel chikane.

68 % af arbejdere med LGBT+-identitet har oplevet mindst ét tilfælde af seksuel chikane på arbejdspladsen og 12 % svarer, at de har oplevet alvorlige krænkelser inklusiv voldtægt.

Gruppens sårbarhed understreges af, at to tredjedele valgte ikke at anmelde den seksuelle chikane, og en ud af fire havde truffet det valg for ikke at oute sig selv på arbejdspladsen.

En rapport fra den danske film- og tv-branche viser, viser et lignende billede.

34 % af seksuelle minoriteter, der identificerer sig som mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Det samme gælder 63 % af seksuelle minoriteter, der identificerer sig som kvinder. For respondenter med anden etnicitet end dansk har 52 % af mænd og 79% af kvinder oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Forskning peger også på, at jo mere mandsdomineret et arbejdsområde er, og jo mere prekær ansættelsesformen er, des større risiko er der for overgreb og chikane på arbejdspladsen.

Professor Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín har foretaget den mest omfattende forskning i seksuel chikane på danske arbejdspladser. Deres bog Seksuel chikane på arbejdspladsen: faglige, politiske og retlige spor analyserer håndteringen af seksuel chikane på arbejdspladsen fra 1980’erne og frem til i dag. 150 konkrete sager danner grundlag for deres gennemgang af bl.a. problemets omfang og typiske forløb.

Krænkelser

Der stilles ofte spørgsmålstegn i den offentlige debat ved, om nogle krænkelser kan være for små, eller om der findes krænkelser, der er mere ’rigtige’ end andre, og som derfor fortjener at blive håndteret, mens andre krænkelser bør bagatelliseres. Voldtægt ses for eksempel ofte som en legitim krænkelse i debatten, mens en uopfordret hånd på låret somme tider ses som en bagatel.

Denne del af debatten kan forvirre opfattelsen af, hvad en krænkelse er.

Undersøgelser viser, at stiller man spørgsmålet, “Er du blevet krænket?” vil svaret ofte være nej. Stilles et mere specifikt spørgsmål som, “Har du oplevet seksuelt grænseoverskridende sprogbrug?” Eller, “Har du oplevet uønskede fysiske tilnærmelser?” Eller, “Har du oplevet, at materiale om dig eller din krop er blevet delt digitalt uden din tilladelse?” – så er svarene langt mere nuancerede, fordi krænkelserne bliver gjort synlige.

Krænkelser kan være verbale, fysiske, digitale eller udmønte sig i deciderede overgreb. For eksempel forskere og arbejdsmiljøeksperter peger på, at alle krænkelser er vigtige og bør tages seriøst.

Sexismepyramiden

Sexismepyramiden viser, hvordan en base af sexistisk/transfobisk/homofobisk kultur, der består af småkommentarer, vittigheder og for eksempel en fastholdelse af stereotype kønsroller, kan føre til chikane og vold, hvilket yderligere kan eskalere til alvorligere hadforbrydelser eller kvindedrab. Det betyder ikke, at alle sexistiske/homofobiske/transfobiske vittigheder fører til drab, men modellen viser, hvordan en bred normalisering i samfundet af sexistisk sprogbrug er medvirkende til at normalisere og muliggøre vold.

Modellen kan bruges konstruktivt til at sætte fokus på, at en opløsning af en hverdagssexistisk kultur kan være instrumental i forebyggelsen af kønsrelateret vold, hadforbrydelser og kvindedrab. Du kan se sexismepyramiden her.

Lovgivning

Seksuel chikane er ulovligt, og der er en række regler og love på området fastsat af både EU og Folketinget. Blandt andet Ligestillingsloven og Arbejdsmiljøloven.

Hvis du er udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads, skal du klage til din arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant. Det er også muligt at rejse en klagesag mod arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren skønnes ikke at have gjort nok for at forebygge sexchikane og beskytte sine medarbejdere.

Hvis du har været udsat for forhold, der falder ind under strafferetten, kan du desuden melde krænkeren til politiet. Det kan være fysiske overgreb, vold eller voldtægt.

Det er ulovligt at fyre eller på andre måder straffe en medarbejder, der klager over sexchikane.

Erstatning

Erstatningsansvarsloven gør det muligt at søge om godtgørelse i en række tilfælde, hvis man har været udsat for chikane.

Det kræver dog blandt andet, at skyldsspørgsmålet er bevist, og at chikanen har været personorienteret. Du kan altså kun få erstatning, hvis der er fundet en skyldig i sagen, og hvis chikanen har været direkte mod dig.

Fri omgangstone er ikke en undskyldning

I kølvandet på den første bølge af MeToo godkendte Folketinget den 1. januar 2019 en tilføjelse til Ligebehandlingsloven, der bestemte, at omgangstonen på en arbejdsplads ikke skal tillægges betydning i sager om sexchikane. Det vil sige, at der ikke kan argumenteres for, at oplevelser af sexchikane er ubegrundede, fordi arbejdspladsen har en særlig ’fri tone’.

På samme måde er det den krænkedes opfattelse af situationen, der definerer, om der har været tale om en krænkelse. Krænkeren kan således ikke forsvare sig med, at krænkeren ikke selv ville have fundet handlingen stødende, eller at krænkeren har for vane at tale eller opføre sig på den måde.

Retssikkerhed

I arbejdet med sexisme, chikane og overgreb dukker der jævnligt bekymringer op for, om krænkeren eller den mulige krænker bliver godt nok beskyttet. Men hvor står retssikkerheden for de anklagede? Kan enhver blive hevet for en folkedomstol og dømt uden rettergang? Og ender MeToo-sager ikke ofte med en offentlig heksejagt, hvor alle retssikkerhedsprincipper er sat ud af spillet? Det er argumenter, der ofte høres i den offentlige debat i forbindelse med MeToo og sager om sexchikane.

Ser man på fakta, har der på nuværende tidspunkt ikke været en eneste offentligt kendt sag i Danmark, hvor en krænker har oplevet konsekvenser på baggrund af en beskyldning rejst i medierne eller på sociale medier.

De sager, hvor mænd har mistet deres ansættelse på grund af beskyldninger om seksuelle krænkelser, har alle været ført i arbejdspladsregi. Der foreligger altså ikke en dom, men en ansættelsesvurdering fra arbejdspladsens side. I det tilfælde, hvor for eksempel Frank Jensen valgte at gå af som overborgmester i Københavns Kommune, havde Socialdemokratiet etableret en advokatordning, der samlede og vurderede sager om seksuelt krænkende adfærd i partiet. Den samme fremgangsmåde har blandt andre TV 2 gjort brug af, hvilket blandt andet førte til, at Jes Dorph Pedersen blev taget af skærmen.

Du kan få indblik i, hvorfor og hvordan sager om sexchikane er flyttet ud af retssalene og ind i det fagretlige system i Danmark i afsnittet nedenfor med historisk overblik.

Oplever man at blive anklaget uberettiget med navns nævnelse, er det muligt at føre en injuriesag.

Krænkelser uden for arbejdspladsen

Som det ses ovenfor, bliver seksuelle krænkelser oftest håndteret i arbejdspladsregi. Men der er også lovgivning, som regulerer krænkelser uden for arbejdspladser.

Straffelovens § 232 omhandler blufærdighedskrænkelse. Ofte tænker vi på blottere, når der tales om blufærdighedskrænkelser. Men bestemmelsen omhandler seksuelle handlinger af en vis grovhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i straffeloven om grovere seksualforbrydelser, for eksempel voldtægt. Blufærdighedskrænkelse kan for eksempel være en hånd, der føres ind under tøjet på den bare hud eller en hånd i skridtet. Befamlinger uden på tøjet vil som regel falde under en bagatelgrænse, men vurderingen vil bero på den konkrete sag.

Oplever du blufærdighedskrænkelse, kan du melde det til politiet. Det gælder naturligvis også, hvis du er udsat for fysisk eller psykisk vold eller voldtægt.

Historisk overblik

I Danmark begyndte kvinder gradvist at opnå juridisk og social ligestilling fra den sidste del af 1800-tallet og frem. Blandt andet fik kvinder stemmeret i 1915, adgang til alle jobs undtagen i hæren, flåden og kirken i 1921 og ret til fri abort i 1973. Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev ligeløn og barselsrettigheder for kvinder forhandlet inden for forskellige arbejdsområder.

I samme historiske periode fik kvinder tiltagende adgang til arbejdsmarkedet, og de første vidnesbyrd om seksuel chikane begyndte at komme frem. I starten af 1900-tallet førtes de første voldgiftssager om uønsket seksuel opmærksomhed i industrien.

Det var dog ikke før i 1970’erne, at man i USA begyndte at tale om sexual harassment (sexchikane, red.), og den amerikanske kvindebevægelse begyndte at tale om sexchikane som et strukturelt arbejdsmarkedsproblem. Kvindebevægelsens arbejde skabte både et sprog og en ramme at tale om problemet i, der gjorde et fremtidigt arbejde med området muligt, og i slutningen af 1980’erne kom seksuel chikane på dagsordenen i EF.

Den første retssag om sexchikane i Danmark blev afgjort i 1989 og ledte til en årrække med civile retssager, der resulterede i økonomisk erstatning til kvinderne efter amerikansk model. Op igennem 1990’erne blev sexchikane flittigt diskuteret politisk. Især blev det diskuteret, hvorvidt den krænkedes eller den anklagedes retssikkerhed var vigtigst. Altså en diskussion, der i høj grad spejler den diskussion, vi stadig har i dag.

Ved årtusindskiftet resulterede denne diskussion i, at spørgsmålet om sexchikane kom til at høre under arbejdsmiljøloven og ikke længere blev behandlet som et spørgsmål under ligestillingsloven. Konsekvensen af denne ændring blev, at konflikter om sexchikane fremover skulle behandles i det fagretlige system og ikke ved domstolene.

I 2005 blev definitionen af sexchikane skrevet ind i ligebehandlingsloven.

Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet mod sexchikane med hashtagget #MeToo på Twitter. Hendes tweet gik viralt og også i Danmark startede en bølge af vidnesbyrd om sexchikane og overgreb i arbejdssammenhænge.

Man kan sige, at Danmark har haft to bølger af MeToo. Anden bølge blev igangsat af tv-værten Sofie Linde, da hun den 27. august 2020 gik på scenen som vært for Zulu Comedy Galla og fortalte om en seksuelt krænkende oplevelse i begyndelsen af hendes tv-karriere.

Denne anden bølge fik større gennemslagskraft i Danmark og resulterede blandt andet i, at flere mediehuse afskedigede mandlige medarbejdere, der havde udøvet seksuelt chikane. Ligesådan kom behovet for en kulturændring på danske arbejdspladser endnu engang til diskussion.

Internationalt perspektiv

I Danmark har hverken første eller anden bølge MeToo sat markante spor i lovgivningen. De tiltag, der er blevet taget, er taget af virksomheder på egen hånd. Både DR og TV 2 har for eksempel på hver deres måde sat et arbejde i gang for at skabe en kulturændring, og der er set en udskiftning i ansættelser.

Men hvordan ser det ud, når vi kigger til udlandet? Er der lande, der er gået mere markant til værks? Er der initiativer og lovgivning, vi kan lade os inspirere af?

Sverige

Sverige ses ofte som et foregangsland på ligestillingsområdet, og det er også tilfældet her, hvor Sverige arbejder ud fra et såkaldt helhedsperspektiv.

Sverige er et af de lande, der har arbejdet mest konstruktivt med læringen fra MeToo. I Sverige har man set en indsats for at forebygge sexisme og seksuel chikane finde sted på mange niveauer af samfundet samtidig: både på uddannelser, arbejdspladser og i foreningslivet, fra politisk hold og på lovgivningsplan. Med så bredt et perspektiv holdes fokus på, at sexisme er et strukturelt problem frem for et individuelt problem for den enkelte krænkede. Som eksempel er Det Svenske Arbejdstilsyn initiativtager til en række tiltag, der skal støtte det forebyggende arbejde på arbejdspladserne. Det bliver hermed arbejdsgiverens ansvar at skabe et arbejdsmiljø uden seksuel chikane. Sideløbende med dette arbejde er alle virksomheder i Sverige med over 25 ansatte pålagt løbende at dokumentere deres ligestillingsarbejde over for myndighederne. Det vil sige, at hver af disse virksomheder skal vise, at de arbejder aktivt for at skabe ligestilling. Den tilgang er valgt, fordi forskning viser, at sexisme og seksuel chikane trives bedst, hvor der ikke er ligestilling.

Samtidig arbejdes der i Sverige med maskulinitetskultur ud fra den præmis, at ikke alle mænd er gerningsmænd, men at den overvejende del af gerningsmænd er mænd. Svenskerne ser det derfor som konstruktivt at arbejde bevidst med at ændre normerne for maskulinitet. Uddannelse og viden om seksuel diskrimination er også højt på den svenske dagsorden, hvor flere initiativer har sat problematikken på dagsordenen i folkeskolens seksualundervisning.

En anden tilgang til undervisningsvinklen er Det Svenske Filminstituts krav om, at ansøgere til filmstøtte skal have gennemgået et antidiskrimineringskursus for at kunne modtage støtte.

Frankrig

I Frankrig, hvor en ud af otte kvinder har oplevet at blive voldtaget, gik regeringen håndfast til værks, da den i august 2018 fremsatte en lov, der gjorde det muligt at give en bøde for offentligt at chikanere en kvinde seksuelt. Det var den første lov af sin art i Europa. Bøden er på 450 euro og kan idømmes for eksempel for at følge efter en kvinde på gaden, kommentere seksuelt eller befamle kvinder i det offentlige rum.

Konsekvenser af sexisme og seksuelle krænkelser

Dominering og diskrimination

“Everything in the world is about sex except sex. Sex is about power,” skulle den irske forfatter Oscar Wilde have sagt.

I bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen konkluderer forskerne Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín det samme: At seksuel chikane og seksuelle krænkelser sjældent er drevet at seksuelt begær, men i stedet handler om at demonstrere en magtposition.

Udøvelsen af sexisme og seksuel chikane er dermed med til at udgrænse bestemte grupper ved at dominere og diskriminere dem.

For eksempel viste afsløringer af en omfattende seksuel krænkelseskultur i de politiske ungdomspartier, at kulturen havde været årsag til, at flere unge kvinder ikke er fortsat i det politiske liv.

I DR’s dokumentarserie Ti stille, kvinde fra 2014 fortalte en række fremtrædende kvinder om det samme: Hvilken konsekvens digitale krænkelser har for kvinders deltagelse i politik og dermed kvinders og minoriteters deltagelse i demokratiet.

Normalisering

Hverdagssexisme og en almindelig sexistisk kultur er med til at normalisere sexisme i praksis. Når ingen siger fra over for sexisme, bliver det normalt at udtrykke ringeagt på baggrund af en persons køn. Normaliseringen kan være med til at retfærdigøre både en samfundsstruktur, hvor ét køn dominerer, og et handlemønster, hvor også sexistiske handlinger og sexistisk og seksuel vold ikke sanktioneres på lige fod med andre voldshandlinger.

Uligestilling

En normalisering af sexisme leder ultimativt til en manglende ligestilling mellem kønnene.