”Kvinder er oftere voldelige mod deres partner end omvendt”, lød en overskrift.  ”Kvinder slår hyppigst – men mænd slår hårdest”, hed en anden. Midt i januar udløste en ny rapport overskrifter, der tilsyneladende gjorde op med alt, hvad vi ellers har troet om vold i parforhold.

Men overskrifterne er heller ikke rigtige. Både rapporten selv og dækningen af den har alvorlige problemer.

Vigtig rapport

”Undersøgelse af indbyrdes vold” tager ellers fat på et vigtigt emne: Parforhold med gensidig vold. Der er stort set ikke lavet noget forskning på det herhjemme og det underbelyste emne har også til en vis grad været tabubelagt.
Derfor er der et hul, hvor vi ved alt for lidt om både udbredelsen og de dynamikker, der er på spil, i de parforhold, hvor parterne er gensidigt voldelige mod hinanden. Rapporten er udarbejdet af Dialog mod Vold og Syddansk Universitet for ligestillingsministeren.

Hovedkonklusionerne i rapporten er:

  • Det er kvinder, der bliver udsat for den groveste og mest alvorlige vold i parforhold.
  • Rapporten peger på, at internationale studier viser, at indbyrdes vold, hvor både kvinder og mænd udøver vold, er den mest udbredte voldsform i voldelige parforhold.
  • Samt at kvinder, der er i parforhold, hvor begge parter udøver en form for vold, udøver volden en anelse hyppigere end mænd.

Pressedækningen

Voldsobservatoriets udtalelse om rapporten

Voldsobservatoriet, der er en ekspertgruppe nedsat af Kvinderådet, kom 20. februar 2018 med en udtalelse om rapporten og dækningen af den, som deler de forbehold, som KVINFOs Videnscenter har fremlagt i artiklen her. 

Og det var altså det, som blev til overskrifter om, at kvinder er mere voldelige end mænd i Berlingske, Information, TV2 Nyhederne m.fl.

At det så kun er de parforhold, som er gensidigt voldelige, som er undersøgt, kom ikke eller kun perifært med i dækningen. Parforhold med ensidig vold er ikke en del af rapportens fokus. Undersøgelsen siger altså ikke noget om alle de tilfælde, hvor volden er envejs, og overskrifterne er decideret forkerte.

Faktisk har diverse medier tilsyneladende undladt at læse første linje i rapportens forord: ”Vi ved, at der i Danmark årligt er 33.000 kvinder og 13.000 mænd, som oplever fysisk vold fra deres partner.” lyder den.

Uklarheder

Den misforståede dækning bunder dog også i at rapporten selv på mange områder ikke er særlig klar.

Rapporten hviler især på to kilder. Dels en systematisk forskningsoversigt over både internationale og danske undersøgelser på området, og dels en kvalitativ interviewundersøgelse af ni par, hvor der forekommer gensidig vold.

Manglen på danske undersøgelser gør, at det især er de internationale kilder, der ligger til grund for de talmæssige konklusioner om bl.a. mænds og kvinders voldshyppighed.

Det er i sig selv ikke et problem, men det er uklart hvilke typer af vold, indbyrdes vold dækker over i undersøgelsen, og eksemplerne i rapporten spænder fra hiv i en t-shirt til skænderier, manipulation og spark, slag mv. Der skelnes ikke mellem forskellige former for vold i parforhold, fx situationsbetinget partnervold, et forhold, hvor én eller begge parter udøver vold i bestemte situationer, eller mod-vold, et forhold, hvor den ene partners udøvelse af vold opstår som reaktion på den anden partners vedvarende udøvelse af vold og kontrol.

Rapporten har ikke noget analytisk eller teoretisk kønsperspektiv, og der skelnes derfor heller ikke mellem forskellige kønsbetingede voldsformer eller kønsforskelle i forhold til konsekvenser af volden. Når man tidligere har kigget på vold i nære relationer er det blevet fremhævet, at kvinder i højere grad tolker udsættelse for partnervold som alvorlig, mens mænd er mere tilbøjelige til at definere deres voldsoplevelser som mindre alvorlige. Rapporten mangler således de kønsforskelle, der ofte er i tolkningen i forhold til voldens alvor og til gentagen vold, og at denne i høj grad beror på kønsforskelle i fysisk kraft og i baggrunden for brug af vold i parforhold.

En del af undersøgelsen består af en kvalitativ interviewundersøgelse af ni par, hvor der forekommer gensidig vold. Der er fokus på parrenes dynamik og koblinger med opvækst, psykiske problemer, misbrug, aktuelle belastninger og flere andre. Interviewene er foretaget med begge parter i forholdet og ikke som enkeltinterviews, men de metodiske implikationer af dette er ikke uddybet. Hvad har man vundet og hvad risikerer man ikke at få med, ved at lave interviewene sammen?

Mere viden

Mens undersøgelsen således tager fat på væsentlige emner omkring vold i parforhold, så belyser den altså kun en del af billedet. Rapporten efterlader mange uafklarede spørgsmål, og kalder på mere forskning. Det er vigtigt, at vi får mere viden om dette felt, så myter, tabuer og uklarheder ikke kommer til at tegne debatten og den fremtidige indsats mod kønsbaseret vold i nære relationer.

Af eksisterende viden findes det bedste overblik over området i rapporten ”Vold i nære relationer” fra Statens Institut for Folkesundhed i 2012.

I 2014 udgav ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold den nationale handlingsplan ”Indsats mod vold i familien og nære relationer”.

Den aktuelle undersøgelse: ”Undersøgelse af indbyrdes vold”