Anbefalinger til øremærket forældreorlov

KVINFO hilser aftalen fra arbejdsmarkedets parter velkommen. Udvidelsen af den øremærkede orlov til fædre og andre ikke-fødende forældre er en sejr for ligestilling og vil være til gavn for både børn, fædre, familier og arbejdsmarked. Undersøgelser har vist, at mange fædre ønsker at tage mere orlov end de gjorde og at familiens husstandsindkomst stiger, når fædre tager mere orlov. Og mens lang orlov har negativ effekt på kvinders karriere, har det ikke samme negative effekt for mænd. Både mødre og fædre er mere tilfredse med fordelingen, jo mere orlov faren har taget. Og en længere orlov til far ser ud til at kunne bidrage til både færre skilsmisser og ikke mindst et stærkere bånd mellem far og barn.

Desværre indfrier aftalen ikke det fulde potentiale.

KVINFO anbefaler, at

• Alle overdragelige uger kan afholdes, når det passer forældrene
• Antallet af øremærkede uger kan optrappes over tid
• Lige muligheder for soloforældre og regnbuefamilier

Alle overdragelige uger bør kunne afholdes, når det passer forældrene
I det nuværende forslag er der lagt op til, at 8 uger kan overføres fra mor til far, men kun kan afholdes fra uge 3-10 efter fødslen. Hvis ugerne bindes til afholdelse tidligt, vil de i praksis være tilbøjelige til at blive benyttet af moren. Det vil således ikke give familierne den fri råderet over de overdragelige uger, som ellers har været billedet i den offentlige debat. Aftalen er på den måde med til at fastholde en uforholdsmæssig stor del af orloven hos mor. Den overdragelige orlov bør i stedet kunne afholdes på et tidspunkt, som familien selv vælger.

Løbende optrapning af antallet af øremærkede uger
De foreslåede 11 øremærkede uger er en minimumsimplementering af EU’s direktiv og vil placere Danmark i bunden af de nordiske lande. Erfaringer fra de andre nordiske lande tyder på, at en længere øremærkning (på eksempelvis 14 uger) vil føre til en mere ligelig fordeling, som har mange gavnlige effekter. Der har dog været ytret bekymring om, at øget øremærkning til fædre kan medføre økonomiske tab i familier, hvor fædre har bedre løn og dårligere barselsvilkår end moderen og at dette vil føre til at børn sendes tidligere i institution. Derfor kan man overveje at indføre en optrapning af antallet af øremærkede uger over en årrække, så overenskomsterne kan nå at følge med.

Desuden ser nogle øremærkningen som en forringelse af mødres mulighed for at tage den orlov, de ønsker. Her bør det bemærkes, at en længere øremærket barsel ikke udelukker en forlængelse af den samlede barselsperiode. Det indførte man eksempelvis i Island. Det er også muligt at indføre mere fleksible ansættelsesvilkår, så man ikke i ligeså høj grad som i dag skal vælge mellem karriere og forældreskab. Eksempelvis har forældre i Sverige til barnets ottende år ret til at gå 25% ned i arbejdstid. Det bør dog undersøges, om sådanne tiltag ville kunne have utilsigtede konsekvenser for ligestillingen på arbejdsmarkedet, fx hvis den overvejende del af den tilførte orlov blev taget af kvinder.

Lige muligheder for soloforældre og regnbuefamilier
Det er vigtigt, at modellen tager højde for, at der findes flere familieformer, så familier uanset type har reelt lige muligheder. Soloforældre bør derfor kunne disponere over den samlede mængde orlov samt overføre til andre nære omsorgspersoner såsom bedsteforældre. I regnbuefamilier bør de juridiske forældre have mulighed for at give en del af den ikke-øremærkede orlov til andre forældre.