Fatima kvinfo.dk

FATIMAS FORTÆLLING

Jeg var et lille barn, da jeg kom til Danmark sammen med min familie. Vi er flygtet fra et land i Mellemøsten. I dag har jeg dansk statsborgerskab.

For mig er negativ social kontrol nogle normer, der gælder for mig som kvinde. Sådan var det også, da jeg var lille: Nogle normer gjaldt for mig, men ikke for drengene. De handler især om job og karriere. Hvad man kan arbejde med som kvinde. Det er en masse regler eller retningslinjer, som jeg skal holde mig til, men som mænd ikke skal.

De her regler bliver håndhævet af forskellige mennesker. Generelt er det familie og omgangskreds, som har de samme normer og værdier. Mine forældre var også med til at udøve negativ social kontrol i situationer, hvor de selv var blevet udskammet og udsat for sladder på grund af noget, jeg havde gjort. De normer, som ligger bagved negativ social kontrol, er kollektivistiske. I mit tilfælde har det mest været folk i Danmark, der har være inde over. Mennesker, som jeg ikke er direkte i familie med, kan føle en form for ansvar for min opførsel. Eller de føler, at de kan blande sig. Det er en form for rygtesamfund, og der er en del folk, som synes, at det er OK, at de sladrer. Der bliver holdt øje med en fra mange sider.

Begrænsning i forhold til beskæftigelse
I forhold til arbejde, så viser negativ social kontrol sig især som et generelt forventningspres, der handler om, at man skal leve op til rollen som kvinde. Det vil først og fremmest sige gå op i familien og være parat til at give afkald på sin karriere til fordel for familien. Man skal ganske vist have en uddannelse og være god til sit fag, men man skal ikke fordybe sig i en karriere på bekostning af familien.

Samtidig er der nogle bestemte karrieremuligheder for kvinder. Det er for eksempel en god idé at blive farmakonom, fordi så får man fri på bestemte tidspunkter, så man kan tage sig af familien. Det ses som meget bedre, end hvis man bliver sygeplejerske eller læge.

Ens uddannelse skal helt sikkert helst være inden for naturvidenskab. Det dur ikke at blive sådan noget som designer. I det hele taget er de kreative fag ikke prestigefyldte. Det er måske ikke ens egne forældre, der synes sådan, men her spiller det kollektive ind. Jeg oplevede, at naturvidenskab gav prestige, og det kunne også være en bonus for en kommende ægtemand.

Med de her udvalgte uddannelser kan familien vise, at de har haft succes med at opdrage deres børn og især deres piger. Og her er det vigtigste, at uddannelse og job ikke kommer på tværs for at stifte familie.

Samtidig skal uddannelsen ikke være for lang. En ph.d. er for lang. Det er faktisk bedre, at en pige eller kvinde holder sig til en bachelorgrad. Samtidig skal uddannelsesinstitutionen ligge det rigtige sted, for ellers vil folk sladre. Så at læse i en anden by er ikke godt for kvinder.

Opgør med negativ social kontrol
Det har været en lang proces for mig at finde min egen vej her. Jeg er barn af flygtninge, og så
føler man, at man skylder sine forældre meget.

Jeg oplevede et pres for, at jeg skulle blive gift, og efter at jeg var blevet skilt, så var der et nyt pres for, at jeg hurtigt skulle blive gift igen i stedet for at læse videre eller måske rejse. Jeg følte, at jeg levede et dobbeltliv. Jeg gjorde nogle ting, som jeg ikke kunne gøre åbent. Men jeg tog mine kampe hen ad vejen. For eksempel var jeg ude og rejse.

Man kan nemt være meget alene om disse ting. Jeg trak selv på mit netværk på et tidspunkt, men jeg gik alene med det i mange år først. Det er ikke noget, man snakker om. Jeg ville ønske, at der var en større åbenhed om at snakke om normer og pres med andre. Nogle andre kvinder eller et netværk kunne være godt.

Det er svært at finde de rigtige ord til at tale om de her ting. Det er det stadig for mig. Når nogle siger, at jeg har været udsat for negativ social kontrol, så trigger det mig, fordi begrebet er så politisk. Jeg ville ønske, der var et andet ord for det.

Jeg ville aldrig bruge begrebet social kontrol sammen med mine veninder. Folk synes, det er stigmatiserende, og at det bliver brugt på en unfair måde i debatten. Det bliver fremhævet, mens andre ting bliver overset. Med ’social kontrol’ snakker vi om undertrykte kvinder i hjemmene men ikke andre steder, for eksempel på arbejdspladsen. Jeg har mødt social kontrol andre steder. Især ved at hvis jeg ikke smider tørklædet og drikker alkohol, så bliver jeg ikke inkluderet i fællesskabet. Så man er lidt i et ingenmandsland.

I dag er der nogle, som mener, at jeg er alt for dansk og åben. Fri. Jeg har været meget offentlig om de her ting, og mange spørger, hvorfor jeg nu skal udstille det ene og det andet. De mener, at den åbenhed kan blive brugt mod minoriteter, at jeg afslører noget, der ikke er særlig flot.

Jeg har opnået min karrieredrøm, men det har haft en høj pris. Jeg har mistet nogle mennesker.

Betydning af beskæftigelse
Det er meget vigtigt for mig at have et arbejde. Jeg er jo også vokset op i det danske præstationssamfund. Jeg realiserer mig selv gennem mit arbejde. Men jeg har ikke lyst til kun at være en karrierekvinde, jeg vil gerne have begge dele. Hvis man er økonomisk uafhængig, har man flere ressourcer til at bryde ud og skabe sit eget liv.

Min holdning er, at man skal også kigge på ægtefællen. Han er også offer for negativ social kontrol. Han er opdraget til at skulle være en ’æresbeskytter’. Så det er begge to, der kan arbejde imod kontrollen.

Det er også et spørgsmål om klasse. Negativ social kontrol er slemmest i minoritetsgrupper, der ikke er så veluddannede. Der skal man også tale med fædrene og drengene, så de ikke giver de patriarkalske normere videre. Jeg oplever rigtig meget en ulighed, hvor piger klarer sig godt, men det gør drenge ikke, og så internaliserer drengene normerne, fordi de ikke har en uddannelse.

Det er rigtig godt, at vi har fokus på negativ social kontrol. Men vi skal også kunne snakke om forholdet mellem diskrimination og negativ social kontrol. De unge vil gerne tage samtalen om begge dele på samme tid, fordi begge dele er lige undertrykkende.