Højere bevidsthed om kvinders rettigheder og mindre accept af vold kan forklare de opsigtvækkende resultater af EU's Agentur for Grundlæggende Rettighed, FRA's nye rapport om vold mod kvinder i Europa, som udpeger danske kvinder til nogle af de mest voldsramte i Europa. Men hvad nu hvis rapporten i virkeligheden punkterer myten om, at "i Danmark har vi da ligestilling"?

Faktaboks

Centrale tal:

  • 42.000 kvinder interviewet, heraf 1500 i Danmark.
  • Hver tredie kvinde har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold på et eller andet tidspunkt.
  • Otte procent er blevet udsat for seksuelle overgreb fra deres partner, ekspartner eller tredieperson inden for det seneste år, og fem procent er blevet voldtaget.
  • 12 procent af alle danske kvinder mellem 18 og 77 er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner på et eller andet tidspunt mod gennemsnitligt otte procent i EU.
  • Hver anden danske kvinde er blevet udsat for vold af en partner, tidligere partner eller en tredieperson på et eller andet tidspunkt i deres liv mod hver tredie i EU.
  • Fire procent af danske kvinder er blevet udsat for vold fra deres partner i det seneste år mod tre procent i EU.
Det er den første undersøgelse nogensinde af vold mod kvinder i alle 28 EU-lande. Den eneste som forsøger at tegne et samlet billede af de europæiske kvinders oplevelser af vold, både fysisk og psykisk, seksuel eller ej, begået af partneren, ekspartneren eller en hvilken som helst anden. 42.000 europæiske kvinders beskrivelse af det, de selv har oplevet.

Og resultaterne er hårrejsende. Hver tredie kvinde mellem 18 og 77 er blevet udsat for vold på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det vil sige, at hun er blevet såret af skud- eller stikvåben, voldtaget, gennembanket, udsat for kvælningsforsøg, blevet rykket i håret, fået en lussing eller er blevet skubbet. Hvis de to sidste former for vold regnes fra, er andelen mindre, men omfatter alligevel 25 procent af kvinderne i Europa. 16,7 millioner kvinder, eller lidt under hver tiende, er blevet udsat for fysisk vold inden for de sidste 12 måneder, heraf 3,6 millioner for seksuel vold.

Men det, som især har vakt opsigt, er, at topscorerne på FRA's makabre liste ikke er de lande, man kunne forvente. Det er de tre nordiske EU-lande, med Danmark i førertrøjen, der har de højeste samlede voldsprocenter. 52 procent af de danske kvinder har oplevet vold begået af en partner, en eks-partner eller en tredieperson på et eller andet tidspunkt i deres liv. Den absolutte rekord blandt de 28 EU-lande.

"Undersøgelsen viser, at vold er et problem i samtlige EU-lande. Der tegner sig et billede af stærkt udbredt vold, der ødelægger masser af kvinders liv, men som systematisk underrapporteres," sagde EU-Agenturets danske direktør, Morten Kjærum, under præsentationen af rapporten i Bruxelles onsdag.

 

Danske tal tyder på et fald i kønsbaseret vold

Det danske tal overrasker imidlertid seniorforsker og speciallæge Karin Helweg Larsen, der lavede den seneste danske undersøgelse om kønsbaseret vold fra 2012. Rapporten "Vold i nære relationer" interesserer sig udelukkende for partnervold, der har fundet sted inden for det seneste år og konkluderer på grundlag af Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen i 2010, at 1,3 procent af kvinder mellem 16 og 77 år i Danmark havde rapporteret partnervold i det forløbne år. Det er markant lavere end i EU-undersøgelsen, der kommer frem til fire procent på grundlag af personlige interviews med 2000 danske kvinder.

Karin Helweg-Larsen udtrykker stærk tvivl om, at hver anden danske kvinde er blevet udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb på et eller andet tidspunkt, og at det skulle sige noget om det aktuelle omfang af kønsbaseret vold i Danmark i forhold til øvrige EU-lande.

"Alle danske undersøgelser tyder på, at vold mod kvinder bliver mindre, bl.a. takket være de handlingsplaner om bekæmpelse af vold i nære relationer, som er blevet gennemført i Danmark siden starten af 2000-tallet. Det er mere præcist at referere til voldsudsættelse inden for det seneste år, der er alt for stor usikkerhed om rigtigheden af svarene, når der spørges til udsættelse for vold nogensinde, dvs. i hele voksenalderen. Selvom der spørges ind til præcise former for fysisk vold, som fx slag, skub eller spark, udvikler definitionen eller tolkningen sig over tid, og yngre kvinder vil have et andet syn på, hvad vold er, end ældre. En dansk kvinde vil ikke have samme definition af vold som en kroatisk, der har levet i et krigsramt land. Det, den danske kvinde vil betegne som et overgreb, vil måske af andre blive opfattet som et livsvilkår," siger Karin Helweg-Larsen.

Blanca Tapia, talskvinde for FRA, peger på, at undersøgelsen netop har spurgt om, hvorvidt kvinderne har oplevet præcise overgreb: at få hovedet banket ind i en mur, angreb med våben eller lussinger for eksempel.

 

Høj grad af ligestilling giver høj grad af vold

"Det samme gælder sexchikane, som 20 procent har oplevet inden for det seneste år. Vi har spurgt, om de har oplevet at blive taget på eller er blevet opfordret til at have sex. Vi har netop forsøgt at undgå, at kulturelle forskelle forplumrer resultaterne," siger Blanca Tapia.

Hun afviser imidlertid ikke, at særlige nationale forhold kan påvirke voldsbilledet.

"Vi ser en overraskende klar sammenhæng mellem omfanget af overgreb og graden af ligestilling. Jo højere score på Det Europæiske Institut for Ligestilling, EIGE's ligestillingsligestillingsindeks, jo mere kønsbaseret vold. Det kan skyldes, at det i lande med højt fokus på ligestilling er mere accepteret at tale om, at man bliver udsat for vold. Også andre forhold spiller ind. For eksempel vil lande med stort alkoholforbrug have mere kønsbaseret vold. Og lande med et højt voldsniveau generelt vil også registrere mere vold mod kvinder end andre lande," siger Blanca Tapia.

Hun peger desuden på, at høj grad af ligestilling påvirker graden af sexchikane.

"Det er indlysende, at det opleves langt mere i lande med høj grad af ligestilling og høj deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet, simpelt hen fordi kvinderne er i kontakt med mandlige kolleger, i modsætning til hjemmegående kvinder. Men vi konstaterer også, at sex-chikane især er udbredt blandt kvinder i topstilinger. Også her ser vi koblingen mellem overgreb og ligestilling. Og det kunne tyde på, at mænd reagerer mod konkurrencen fra kvinder ved at genere dem seksuelt," siger talskvinden for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, ser undersøgelsens danske resultater som en øjenåbner.

 

Udfordrer fortællingen om dansk ligestilling

"Det kan godt være, at der er visse validitetsproblemer knyttet til undersøgelsen, som danske kritikere har peget på. Men den bygger trods alt på udsagn fra danske kvinder, der fortæller om deres egne erfaringer. Og jeg synes, det er bekymrende, at man bare har travlt med at feje rapporten af bordet. Den europæiske undersøgelse udfordrer den fortælling, vi i Danmark har om, at vi da har fuld ligestilling, der er ikke noget at komme efter. Men i forbindelse med vores Everyday Sexism Projekt, der går ud på at afdække sexisme i hverdagen, viser det sig, at det er langt mere udbredt, end vi forestiller os. Og at det er meget svært at tale om, fordi 'vi har jo ligestilling, lad være med at klynke og se hellere på, hvordan de har det i Saudiarabien'. Men i forbindelse med Dansk Kvindesamfunds undervisningsforløb for 4-7.klasser, "Tør du tale om det", får vi hele tiden henvendelser fra skoler, der ønsker at få os ud og tale med børn om familievold. I næsten hver eneste klasse sidder der altså en elev, der oplever vold i familien," siger Ulla Tornemand.

En Eurobarometer-undersøgelse fra november sidste år viser således, at vold mod kvinder rangerer meget lavt i Danmark på listen over vigtige ligestillingsproblematikker. Kun 23 procent af danskerne mener, at vold er et vigtigt ligestillingsproblem mod 34 procent i EU og 49 procent i Spanien.

"Vi vil slet ikke høre på, at vi har et voldsproblem i Danmark. Og det til trods for, at der så sent som i julen manglede pladser på krisecentrene på grund af husspetakler. Det blev aldrig en historie i medierne. På samme måde bliver det udlagt som uskyldige drengestreger, når piger i skolerne må finde sig i at blive taget på. Selv om vi har gode handlingsplaner for vold mod kvinder, er den europæiske undersøgelse en bekræftelse af, at vi er gået i en fælde med vores blinde tro på, at ligestillingen er gennemført én gang for alle," siger Ulla Tornemand.

"Hvor svært kan det være?"

Denne holdning deles af European Women's Lobby i Bruxelles.

"Det er meget positivt, at EU nu for første gang får en samlet undersøgelse, der dækker alle lande. Dette er et signal til, at vi må sætte mere effektivt ind, ikke mindst fordi vi oplever et backlash på ligestilling i Europa. Vi ser det med presset på fri abort, men vi ser det også i en tendens til, at unge bruger mere vold, herunder kønsbaseret vold. Rapporten er en øjenåbner," siger konstitueret koordinator i European Women's Lobby, Pierette Pape.

Det er også reaktionen fra koordinator for Europa Parlamentets komité for Kvinders Rettigheder og Kønsligestilling, Antonya Parvanova.

"Rapporten understreger behovet for, at EU engagerer sig i bekæmpelse af kønsbaseret vold. Vi har endnu ikke fået den handlingsplan mod vold mod kvinder, og jeg kan kun tilslutte mig rapportens anbefaling af, at EU-landene ratificerer den såkaldte Istanbul Konvention, som blev vedtaget af Europarådet i 2011. Foreløbig har kun tre EU-lande ratificeret den. Hvor svært kan det være," spørger Antonya Parvanova.