I årtier har der været en meget skæv kønsfordeling på Færøerne. Der er mange mænd sammenlignet med antallet af kvinder, og dermed har øerne delt skæbne med en lang række andre udkantsområder i Europa. Men det ser ud som om Færøerne har vendt udviklingen. Både økonomien og kønsrollerne er under forandring, og kvindeunderskuddet bliver langsomt bliver mindre og mindre.

"Det har i mange år været en tendes til at flere kvinder end mænd forlader Færøerne. Og blandt alle de kvinder og mænd, der rejser, er der færre kvinder end mænd, der har valgt at komme hjem igen," siger Erika Hayfield.

Hun har hjemme på Færøernes Universitet i Torshavn og forsker i køn og migration.

I årevis har kvindeunderskuddet været på ca. 2.000, men de seneste år er underskuddet langsomt svundet ind. Lige nu er der omring 1.600 færre kvinder end mænd på Færøerne.

"Helt siden før 2. Verdenskrig er færøske kvinder rejst til Danmark, for der havde de flere erhvervsmuligheder, de kunne få job i butikker, hoteller, kontorer og andre steder. Heroppe er kvinder kommet senere ud på arbejdsmarkedet set i forhold til de nordiske lande. Jo-jo, kvinder har i mange år arbejdet i fiskeindustrien, hvor der var nogle muligheder, men der var slet ikke så mange og forskellige muligheder som i Danmark," siger Erika Hayfield.

Hvem er vi?

Selv om der stadig er alt for stort underskud af kvinder på Færøerne, så er den udvikling, der nu ses, meget positiv set med Erika Hayfields øjne.

"Færøerne har været italesat som et umoderne, traditionelt samfund uden spændende muligheder for kvinder. Men siden ca. 2010 har man virkelig talt om, at der er et underskud af kvinder, og det blev et meget stort emne i medierne. Det blev til et næsten eksistentielt spørgsmål om, hvem er vi, og hvorfor er vi heroppe på nogle øer midt i Atlanterhavet? Kan vi have et moderne og spændende liv her? Og næsten samtidig har vi fået økonomisk højkonjunktur - det betyder, at vi igen ser vores eget land som et spændende sted," mener Hayfield.

Færøernes befolkning stiger i disse år. Indbyggertallet rundede i marts i år 50.000. Aldrig har det været så mange indbyggere på Færøerne, og hovedårsagen er, at der nu er flere færinger, der kommer hjem til Færøerne igen, end færinger, der forlader øerne i Nordatlanten.

Velfærdsstaten giver job til kvinder

"Der er næppe en enkelt grund til, at kvinderne bliver her eller vender tilbage, men flere grunde. Kvinder uddanner sig mere og længere, universitetet vokser og får flere uddannelser. Der er flere muligheder på Færøerne.

Eksempelvis vokser turismen - der er job i turisterhvervet. Færøerne er blevet mere mangfoldigt, og der er nu rigtig god økonomisk vækst. I flere årtier efter 2. Verdenskrig handlede politik om at skab job til mænd, måske fordi vores arbejdsmarked er så afhængigt af fisk. Der var ikke fokus på at opbygge et velfærdssamfund, men det er der nu. Færøerne er stadig et traditionelt samfund, men med veldfærdsstaten er der kommet flere job til kvinder," siger Erika Hayfield.

Færinger rejser efter uddannelse

På Færøerne er der intet mærkeligt i, at man rejser væk for at arbejde eller studere. Det er netop Færøernes problem, at de unge rejser ud for at studere i København, Aarhus, Oslo osv. For måske finder de en kæreste, mens de er væk, de får børn, stifter familie - og så er det ikke sikkert, de vender hjem igen.

Tráin Petursson Nonklett og Bárður Clementsen er begge 21 år og studerer på Færøernes Universitet i Torshavn, hvor mandlige studerende er i mindretal.

"Der er flere kvinder end mænd, der tager en akademisk uddannelse, og de fleste færinger, der bliver akademikere, rejser ud for at få deres uddannelse. Jeg vil gerne tro på, at de kommer hjem igen, så kvindeunderskuddet mindskes," siger Bárður Clementsen.

"Jeg tror, kvinder synes det er mere tillokkende at bo andre steder. Det handler om bedre jobmuligheder. Og vi har stadig nogle traditionelle kønsroller og familiemønstre, måske trives mange kvinder ikke med det," siger Tráin Petursson Nonklett.

"Vi skal gøre to ting samtidig på Færøerne: overbevise unge drenge om, at de også kan blive sygeplejerske og tage en længere udddannelse. Og sige til kvinder, at det er i orden, at de også bliver håndværkere. De traditionelle kønsroller på arbejdsmarkdet vil have godt af at blive blødt op," mener Bárður Clementsen

De to unge mænd har valgt uddannelser, de kan tage på universitetet i Torshavn, men de har begge familiemedlemmer og venner, der er rejst fra Færøerne.

Ude godt - hjemme bedst

Rakul Ingolfsdottir, 26 år, er næsten lige blevet færdig med sin uddannelse som sygeplejerske, og hun er flyttet hjem til Torshavn igen. Der findes en sygeplejskole på Færøerne, men hun foretrak at læse i København.

"Rigtig, rigtig mange af mine veninder flyttede til Danmark for at studere, og min søster boede der allerede, da jeg flyttede til København i 2013. Det er meget naturligt at rejse ud, ingen sætter spørgsmålstegn ved det. Da jeg flyttede, var mange unge trætte af Færøerne, der var en lidt trist stemning. Mens jeg studerede i Danmark, og tog på ferie på Færøerne, lagde jeg mærke til, at jeg så mange yngre piger på Færøerne, men ikke så mange på min egen alder i 20'erne. For de studerede jo også i Danmark lige som mig selv," siger Rakul Ingolfsdottir, hvis søster har boet i København i ca. ti år, fået kæreste og barn i København.

Rakul Ingolfsdottir og hendes færøske kæreste - som er kok og har arbejde på Færøerne - har et barn, og endnu et er på vej.

"Der er sket meget de seneste år heroppe, især her i Torshavn. Færøerne er blevet mere attraktive. Der er mere for de unge at komme hjem til," siger hun.

Konsekvenser

Om forfatteren

Karin Larsen er freelancejournalist. Hun beskæftiger sig især med europæiske forhold og har blandt andet produceret for Orientering på P1 og for P1 Morgen.

Selv om er der kommet mere ligevægt i antallet af mænd og kvinder, så er der lang vej igen før kønsfordelingen er fifty-fifty. Kvindeunderskuddet har konsekvenser, mener Erika Hayfield. Mændene sidder meget ofte på topposterne i samfundet og i det private erhvervsliv, og mændene er de mest synlige i medierne.

"Der er indlysende mangel på rollemodeller for unge piger og kvinder. Der er flere mænd end kvinder, der tager afgørelser i samfundet. Det optimale ville være, at mænd og kvinder arbejder sammen om at finde de bedste og mest forskellige og spændende løsninger, så vi får et samfund, som unge af begge køn ønsker at være en del af i fremtiden," siger Erika Hayfield.

Kvindeunderskuddet kombineret med, at flere og flere kvinder tager længere uddannelser, betyder også noget for mandeidentiteten, mener hun.

"Mandeidentiteten er måske kommet lidt i krise. Nogle mænd er vokset op med traditionelle kønsroller og skal nu forholde sig til en moderne kvinde, og det kan være svært. Der er også færre job i fiskeriet, det kan blive en krise for nogle mænds identitet. Samtidig er der også færøske mænd, måske dem der har været udenlands i en periode, der stiller krav om adgang til at være sammen med børnene. De mere moderne mænd vil ikke acceptere, at arbejdsmarkedet lægger pres på dem, for at lade være med at udnytte deres ret til barselssorlov. Manderollen er under forandring," mener hun.

Fra Thailand til Færøerne

Flere og flere færøske mænd har fundet sig kærester og koner langvejsfra, især fra Thailand og Filippinerne.

"Nogle mænd finder sig en kone udenlands, men det er et mindretal af mænd, der gør det. Der kan være mange forskellige grunde til disse giftermål, det kan være at f.eks. filippinske kvinder har en ide om, at mænd her behandler kvinder bedre. Og mænd heroppe kan have lettere ved at forholde sig til en kvinde, der er opdraget med en mere traditionel opfattelse af et samliv," siger Erika Hayfield og tilføjer "det er fint med mere diversitet."

De to unge mandlige studerende på universitetet i Torshavn har også bemærket, at der de seneste år er kommet flere og flere udenlandske kvinder til Færøerne. Bárður Clementsen siger:

"Ofte leder drenge efter kærester, der er et par år yngre end dem selv. Jeg er 21 år, så det er ikke så svært for mænd på min alder. Piger, der lidt under min alder er jo endnu ikke rejst væk for at studere. Jeg har en kæreste, men det kan godt være, at det kan være svært for en 27-årig færøsk singlemand at finde en, for piger lidt yngre end ham er jo den aldersgruppe, der rejser væk for at uddanne sig."

"Underskuddet af kvinder er ikke godt for landet. Det er sikkert på grund af kvindeunderskuddet heroppe at færøske mænd finder koner fra andre lande. Men det er OK," siger Tráin Petursson Nonklett.