Et unikt kvindenetværk viser, at det er svært, men ikke umuligt at bryde igennem muren til fagbevægelsens top i Marokko og skaffe kvinderne adgang til et af de steder, der kan fremme deres politiske deltagelse. Det gælder om at overbevise de mandlige fagforenings- ledere om, at de ikke mister magt, men at alle kollektivt set får større magt, når kvinderne kommer til tops, siger Ahmed Al Motamassik, tilknyttet netværket ”Réseau des Femmes Solidaires pour l’Egalité”.

Faktisk er der intet nyt under solen. Kvinderne indtager basisfunktionerne og laver en del af det kedelige benarbejde, men mændene løber med topposterne. De forklarer troskyldigt, at ”det er kvinderne selv, der enten ikke vil eller ikke er kompetente nok”.

Lyder det bekendt? Omkvædet, om at ’det er kvindernes eget valg’, synges på alle sprog, på alle kontinenter. Indtil kvinderne selv begynder at ændre teksten. Det er det, Réseau des Femmes Solidaires pour l’Egalité (RFSE) er begyndt på i Marokko. Dette unikke Kvindesolidariske Netværk for Ligestilling samler fagligt aktive kvinder fra tre forskellige marokkanske fagforeninger med det formål at afmontere de mekanismer, som screener adgangen til den fagpolitiske top og begrænser kvindernes politiske deltagelse.

”Fagforeningerne ved, at kvinderne er en af nøglerne til fornyelse og fortsat indflydelse for fagbevægelsen, for kvinderne er potentielt meget mere fagligt aktive end mændene. Men den marokkanske fagbevægelses historie og dens særlige offerkultur, og også kvindernes egen selvopfattelse, står i vejen for denne fornyelse”, siger, virksomhedssociologen Ahmed Al Motamassik.

Han er en af Marokkos mest erfarne ligestillingseksperter og har i 30 år støttet marokkanske kvindeorganisationers forsøg på at strukturere og mobilisere den marokkanske kvindebevægelse. Han har blandt andet undervist kvindelige kandidater, eller nyvalgte kvindelige medlemmer af det marokkanske parlament, og lært dem at sætte sig i respekt og trænge igennem i demokratiske forsamlinger.

Et rum for politisk deltagelse

Ahmed Al Motamassik kort fortalt

  • Ahmed Al Motamassik, 65 år, er født i El Jadida små 100 km syd for Casablanca. Cand.mag i filosofi fra Mohammed V-universitetet  i Rabat og startede sin karriere som gymnasielærer  i filosofi.
  • I 1976 blev han udpeget til at deltage i en kommission for reform af filosofiundervisningen i Marokko. Læste sideløbende eksamen i virksomhedsledelse ved ISCAE, Marokkos  Handelshøjskole og tog siden en ph.d. i undervisningsvidenskab ved Sobonne-universitetet i Paris.
  • Har siden arbejdet som konsulent og underviser i køn og ligestilling, herunder træning af kvindelige kandidater til folkevalgte forsamlinger i Marokko.
  • Rapporten ''Femmes Syndicalistes sous Surveillance'', på fransk

 

Netværksideen udpringer fra en gruppe fagforeningskvinder, som  KVINFO, i 2010 indleder et samarbejde med, med henblik på at støtte den kvindelige styregruppe i deres arbejde for at fremme kvinders deltagelse i fagforeningsarbejde i Marokko. 

Visse sektorer i marokkansk økonomi har en høj grad af feminisering, for eksempel sundhedsvæsenet, hvor lidt over hver anden medarbejder er kvinde. Men generelt er kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse lav, og siden 1999 er den endog faldet fra 30 til 25 procent. Kvinderne er hårdere ramt end mændene af arbejdsløshed, 21 procent mod 11 procent, og de tjener gennemsnitligt 27 procent mindre end mænd i jobs af lige værdi.

Kvinderne er især ansat i servicejobs i den private sektor. Men deres overrepræsentation i uformelle sektorer eller deltidsjobs er en hæmsko for faglig organisering. Omvendt er utilfredshed med arbejdsvilkårene også et incitament for kvinderne til at engagere sig i fagligt arbejde. Fagbevægelsen tiltrækker desuden kvinder, som er blevet skuffede over de politiske partier og deres manglende vilje til at give plads til kvinderne, viser en undersøgelse foretaget af Ahmed Al Motamassik. Derfor er fagbevægelsen er et af de steder i det marokkanske samfund, der kan bidrage til øget ligestilling og styrke kvindernes politiske deltagelse. Hvis ellers de kan få adgang til at påvirke beslutningerne.

Et kønspolitisk netværk

Det er hele formålet med netværket, der siden 2013 har samlet 78 kvinder fra tre fagforeninger, deriblandt landets ældste og største fagforbund, UMT (Union Marociane du Travail), sammen med FDT (Fédération Démocratique du Travail) og akademikernes og universitetslærernes organisation SNESup.  

”De marokkanske kvinder er ofte isolerede og splittede, også i fagbevægelsen, og kvindenetværket er et forsøg på at skabe en fælles bevidsthed omkring kønspolitiske spørgsmål  på tværs af organisationsskellene,” siger Ahmed Al Motamassik.

Marokko har oplevet en række ligestillingsfremskridt i lovgivningen, men uden at det har ført til en markant fremgang for den faktiske ligestilling. Marokkos nye forfatning fra 2011 fastlår kønsligestilling som en grundlæggende værdi, og valgloven fra samme år indfører mekanismer, der garanterer kvinderne 15 procent af mandaterne.  Arbejdsmarkedslovgivningen forbyder kønsdiskrimination, men ligestillingsbestræbelserne er ofte præget af ”’et skridt frem og to tilbage”, skriver Ahmed Al Motamassik  i rapporten ”Femmes Syndicalistes Sous Surveillance”, Kvindelige Fagforeningsmedlemmer Under Opsyn: En undersøgelse af kvinders adgang til ledende poster i fagbevægelsen, som han har lavet i forbindelse med netværksprojetet.

”Nogle fagforeninger forsøger at respektere en kvote på 20 eller 25 procent kvinder i de ledende organer. Men det er langt fra kønslighed. Og kvindernes repræsentation falder jo højere man kommer i pyramiden,” skriver Ahmed Al Motamassik.

Kvinder accepterer ”umulighedens paradigme”

De marokkanske fagforeninger fører ingen systematiske kønsstatistikker, og der eksisterer derfor ingen dækkende undersøgelse af kvindernes repræsentation i fagforeningernes ledende organer. Men enkeltstående fakta giver et indtryk af situationen. For eksempel udgør kvinderne 29 procent af de ansatte på universiteter og andre videregående uddannelser. Men de udgør kun 15,4 procent af medlemmerne i den nationale bestyrelse, dokumenterer Ahmed Al Motamassik.

Hans interviews med kvindelige fagforeningsmedlemmer viser, at kvinderne oplever fagforeningsarbejdet som en kamp med deres egne kolleger, der tager modet fra dem, og mere bredt mod det marokkanske samfunds reaktion mod kvinder, der tilbringer for megen tid med møder og arbejde uden for hjemmet.

” Netværket sigter dels på at bearbejde kvindernes selvopfattelse. De har internaliseret det, jeg kalder ’Umulighedens paradigme’, om at det under alle omstændigheder er håbløst at forsøge at få del i magten. De er selv påvirket af Marokkos patriarkalske kultur, der giver kvinderne ansvaret for familien og mændene ansvaret for forsørgelsen. Og de udsættes for et konstant skyldkompleks, når de alligevel involverer sig i fagpolitisk arbejde. Samtidig er de konfronteret med kulturen i den marokkanske fagbevægelse, som er knyttet til den marokkanske fagbevægelses historie,” påpeger Ahmed Al Motamassik.

Kvindernes modeller: Thatcher, Merkel og Benazir Bhutto

Denne kultur er præget af det, Ahmed Al Motamassik kalder for  ”offerkulturen” i Marokkos fagbevægelse.

”Fagbevægelsen blev født i de meget maskuline, fysisk hårde sektorer som fosfatminerne
eller sukkerfabrikkerne. Under det franske kolonistyre var fagforeninger forbudt, og efter selvstændigheden i 1956 fortsatte det nye regime med at undertrykke fagbevægelsen, der blev betragtet som et udtryk for politisk opposition. Både før og efter selvstændigheden blev fagforeningsledere kastet i fængsel, og det var med livet og friheden som indsats, at man deltog i faglige aktioner. Det har skabt et ideal om fagforeningslederen, der er villig til at ofre alt, også sin familie, og som til enhver tid står til rådighed for fagforeningen. Det er samtidig et meget maskulint ideal, som udelukker kvinder,” siger han.

Om RFSE

  • Réseau des Femmes Solidaires pour l’Egalité (R.F.S.E.) er en netværksorganisation for kvindelige fagforeningsaktive på tværs af tre marokkanske fagforeninger. Formålet er at styrke kvinderne internt i fagforeningerne og deres muligheder for at blive valgt til betydningsfulde tillidsposter.
  • RFSE er en formalisering af det netværk, som blev dannet i 2010, på initiativ af KVINFO. Netværket træner blandt andet kvindelige aktivister i ledelseskompetencer.
  • Mindst 49 af de kvinder, der har deltaget i træningen er siden blevet valgt til tillidsposter i deres fagforeninger.
  • Projektet, der har ført frem til dannelsen, er en del af KVINFOs arbejde under Det Arabiske Initiativ, finansieret af Udenrigsministeriet.

Læs mere om projektet her   

Læs interview med tre af de aktive i projektet her   
 

Meget symptomatisk er de kvindeidealer, som de kvindelige fagforeningsmedlemmer selv sætter i front, enten maskuline jernlady’er som Angela Merkel eller Margaret Thatcher – som ikke just var fagforeningsvenlig. Eller også Benazir Bhutto, Pakistans første kvindelige statsminister, der blev dræbt under et valgmøde i 2007.  

”Mange kvindelige fagforeningsfolk er derfor splittet mellem denne forventning om, at de skal ofre sig for deres fagforening og være 100 procent disponible, og forventningen om at skulle være lige så disponible i forhold til deres familie,” påpeger Ahmed Al Motamassik.

Kvinder ses som det svage led i en forhandling

Denne ”maskuline, androcentrerede ethos”, som Al Motamassik kalder det, betyder også at kvinder betragtes som ”det svage led” i en fagforening.

”Den umiddelbare holdning blandt mænd er, at kvindelige forhandlere hurtigere vil give efter for arbejdsgiverne i forhandlinger, eller at modparten kan øve pres på kvinder, for eksempel ved at lægge an på dem eller antyde, at de er udfordrende eller dårlige hustruer. Derfor holdes kvinder i vid udstrækning ude af forhandlingsdelegationer men også af besøgsdelegationer. Det er derfor ikke kun et glasloft, der holder kvinderne ude af beslutningsorganerne. De får heller ikke de samme anledninger til at skaffe sig de erfaringer, som gør dem til potentielle kandidater til ledende poster,” påpeger Ahmed Al Motamassik.

Inden for netværket bearbejder kvinderne disse mekanismer. Baseret på netværkets konklusioner har Ahmed Al Motamassik sammensat et uddannelsesprogram omkring selvværd og italesættelse af kompetencer, konfliktløsning og mainstreaming af ligestilling.

Et væsentligt element er analyser af magtspil og teorier om magt, for en af bremserne på kvindernes opstigning i fagforeningernes hierarki er konkurrencen om posterne, som mændene ikke frivilligt giver afkald på.

Mere magt til kvinder = mere kollektiv magt

”Meningen er ikke at etablere en konfrontation mellem mænd og kvinder. Det bestyrker blot mændene i det synspunkt, at mere magt til kvinderne betyder mindre magt til dem selv. Det er det typiske syn på magt, der kan formuleres som ”magt over”. Vi arbejder derimod med magtteoretiske modeller, der opererer med ”magt til”. Og her er synspunktet, at mere magt til kvinder fører til mere kollektiv magt til organisationer, som styrker deres resultatevner,” siger Ahmed Al Motamassik.

Det synspunkt vinder større tilslutning, da de faglige ledere er klar over, at fagforeningerne har brug for fornyelse, hvis de fortsat skal være relevante. Kun seks procent af arbejdsstyrken i Marokko er medlem af en fagforeninger. Og kvinderne repræsenterer et betydeligt potentiale for fagbevægelsen i forhold til både at øge medlemstallet og til at rekruttere nye aktive medlemmer.

”RFSE-netværket har gennemført et seminar med de mandlige ledere i fagforeningerne, og resultatet er en handlingsplan, der sætter kvindernes repræsentation på dagsordenen internt i de tre organisationer. Mere bredt skal der sættes fokus på kønsrollerne i familien, der virker som en bremse på kvindernes faglige deltagelse. På den måde kan vi overrisle det marokkanske samfund over en bred kam og ikke kun fagforeningernes interne kultur,” siger Ahmed Al Motamassik.

Sideløbende har de 78 oprindelige medlemmer af netværket iværksat træningsprogrammer på lokalt plan i tre marokkanske byer: Marrakech, Kenitra og Meknes. På den måde skal kvindenetværket spredes som ringe i vandet og mobilisere stadig flere kvindelige fagforeningsmedlemmer over hele landet. Formålet er at styrke kvindernes repræsentation i de ledende organer samt skabe en kønspolitisk bevidsthed om ligestilling på arbejdsmarkedet.

''Vi er på rette vej''

Det er derfor faktisk lykkedes de marokkanske kvinder at skabe afsættet til at infiltrere fagbevægelsens traditionelle mandebastion.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

”Kvinderne fra netværket er allerede begyndt at bane sig vej op i organisationshierarkiet i deres respektive organisationer, og i nogle tilfælde også i andre organer. Det beviser, at det er muligt at skabe en ligestillingsdynamik ved at knytte netværk og skabe bevidsthed. Vi er på rette vej, og vi håber, at vejen fortsætter,” siger han.