Butlers poststrukturalistiske stjerneskud fra 1990 er langt om længe tilgængeligt på dansk i sin fulde længde. Alene dette faktum begejstrer KVINFOs webmagasins anmelder, som her leverer en kort gennemgang af værket og gør rede for dets betydning for kønsforskningen herhjemme og internationalt set. Men hvorfor i alverden er det, at Butler skal være så skidesvær at forstå?

Læs mere

Faktaboks:

Judith Butler: Kønsballade.
Feminisme og subversionen af identitet
. På dansk ved T. Houborg. Forlaget
THP
, 2010.

Til sammenligning er den første tredjedel af Gender Trouble tidligere udkommet i dansk oversættelse (begået af anmelderen)
og med introduktion af Tiina Rosenberg i antologien Feministiske
tænkere. En tekstsamling
(red. Dorte Marie Søndergaard). Hans Reitzels
Forlag, 2007.

Birte
Siims anmeldelse af Feministiske tænkere
for KVINFOs webmagasin
.

Judith Butler (født 1956) er professor i retorik ved
University of California at Berkeley. I sit banebrydende værk Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity (Routledge 1990)
dekonstruerer hun det skel mellem biologisk og socialt køn, som tidligere havde
fungeret som den primære forståelsesramme inden for feministisk teori. Dette
var intet ringere end et paradigmatisk meteornedslag, og godt og vel 20 år
senere lyser værket stadig godt op på queer-himlen.

I 1990 udkom den feministiske klassiker Gender Trouble. Feminism and the Subversion of
Identity
. Værket
skulle få vidtrækkende konsekvenser for, hvad der blev betragtet som
feminismens subjekt såvel i som uden for akademia. Hvor den franske
eksistentialist Simone de Beauvoir (1908-1986) i sit uomgængelige trebindsværk Det
andet køn
(1949) stillede spørgsmålet: "Hvad er en kvinde", spørger Judith
Butler i stedet: "Hvilken ny form for politik træder frem, når identitet som et
fælles grundlag ikke længere indskrænker diskursen om feministisk politik? Og i
hvilken grad forhindrer forsøget på at finde en fælles identitet, som grundlaget
for en feministisk politik, en radikal undersøgelse af den politiske konstruktion
og regulering af identitet?" (s. XXXIII).

 

Et spørgsmål af en sådan kompleksitet er naturligvis ikke
opstået af ingenting. Inspirationen til den bebudede undersøgelse skal bl.a.
findes hos den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), der i Moralens genealogi (1887) hævdede, at
"der [ikke] er [nogen] 'væren' bag en gøren, virken, bliven til; 'den gørende'
er blot tildigtet en gøren - men denne gøren er alt" (s. 71). Overført på køn
er implikationerne for en feministisk praksis til at få øje på: En indkredsning
af en definition på "kvinde", der er så præcis som muligt - altså hende, hvis
emancipation og repræsentation vi som feminister antages at efterstræbe - er
ikke længere formålet. I stedet må vi se på, hvordan - og i hvis interesser - forestillinger
om køn til stadighed citeres og performes
(eller 'fremføres', som det så glimrende er oversat) snarere end udspringer af
en indre essens, hvilket ellers synes at være den gængse opfattelse.

 

En anden væsentlig inspirationskilde er den franske
idehistoriker Michel Foucault (1926-1984). Foucaults kritik af Freuds
repressionshypotese (dvs. seksualitet betragtet som en iboende drift, der
undertrykkes af civilisationen) er nødvendig for Butlers analyse af, hvordan
køn og seksualitet fungerer som påbud frem for at være manifestationer af noget
allerede eksisterende. "I hvilket omfang er "identitet" et normativt ideal
snarere end et deskriptivt aspekt af erfaringer?" spørges der f.eks. på s. 59.
Denne 'omvendte kausalitet' (sat lidt på spidsen), som er så karakteristisk for
Foucault, præger i høj grad Butlers argumentation bogen igennem. Det samme
gælder hans magtbegreb, der udlægger magt som produktivt formende og virkende
gennem sine subjekter snarere end at være et redskab i deres hænder.

 

Tour de force i tre
akter

Kønsballade falder
i tre dele. I den første tredjedel - "Subjektet for biologisk køn/socialt
køn/begær" - kritiserer Butler det, hun kalder grundlagstænkningen eller
substansmetafysikken. Indledningsvis problematiseres "kvinden", som jeg var
inde på ovenfor, som feminismens subjekt. Denne problematisering glider over i
en dekonstruktion af sondringen mellem biologisk og socialt køn (på amerikansk
hhv. sex og gender), hvor sidstnævnte traditionelt set formodes at være en
overbygning på førstnævnte. I modsætning hertil mener Butler, at produktionen
af "biologisk køn som det prædiskursive bør forstås som effekten af det
kulturelle konstruktionsapparat, der betegnes af socialt køn" (s. 46). Undervejs tager hun de franske feministiske teoretikere
Luce Irigaray (1932-) og navnlig Monique Wittig (1935-2003) under kærlig
behandling.

 

I bogens anden del, "Forbud, psykoanalyse og produktionen af
den heteroseksuelle matrice", er vi stort set flyttet til Frankrig. Butler
leverer en ækvilibristisk gennemgang af den franske psykoanalytiker Jacques
Lacans (1901-1981) teorier om Fallos, det Symbolske og Faderloven samt Joan
Rivieres (1883-1962) skelsættende essay "Kvindelighed som maskerade" (1929).
Også strukturalisten Claude Lévi-Strauss' (1908-2009) sondring mellem natur og
kultur får et skud for boven. Særligt imponerende fremstår Butlers teori om
heteroseksuel melankoli som en effekt af dét afkald på et homoseksuelt
begærsobjekt, som ikke må begrædes: "[H]vis melankoli fungerer gennem
inkorporation, så bevares den benægtede homoseksuelle kærlighed gennem
kultivering af en modsætningsrettet defineret kønsidentitet" (s. 132). I
sandhed en provokerende og tankevækkende hypotese.

 

"Subversive kropshandlinger", som er overskriften på bogens
afsluttende tredjedel, er viet til den bulgarsk-franske psykoanalytiker Julia
Kristevas (1941-) teorier om det semiotiske sprog og moderkroppen. Butler
sætter sig for at demonstrere, hvorfor enhver feministisk strategi, der er
ontologisk funderet, nødvendigvis må være en dødssejler, og argumenterer mod
Kristevas konklusion, at kvindelig homoseksualitet er at ligne med psykose
(sic!). Man skal nok være noget mere optaget af Freud og hans efterfølgere end denne
anmelder for rigtig at blive fanget ind? Noget mere interessant er efter min
mening hendes læsning af Foucaults anekdote om den franske hermafrodit
Herculine Barbin. Endelig er den afsluttende diskussion af kropstegn som
diskursive midler ("en kønnet kropsliggørelse af tid", som T. Houborg så smukt
formulerer det på s. 234) samt dekonstruktionen af forholdet mellem kopi og
original decideret brillant.

 

Je défends

Nu er det jo de færreste epistemiske jordskælv, der får lov
at gå upåtalte hen, og i førsteudgaven af Gender
Trouble
foregriber Butler da også den ene af receptionens to største anker,
nemlig den, der har med forandringspotentiale at gøre. Hvordan ser
handlekraftens overlevelsesbetingelser ud i et univers af butlersk
beskaffenhed? Hvad gør vi herfra, hvis alt alligevel er diskurs, og der ikke
længere er noget universelt kvindeligt subjekt at frisætte eller emancipere? Hertil
svarer Butler, at "alle betegnelser [finder] sted inden for gentagelsestrangens
kredsløb; "handlekraft" skal derfor placeres inden for muligheden af en
variation over denne gentagelse" (s. 240). Hver citering rummer muligheden for
undergravning. Med et af mine yndlingscitater postulerer hun videre, at
"[k]onstruktionen ikke står i modsætning til handlekraft; den er handlekraftens
nødvendige scene, selve de begreber, hvormed handlekraft artikuleres og bliver
kulturelt forståelig" (s. 243).

 

Et i de flestes øjne retfærdigt klagepunkt går på sprog og
stil: Hvorfor i alverden er det, at Butler skal være så skidesvær at forstå?
Det er på en måde rørende, at det først er i forordet til genudgivelsen af Gender Trouble (1999), som T. Houborg
generøst har valgt også at oversætte, at Butler forholder sig til denne kritik.
Ifølge hende er "hverken grammatik eller stil politisk neutrale. At lære de
regler, som styrer forståelig tale, er at få indpodet er normaliseret sprog,
hvor prisen for ikke at opfylde kravene, er tabet af forståelighed" (s. XIX). I
en elegant sammenkædning af de to ovennævnte kritikpunkter påpeger hun, at hun
ikke forsøger "at være svær at forstå, men kun at gøre opmærksom på en
vanskelighed, uden hvilken intet "jeg" kan komme til syne" (s. XXVI). Den mest
overbevisende replik er dog efter min mening denne: "Hvem udtænker
protokollerne for "klarhed", og hvis interesser tjener de? [...] Hvad holder
"gennemsigtighed" obskur?" (s. XX).

 

På falderebet bliver jeg nødt til at påpege, at ikke nok
med, at Butlers politiske projekt i mine øjne er både visionært og sympatisk;
hun kan også være hylende morsom! Sammenligningen af moderne DNA-forskeres
gisninger om "aktive" og "passive" gensekvenser hos hhv. mænd og kvinder med
Aristoteles' mandlige og kvindelige principper ("Aristoteles lever!" på s. 186)
turde afgjort fremkalde krusninger i mundvigen hos de fleste læsere. Ligeledes
er opsummeringen af Kristevas teori om det abjekte som "måden, hvorpå Andre
mennesker bliver til lort" (s. 224) et kærkomment og humoristisk stilskift. En
anden type stilskift, som snarere afstedkommer en klump i halsen, findes på s.
XVII, hvor Butler uventet slår et (desværre ikke videre veloversat) selvbiografisk
slag med halen ved at fortælle om de mange "møder, marcher og barer", hun
frekventerede i sin ungdom, hvor hun endvidere "så mange former for køn" og "forstod
[s]ig selv som værende ved skillevejen med nogle af dem og stødte på
seksualitet på dens kulturelle kanter". Butler er et levende eksempel på, at
"aktivist" og "akademiker" på ingen måde behøver at være gensidigt udelukkende
kategorier, men tværtimod kan være hinandens vedvarende eksistensbetingelser.
Mit hjerte, hvad vil du mere?

 

De danske gevandter
til gennemluftning

Alt i alt er denne anmelder glædeligt overrasket over oversættelsens
kvalitet. Som tidligere nævnt er det begrænset, hvad der foreligger på dansk
inden for denne tradition, så indsatsen har givetvis involveret en anseelig
mængde terminologisk slid. Selvfølgelig er der et par skønhedsfejl hist og her.
For eksempel synes det at volde T. Houborg visse vanskeligheder at bøje sine
tillægsord i henhold til reglerne for fælleskøn eller intetkøn og skelne mellem
"hans" og "sin" (se f.eks. s. 102), og kommasætningen virker noget
uudgrundelig. Desuden ville det nok have været hensigtsmæssigt at oversætte det
famøse Lewis Carroll-citat om det herreløse kattesmil på samme måde de to
gange, det optræder (hhv. s. 69 og s. 170). Jeg er heller ikke helt glad for
undertitlen: "Feminisme og subversionen af identitet". Her ville jeg nok have
foretrukket det mindre lixtunge "identitetens undergravning"? Endelig er glosen
"udtrykke" på bagsiden ("... søger Judith Butler at omforme de måder, hvorpå vi
erfarer og udtrykker køn og identitet") næppe velvalgt. Imidlertid er jeg kun
stødt på to forekomster af, hvad jeg vil påstå er deciderede fejloversættelser,
nemlig på s. hhv. 82 og 189. Alt i alt vil jeg derfor mene, at der er tale om
en tilfredsstillende præstation.

 

Forfriskende at nystartet forlag vover pelsen med Butler

At hele Judith Butlers gennembrudsværk nu kan læses på dansk
vil ikke bare gøre mangen en dansksproget kønsforskningsstuderendes tilværelse
betragtelig nemmere; det er også et vigtigt signal til resten af universitetsverdenen om,
at Butler for længst er rykket op i en filosofisk vægtklasse, hvor selv de
tungeste drenge ikke længere kan tillade sig at ignorere hende. I Tyskland
udkom Das Unbehagen der Geschlechter allerede året
efter originaludgaven, mens Tiina Rosenberg med antologien Könnet
brinner
! Judith
Butler: Texter i urval
i 2005 sørgede for, at svenskerne fik adgang til
en bred vifte af ikonets væsentligste tekster på deres eget modersmål. På dansk
grund er den eneste forløber for Kønsballade (så vidt vides) mine egne
livtag med "Subjects of Sex/Gender/Desire" i Feministiske tænkere
(2007).

 

Drengerøvshumor, antifeministisk tilbageslag og rigide faggrænser har
vel alt sammen bidraget til, at Danmark indtager en sørgelig sidsteplads, hvad
udbredelsen af den amerikanske superstar angår. Så meget desto mere
forfriskende er det derfor, at det er det lille nystartede forlag THP, der har
vovet pelsen (og forsynet bogen med en for mig komplet uigennemskuelig
forsideillustration).

 

I det nye forord fra 1999 skriver Butler, at motivationen
bag værket bl.a. var "et ønske om at leve, at gøre livet muligt og at gentænke
det mulige som sådan" (s. XXI). For denne anmelders vedkommende er hensigtserklæringen
gået i opfyldelse: Hendes skrifter har haft en levedygtighedsmaksimerende og
bevidsthedsudvidende effekt på mig gennem mere end 10 år. Derfor er det mig
naturligvis en stor glæde, at der med den danske oversættelse åbnes mulighed
for at udvide fanskaren. Butler for the world!