Konferencen Upholding Gendered Peace at a Time of War viser en overvældende rigdom af ny forskning af, hvilken rolle køn spiller i både krigs- og fredsprocesser. Connie Carøe Christiansen fra KVINFO rapporterer fra Beirut, hvor forskere og aktivister har diskuteret alt lige fra kvindelige militser, jihadister og selvmordsbombere til krigens ofre og helte efter bølgen af revolutioner i Mellemøsten, 2011.

En lang række af forskere og aktivister har været samlet på konferencen Upholding Gendered Peace at a Time of War i Beirut for at diskutere, hvordan kvinder og mænd, og ikke mindst deres kønnede kroppe, bliver molestreret, symbolsk investeret og transformeret under krig og konflikt. Udfaldet viser en overvældende rigdom af ny forskning og konkrete eksempler på, hvilken rolle køn spiller i både krigs- og fredsprocesser.

Om konferencen

Upholding Gendered Peace at a Time of War” har været afholdt i Beirut i dagene 8.-11. juni 2015.

Konferencen har samlet en lang række forskere og aktivister for at diskutere kvindernes rolle og vilkår i de konflikter, som har spredt sig i flere lande i Mellemøsten siden bølgen af revolutioner i 2011.

Den er arrangeret af Instititute for Women’s Studies in the Arab World (IWSAW) ved American Lebanese University i Beirut med støtte fra blandt andre KVINFO.

IWSAW er en af de vigtigste institutioner for kønsstudier i Mellemøsten, og KVINFO har gennem flere år støttet en del af deres aktiviteter med midler, bevilliget fra Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.

Institute for Women’s Studies in the Arab Wold (IWSAW) på Lebanese University i Beirut står som arrangør bag konferencen sammen med organisationen Women in War fra Paris, og den er støttet af blandt andre KVINFO under Det Arabiske Initiativ.

Kønsstereotyper og krig

Islamisk Stat i Irak og Syrien og de kurdiske krigere af begge køn befinder sig forholdsvis tæt på konferencestedet i Beirut. Og som det fremgår på selve konferencen, så går religiøs ekstremisme godt i spænd med kønsstereotyper.

Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien misbruger yazidi-kvinder og børn til at bekræfte deres krigeriske maskulinitet, når de anvender dem som slaver eller voldtager dem. Yazidi-folkets blandingsreligion bliver ikke anerkendt af IS. Misbruget kan ifølge Islamisk Stat legitimeres i islam.

Overraskende er det ikke kun mænd, men også kvinder i Europa, især franske kvinder, som lader sig rekruttere til IS gennem ægteskabstilbud over nettet. Disse kvinders ’jihad’ består ikke i at deltage i direkte kamp, men i at støtte IS på andre måder.

Overfor IS står de uafhængige kurdere, som har opbygget et helt nyt samfund ud fra et manifest, en såkaldt ’jineologi’, udformet af kurdernes leder, Abdullah Öcalan. Her deltager kvinder på alle niveauer – også i kamp. Det er naturligvis en udfordring for de mandlige kombattanter i IS, som er vokset op i en kønskonservativ kultur. Kampen mellem kurdere og IS er således meget mere end en kamp om land og suverænitet, idet modsatrettede kønsideologier også indgår direkte i kampen.

Kvindelige selvmordsbombere er ikke et eksklusivt islamisk fænomen. Her transformerer kvinder deres følelser af magtesløshed til den ultimative handling, der appellerer til mange lige fra shia- og sunni muslimer, til kristne og drusere, men som også bliver set i forbindelse med nationale kampe. Og kvinderne opnår større symbolsk kapital end mandlige selvmordsbombere, pointerer Joseph Alaghra, Haigazian Universitet, Libanon, under konferencen.

Selv uden religiøs ’støtte’, står kønsstereotyper og kønsideologier helt centrale for opildning til krig. Symbolikken er tung og kun alt for konkret, når kvinders kroppe sættes lig med fjendens territorium, der bliver erobret gennem voldtægt. Beretninger eller rygter om, at modparten voldtager tilfangetagne kvinder, kan give fornyet krigsgejst, og det er langt fra et mellemøstligt fænomen. Voldtægt af både kvinder og mænd følger krig, også i Europa, sådan som vi har set under Anden Verdenskrig og fx i Bosnien Herzegovina under krigen i 1992-1995, hvor voldtægt af fjendes kvinder har været en metode til at opildne og eskalere  krigen.

Feminisme og nationalisme - et tvetydigt partnerskab

Kvinder, der har kæmpet side om side med mænd, og som har overgået mændene i kampen, bliver efter krigen i bedste fald ignoreret eller fremstillet som undtagelser, hvilket både eksempler fra armenske kvinder i kampen om Karabakh (region som både Armenien og Azerbaijan gør krav på) og kvinder i det kurdiske PKK bekræfter.

Om forfatteren

Connie Carøe Christiansen er forsker og programrådgiver ved KVINFO og har deltaget som KVINFOs repræsentant i konferencen.

Foto: Den kurdiske danse- og sangstjerne Helly Luv på besøg hos peshmerga-militsfolk for at bakke op om deres kamp. Billede fra Wikipedia Commons.

Flere eksempler på konferencen viser, at kvinder ikke bare skaber fred og mænd krig. Det understreger blandt andre den palæstinensiske forsker og aktivist, Rahab Ibrahim Abdulhadi. På konferencen viser hun billeder fra de sociale medier af israelske kvinder, som i erotiske poseringer under angrebet på Gaza i 2014 opmuntrer det israelske militær. Hun supplerer fotos af en israelsk kvindelig soldat, som ligeledes på de sociale medier poserer i fuld uniform ved siden af palæstinensiske mandlige fanger, der har hænderne bundet sammen og bind for øjnene.

På konferencen bliver det tydeligt, at de kønnede kroppe stadig er en aktiv medspiller efter konflikten, i den proces, hvor krigens sår heles, parter forsones, og ofre søger genoprejsning.

Den svære vej frem mod fred – eller mere fred – er nemlig også forskellig for kvinder og mænd, hvor det er vanskeligt for kvinder at få en aktiv rolle.

Efter det folkelige oprør i Egypten bliver et kvindeligt offer (eller som det hedder her, ’martyr´; hun blev slået ned og dræbt, da hun var på vej til Tahrir-pladsen) i første omgang afbildet blandt mandlige ofre uden hijab. Senere afbildes hun enten med hijab, eller hendes portræt blandt de øvrige mandlige martyrer viskes ud.

Nationalisme og feminisme indgår således i et tvetydigt partnerskab, hvor feminismen på den ene side nærer og styrker opbygningen af nationalstater - og på den anden side udfordrer den – som når kvindelige kombattanter viser sig modigere eller stærkere end de mandlige.

Krig og hyper-maskuliniteter

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Et gennemgående træk for konferencens analyser og kønnede vinkler på krig er, at stereotype former for maskuliniteter, også kaldet hyper-maskuliniteter, bliver udfordret.

Når kvinder viser maskuline dyder under krig, såsom at være i stand til at føre våben og kæmpe mod fjenden på linje med mænd eller måske endda bedre – sårer det både den maskuline stolthed og udfordrer det autoritære regime både i egen lejr og hos fjenden.