Hvad har brystmælk, menstruation og skedesekret med feministisk samfundskritik at gøre? Og hvorfor går der en ung dansk kvinde rundt i Londons gader og bløder på togsæder? Forklaringer kan findes i en ny - men ikke entydig – tendens til et øget feministisk fokus på kropsvæsker.

Links:

Læs mere om Rupi Kaurs menstruationsaktivisme:
Rupi Kaurs respons på Instagrams bortcensurering kan læses her

og her The Telegraph

Læs Jessica Valentis klumme i The Guardian

Lån specialet “Med bind for øjnene” i KVINFOs bibliotek

Læs mere om menstruation og lægevidenskab: Læs Nazila Kivis artikel “I trussen på Bloody Mary” fra tidsskriftet FRIKTION

Læs også Nazila Kivis artikel ““De fleste kvinder er ikke normale” – en kritisk analyse af menstruations-gener” fra KVINFOs webmagasin

Se billeder fra Sangre Menstruals menstruationsaktivisme

Læs mere om Stense Andrea Lind-Valdans kunst

Besøg Miriam Wistreichs blog MoistSoMoist

Björk Grue Lidins performance

Læs mere om menstruation i kunst

Læs mere om det engelske forbud mod kvinders ejakulation i pornofilm

Arrangement: De forbudte kropsvæsker

Mandag den 18. maj inviterer KVINFO til arrangementet "De forbudte kropsvæsker." 

Læs mere om arrangementet her

Menstruationsblod på Instagram

På blot få dage er et selvportræt af en ung sovende kvinde blevet en viral succes på de sociale medier.  Billedet er ikke opsigtsvækkende i sin æstetik: På en blomstret seng ligger kvinden fuldt påklædt med ryggen vendt mod beskueren.  Alligevel valgte et af tidens mest populære sociale medier, Instagram, at bortcensurere billedet. Billedet skildrer nemlig også en menstruerende kvinde, der er blødt igennem – og dette dagligdagsscenarie var tilsyneladende for provokerende for Instagram.

Kvinden på den blodplettede seng er den canadiske kunststuderende Rupi Kaur. Selvportrættet indgår i Kaurs feministiske kunstprojekt, der har til formål at udstille de sociale mediers dobbeltmoralske tilgang til kvindekroppe: For hvorfor vækker en påklædt kvinde med menstruationspletter opsigt, når det globale medielandskab bugner med halv- og helnøgne kvindekroppe? Med sin menstruationsaktivistiske happening har Kaur på effektiv vis sat kvindeidealer og kropsvæsker på de vestlige mediers dagsorden.  Fx skrev Jessica Valenti en klumme i The Guardian med overskriften ”Social media is protecting men from periods, breast milk and body hair”.  Med afsæt i bortcensureringen af Kaurs billede belyser Valenti, hvilke dobbeltmoralske og sexistiske logikker, der er på spil, når menstruation, brystmælk og kropsbehåring dømmes ude som upassende i et ellers særdeles pornoficeret medielandskab.

Kønnede perspektiver på kropsvæsker 

Kaurs menstruationsaktivisme er ikke enestående, men er derimod en del af en bredere tendens til et øget feministisk fokus på kroppen. Tendensen er langt fra entydig, men udgøres af et væld af forskellige feministiske stemmer, der strækker sig fra akademiske kønsforskningsmiljøer til aktivistiske kredse. Fælles for disse stemmer er et fornyet fokus på kroppen som en væsentlig kønspolitisk arena. Inden for dansk kønsforskning markerede Forening for Kønsforsknings jubilæumskonference, der løb af stablen for et par weekender siden, denne stigende interesse for kroppen. Under overskriften Krop(u)mulig diskuterede kønsforskere, studerende og andre interesserede forbindelseslinjer mellem køn og krop.

Det er især den yngre generation, der har kastet sig over kropsvæskerne og analyserer dem med kønsbrillen på.  Fra et kønsforskningsperspektiv er det nemlig interessant at undersøge, hvilke kropsvæsker, der er tabuiserede, og hvordan sådanne tabuiseringer hænger sammen med herskende fortællinger om køn i vores samfund. For hvad kan vores dagligdagsperspektiver på kropsvæsker som sperm, menstruation og brystmælk fortælle os om, hvordan man i vores samtid er en ’rigtig’ kvinde og en ’rigtig’ mand?

I specialet Med bind for øjnene stiller Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub skarpt på en af de mere tabuiserede kropsvæsker; menstruationsblod. Dette gør de ved at analysere amerikanske reklamer for  menstruationsartikler fra 1920 og frem til i dag.  Reklamer for bind og tamponer kan nemlig fortælle os noget om, hvordan vi som samfund ser på menstruation, og ifølge Nyvang Christensen og Laub er der sket et skifte i reklamers fortælling om menstruation. Fra at fremstille menstruation som et skamfuldt fænomen og den menstruerende kvinde som syg, forsøger nyere tids reklamer at iscenesætte menstruation, som noget kvinder kan være stolte af, bl.a. ved at fremstille menstruerende kvinder som aktive og energiske aktører i det offentlige rum. Trods denne empowerment af menstruerende kvinder bidrager reklamerne ikke kun til at nedbryde tabuet om menstruation. Faktisk opretholdes tabuet ofte, idet selve menstruationsblodet fuldstændigt ekskluderes fra reklamernes polerede universer. Når reklamernes menstruerende kvinder portrætteres i  dagligdagssituationer iført hvide bukser, spilles der således på frygten for at bløde igennem. Og når de nyeste bind på markedets ultra gode sugeevne testes med en klinisk blå væske, bidrager reklamerne til fortællingen om menstruation som noget urent og skamfuldt, som kvinder skal skjule. Denne såkaldte pinkieficering af reklameuniverser, der er rettet mod kvinder, reproducerer således nogle meget snævre kvindeidealer og kropsnormer, der positionerer kvinder i rollen som blomsterduftende, slanke og hårløse begærsobjekter.

Det er ikke kun reklameindustrien, der har indflydelse på, hvordan den menstruerende kvindekrop fortolkes. Ifølge Nazila Kivi, der er medredaktør på det feministiske tidsskrift FRIKTION, har lægevidenskaben rent historisk bidraget til fortolkningen af den menstruerende kvindekrop som skamfuld. Kivi peger på, at man selv i nutidens lærebøger på medicinstudiet ser en tydelig forskel på, hvordan hhv. kvinders og mænds fysiologi beskrives. Hvor kvinders kønsorganer primært beskrives ud fra deres reproduktive formål, betones kønsorganernes seksuelle funktion mere i beskrivelserne af mænds fysiologi. Ifølge Kivi er medicinske videnskabelige beskrivelser af kroppen dermed langt fra neutrale, men præget af samtidens kulturelle forståelser af køn.

Menstruationsaktivisme

I feministiske aktivistkredse er menstruation blevet genopdaget i sådan en grad, at der tales om decideret menstruationsaktivisme. Her går man  konkret til værks i forsøget på at fravriste lægevidenskaben og kommercielle aktører retten til at definere kvindekroppen. Fx gjorde det spanske feministiske performancekollektiv Sangre Menstrual sig sidste år bemærket med en såkaldt free bleeding-aktion. I et opgør med det tabu, der omgærer menstruation, marcherede en flok kvinder rundt i gaderne iført hvide blodplettede bukser. Også i Danmark begynder menstruationsaktivisme og - kunst at vinde udbredelse.  Fx arbejder kunstneren Stense Andrea Lind-Valdan konkret med kropsvæsker som menstruationsblod i sine fotoprojekter og malerier. Og i projektet Moist So Moist udforsker Miriam Wistreich sin relation til sit eget menstruationsblod  ved at blogge om sine oplevelser med at opsamle sit menstruationsblod i en såkaldt menstruationskop.

Blandt de mere eksplicit feministiske danske menstruationsaktivister finder man Björk Grue Lidin, der er bosat i London og redaktør på det feministiske tidsskrift HYSTERIA. For nyligt lagde Lidin krop til en forunderlig og grænseoverskridende performance i Londons gader. Indsmurt i sit eget menstruationsblod blødte og tissede Lidin forskellige steder i det offentlige rum – bl.a. på en af Londons metrostationer. Optrinnet var grænseoverskridende i mere end én forstand, idet Lidin med sin performance ikke kun sætter spørgsmålstegn ved skismaet mellem skønshedsidealer og kroppens mere ’uskønne’ sider, men derimod også nedbryder skellet mellem privat og offentlig, mellem ’inde’ og ’ude’ af kroppen, og mellem subjekt og objekt. Lidin tilhører desuden en af de mere kritiske positioner indenfor menstruationsaktivismen,  der peger på, at menstruationsaktivisme risikerer at blive et individfokuseret og meget privilegeret frigørelsesprojekt til og af hvide middelklassefeminister. I stedet efterlyses menstruationens kollektivistiske potentiale – som et feministisk værktøj til at belyse bredere strukturelle problemer i samfundet.

Trods denne kritik vækker nutidens unge menstruktionsaktivister mindelser om 70’er-feminismernes fokus på kroppen. For brugen af menstruation som et feministisk begreb i kunst og aktivisme er langt fra noget nyt. Allerede i 1971 vakte Judy Chicago opsigt med værket ’Red Flag’, der afbilleder en blodig tampon halvvejs ude mellem benene på en kvindes nøgne underliv. Der er således en rød tråd fra 70’ernes feministiske fokus på krop og menstruation til nutidens yngre menstruationsaktivister, der på forskellig vis kan siges at nyfortolke den 70’er-feministiske parole om at gøre det private politisk.

Brystmælk og sprøjteorgasmer

Det er imidlertid ikke kun vores dagligdagshåndtering af menstruation, som kan fortælle os noget om nutidens køns- og kropsidealer. Et andet sted, hvor feministisk samfundskritik og kropsvæsker mødes, er i debatten om amning i det offentlige rum. For hvilke kvinde- og kropsnormer ligger til grund for et offentligt rum, hvor busser reklamerer for silikonebryster, samtidig med, at det er alment udbredt at rynke på næsen af offentligt ammende kvinder? Eller med andre ord: Hvorfor må kvinders kroppe kun optræde i det offentlige rum som kommercielle begærsobjekter? Også Storbritanniens forbud mod pornofilm med kvindelige sprøjteorgasmer kalder på analyser med et kønsperspektiv. Hvilke kulturelle fortællinger om hhv. ’mandlig’ og ’kvindelig’ seksualitet reproduceres med et sådant forbud mod portrættering af kvinders ejakulation? Som disse aktuelle eksempler illustrerer, kalder kropsvæskerne og vores håndtering af dem på fortolkning og debat.

Kom og vær med til at tage hul på disse fortolkninger og debatter mandag den 18. maj, når KVINFO sætter fokus på kropsvæsker i Literaturhaus!