Anden Verdenskrig og besættelsestiden er fortalt og dokumenteret fra et utal af vinkler. Alligevel findes der en historie, der ikke er fortalt i mange filmbilleder. Under Danmarks besættelse kæmpede flere tusinde danske kvinder i modstandsbevægelsen uden senere at have fundet deres vej til historiebøgerne. Nu er deres indsats dokumenteret i en ny dokumentarserie. KVINFO har talt med Pia Fris Laneth, idékvinden bag serien.

Læs mere

Faktaboks 

Danske kvinder i modstandskampen:
Dokumentarserie i tre dele. Sendes på DRK d.3., 10., og 18. oktober.
Tilrettelagt af Pia Fris Laneth og Li Vilstrup.
Produceret af Copenhagen Film Company.

Pia Fris Laneth
Journalist og forfatter. Har arbejdet som politisk journalist på bl.a. DR og dagbladet Information. Modtog i 2007 LO's kulturpris samt KRAKA-prisen for bestselleren Lilys Danmarkshistorie - kvindeliv i fire generationer.

Li Vilstrup
Filminstruktør og klipper. Medinstruktør på den prisbelønnede kønssatire Tag det som en mand, frue, 1975, samt spillefilmen Krigsdøtre 5A, 1980. Har siden instrueret, skrevet og produceret en lang række spille- og dokumentarfilm.

Se trailer fra 1. afsnit, Fisken i vandet - Sabotøren 

Se trailer fra 2. afsnit, Når det ene tager det andet - Hjælpetropperne 

Se trailer for 3. afsnit, Bag pigtråd - Gestapos fanger 

Få et historisk overblik over modstandsbevægelsens aktiviteter og udvikling på wikipedia 

Læs om Frøslevlejren, der i dag er omdannet til museum under Nationalmuseet. Her kan man læse om lejrens historie, hverdagen i lejren og søge på indsatte i museets database

I 1983 lavede Elisabeth Rygaard også filmen Veras historie, der fortæller om modstandskvinden Vera Vangs liv under Anden Verdenskrig. Læs mere på dr.dk.

Hedda Lundh var en ung kvinde på 20 år, da Danmark blev besat af Tyskland under Anden Verdenskrig. Hun var lige kommet hjem efter et års studieophold i Tyskland, hvor hun havde set landets behandling af jøderne, og som fik hende til at bryde med sin tyske kæreste. Hedda Lundh blev derfor hurtigt grebet af en stærk indignation over den danske regerings samarbejdspolitik og følte, at hun måtte gribe til handling.

Hun startede med at arbejde for den illegale presse, senere blev hun én af modstandsbevægelsens sprængstofeksperter og satte dagligt sit liv på spil som aktiv modstandskæmper. Hedda Lundh risikerede både dødsstraf og Gestapos fængslinger og tortur på lige fod med de mandlige frihedskæmpere. Deres historie er skildret og fortalt i et utal af film og tv-serier.

 

En af de første film om kvinder i modstands-bevægelsen

Da første afsnit af Pia Fris Laneths og Li Vilstrups dokumentarserie i tre dele, Danske kvinder i modstandsbevægelsen, blev vist på DRK d. 3. oktober, var det første gang Hedda Lundh på film fortalte sin historie om et liv på kanten i de fem år besættelsen varede og om sin indsats i kampen for Danmarks frihed. I alt fortæller ni kvinder i serien om deres deltagelse i modstandskampen, hvor de enten fungerede som kurerer for følsom post og sprængstoffer eller var direkte involveret i sabotagehandlinger.

Både Hedda Lundh og Lis Mellemgård, der ligeledes medvirker, har tidligere skrevet om deres tid i modstandsbevægelsen i henholdsvis bøgerne Ikke noget theselskab - var vi terrorister? og Pige i modstandskampen: Glimt fra min glemmebog, netop fordi de følte, at de og deres samtidige kvindelige medkæmpere var usynlige, men der findes til dags dato kun forsvindende lidt dokumentation om de kvindelige frihedskæmperes arbejde.

Med serien er det første gang de kvindelige frihedskæmperes indsats bliver bredt dokumenteret, og det var netop opdagelsen af denne blinde vinkel i den nationale historiefortælling, der fik journalist og forfatter Pia Fris Laneth til at give sig i kast med dokumentarprojektet.

- Jeg læste tilfældigt i et interview med Kirsten Auken (Danmarks første sexolog, red.) fra 1947, at hun havde deltaget i modstandskampen. Da jeg ville undersøge det nærmere, opdagede jeg, at hun ikke var registreret i en eneste af de bøger, der kom efter Anden Verdenskrig. Kun hendes mands navn var registreret. Det samme har været tilfældet med en stor del af de kvinder, vi efterfølgende fandt frem til. Hedda Lundh var ligeledes kun registreret med sin mands navn, selvom hun var med i en meget velorganiseret gruppe og siden hen også blev medlem af den eneste dokumenterede kvindegruppe i modstandsbevægelsen sammen med Else Marie Pade. Kun de, der havde været i Frøslev, var registrerede, fortæller Pia Fris Laneth.

 

De glemte kvinder

Ca. 700 danske kvinder sad interneret i Frøslevlejren under besættelsen. Hvor stort det reelle antal modstandskvinder var, vides ikke, og det har ikke været muligt for Pia Fris Laneth og Li Vilstrup at finde frem til et konkret tal gennem deres research til filmen. Det må dog formodes, at langt flere gik fri end blev fanget. Sandsynligvis drejer det sig om flere tusinde danske kvinder, der deltog i kampen.

Efter krigen gik de tilbage til deres normale liv, fik for størstedelens vedkommende mand og børn og gled hurtigt ud i den kollektive glemsel.

Heller ikke Frihedsmuseet i København har nogen systematisk registrering af deres deltagelse, hvem de var, eller hvad de bidrog med. Her er modstandskampen gennemgående en kamp ledet af mænd.

Det samme fokus gør sig gældende i de mange film, der kom frem lige efter krigen, og som har været med til at forme den fælles nationale fortælling om Danmark under besættelsen.

- Vi har set mange film, f.eks. Danmark i lænker, De fem år, Det gælder din frihed. Den sidste er en meget stærk film, som Theodor Christensen lavede for Frihedsrådet efter besættelsen. Her er han meget skarp overfor samarbejdspolitikken, men der optræder ikke een eneste kvinde i filmen. Det er fælles for de mange film, at det er mænd, der har filmet, mænd, der fortæller, og mænd, der er med på billederne.

Faktisk bruger vi mange af de samme filmoptagelser. Nu er det bare kvinder, der sidder og fortæller i dem. Selvom mange har set billederne før, vil det være første gang, de ser kvinder fortælle om deres oplevelser i modstandsbevægelsen og deres vrede over samarbejdspolitikken, pointerer Pia Fris Laneth.

 

Vrede, unge kvinder

Der tegner sig hurtigt et broget billede i Danske kvinder i modstandsbevægelsen. Kvinder, der deltog i frihedskampen, kom fra alle lag af samfundet og alle egne af landet.

Fælles for dem var dog, at de var meget unge, helt ned til 10 år for den yngste medvirkendes vedkommende, og så var de, som Else Marie Pade fortæller i serien, vrede. De var grundlæggende helt utroligt vrede over den danske samarbejdspolitik, og det var en vrede, der forenede dem.

- Alle de kvinder, vi har fået kendskab til, var meget unge. De fleste var mellem 16 og 20 år. De gjorde på sin vis oprør mod den kvinderolle, der herskede, men det var ikke et oprør, de formulerede.

Vi har ofte et meget én-dimensionelt billede af kvindeligheden i '30-erne og '40-erne, men ikke alle drømte om at være husmødre. Mange fik en studentereksamen. Det var dengang som nu sådan, at begrænsningerne først for alvor føltes, når børnene kom, men alle de kvinder, der arbejdede som modstandsfolk og frihedskæmpere, gjorde det før de fik børn, så de havde knap nok opdaget, at de havde taget en anden kvinderolle, forklarer Pia Fris Laneth.

Ungdommen gav dem også vovemod. De var så unge, at de endnu ikke havde erkendt deres egen dødelighed og kastede sig ud i farlige missioner, som kun de færreste ville have overvejet, hvis de først havde fået familie og forpligtelser. Vreden og uforbeholdenheden lagde kimen til en kamp, der ikke kun var en frihedskamp, men også et ungdomsoprør.

- At de var så unge, er også et klart udtryk for i hvor høj grad modstandsbevægelsen var et ungdomsoprør mod de gamle politikere, som deltog i samarbejdspolitikken. En national historiefortælling er altid skrevet ind i tiden. Lige efter besættelsen havde både politikere og den brede befolkning brug for at fortælle historien om, at samarbejdspolitikerne blot havde gjort det nødvendige for at beskytte befolkningen.

De blev nødt til at konstruere den fortælling for at kunne iværksætte retsopgøret efter besættelsen. Men de kvinder, vi har interviewet, kan godt huske, at det var anderledes. De har stadig vreden i sig. Hedda og flere af de andre er stadig rasende over, at de blev kaldt terrorister, og de kan stadig huske, at statsminister Buhl anbefalede danskerne at angive sabotører til det danske politi, fortæller hun.

 

Oprør og identitet

En del af den vedvarede fascination vi i vores del af verden føler omkring Anden Verdenskrig handler ifølge Pia Fris Laneth i høj grad om, at det var en tid, hvor mennesker, vi stadig kan identificere os med i dag, handlede i ekstreme situationer. Deres mod og deres fortællinger fra en hverdag, hvor spørgsmål om liv og død, loyalitet og nødvendighed stod skarpt udmejslet, bliver ved med at fænge os, ikke mindst fordi de giver os anledning til at spørge os selv, hvad vi selv ville have gjort eller netop undladt at gøre.

Gennem kvindernes personlige beretninger i Danske kvinder i modstandsbevægelsen bliver det klart, at det var en omvæltende og stærkt identitetsskabende tid for dem at gennemleve. De var ikke mindst kvinder, der på trods af tidens traditionelle kønsopfattelse, langt hen ad vejen blev opfattet som fuldstændigt ligeværdige med deres mandlige jævnaldrende.

De kvindelige kurerer, der arbejdede under Jens Toldstrup, der var nedkastningschef for Nord- og Midtjylland og en af modstandskampens mest markante skikkelser, fik f.eks. meget nøgternt besked på, hvordan de skulle kaste en brandbombe i hovedkontoret, udløse en håndgranat og skyde sig vej ud, hvis og når Gestapo kom. Det forberedte de sig på uden mange overvejelser, ligesom de uden spørgsmål til alle tider gik med en cyankaliumpille tapet fast til inderlåret.

Alligevel fortæller Gertrud Pedersen, i dag 91 år og den ene af Tolstrups fire kurerer, at det var det sjoveste job, hun nogensinde har haft. Også selvom farerne og konsekvenserne ved arbejdet blev meget konkrete, da den ene af hendes kvindelige kolleger blev sendt til Frøslevlejren og gennembanket.

Else Marie Pade beskriver også uden at blinke sin tid i Frøslevlejren som "mit livs bedste tid". For alle kvinderne var det en tid, hvor livet blev levet intenst, og hvor de formede en meget stærk selvbevidsthed.

Samtidig er de ikke bange for at fortælle om, at tiden i modstandsbevægelsen også havde sin pris. For Hedda Lundh vendte angsten og de mørke tanker tilbage, da hun senere stod midt i livet. En anden af kvinderne, Lis Mellemgård, stiller endda spørgsmålet, om det var det hele værd. Hun var kun 18 år, da hun oplevede, at hendes gruppe, der også var hendes gruppe af nærmeste venner, blev taget af Gestapo. Syv af dem blev henrettet i Ryvangen. Besættelsestiden var også en tid med angst og tab.

- Kvinderne fortæller langt mindre heroisk om deres tid i modstandsbevægelsen end de fortællinger, der tidligere er blevet fortalt. De giver mere plads til, hvor hårdt og usselt det også var at være forfulgt og leve på gaden eller i skjul. Hvordan bærer man sig f.eks. ad med at være frihedskæmper og samtidig have menstruation? Det er et spørgsmål, jeg altid selv har funderet over. Lis Mellemgård fortæller meget ærligt, at det da sandelig var besværligt at gå rundt med tidens hjemmestrikkede bind, der skulle vaskes, fortæller Pia Fris Laneth.

 

Modstandskvinder som pigeidealer

Fortællingerne om de danske modstandskvinder er ikke kun et stykke dokumentation. De kan også være med til at nuancere vores historiske bevidsthed, og give unge kvinder i dag nye pejlemærker for, hvilke handlemuligheder de selv har, mener Pia Fris Laneth.

- Når man ser bagud i historien, eksisterer der et meget stereotypt kvindebillede, fordi der er så få historiefortællinger om kvinder. Med vores film er vi med til at nuancere billedet af modstandsbevægelsen. Det var ikke kun en broget gruppe, den var også tokønnet. Frihedskampen var ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd men også blandt unge kvinder. Det er en vigtig information ikke mindst for de opvoksende generationer. Det er væsentligt for piger i dag at vide, at det ikke kun var mændene, der sloges for Danmarks frihed, mens kvinderne stod derhjemme og lavede mad. Der var også kvinder, der tog ansvar, også militært, for Danmarks frihed, slutter Laneth.

 


http://www.youtube.com/watch?v=EL3KCi778Go&NR=1&feature=endscreen