Et nyt maskulinitetscenter på Aalborg Universitet skal nuancere vores forståelse af, hvad det vil sige at være mand i dagens Danmark. Faderskab, radikaliseringsprocesser og mænds indbyrdes relationer er blandt de områder, forskerteamet vil undersøge.

Mere om CeMAS

Om CeMAS
CeMAS - Center for Maskulinitetsforskning v. Aalborg Universitet er startet i efteråret 2015, efter at forskningsområdet gennem en årrække er blevet en væsentlig del af køns- og sociologiforskningen her.

Center for Maskulinitetsforskning ved AAU udspringer således af en omfattende forskningsindsats på området, som især har været forankret på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, men med et tæt tværinstitutionelt samarbejde med FREIA Center for Kønsforskning, som er placeret ved Institut for Kultur og Globale Studier.

Organisering
Centret ledes af professor Ann-Dorte Christensen i samarbejde med lektor Lotte Bloksgaard. Herudover indgår følgende:

Sune Qvotrup Jensen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Claus D. Hansen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Morten Kyed, post.doc, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Der vil endvidere blive tilknyttet en gruppe af associerede forskere fra hele landet til centret.

Læs mere om CeMAS på centrets hjemmeside her

Marianne Lentz er journalist og forfatter. 

I denne måned lanceres Center for Maskulinitetsforskning, CeMAS, på Aalborg Universitet. Forskningen på centret skal bidrage til en bedre forståelse af sammenhængene bag aktuelle samfundsmæssige problemer, der knytter sig til mænd.

Centret skal bl.a. forske i emner som: Mænd og vold, sundhed, uddannelse, mænds kompetencer og professionelle omsorgsarbejde, radikaliseringsprocesser, faderskab og maskulinitetsidealer. Det forklarer professor i kønssociologi Ann-Dorte Christensen, der sammen med lektor Lotte Bloksgaard leder centret:

”Ligeså vel som kønsforskning historisk set har været afgørende for at forstå, hvad det er for nogle uligheder og forandringer, der kendetegner samfundet, så kan forskning i mænd og maskuliniteter være med til at belyse nogle af de udfordringer, vores samfund står overfor i dag,” siger Ann-Dorte Christensen.

''Ikke et navlepille-projekt''

Kvinfo møder Ann-Dorte Christensen, Lotte Bloksgaard og lektor i sociologi Claus D. Hansen, som også er en del af forskningsenheden på CeMAS, til en snak om centrets arbejde og primære fokusområder. De nævner migration, radikalisering, kompetencer, arbejdsmarked, faderskab, krig og sundhed som blot nogle af de områder, der kunne have gavn af at blive belyst fra en maskulinitetsvinkel.

”Det er ikke et navlepille-projekt, om at nu skal mænd finde sig selv; det handler om at have et blik på verden og samfundet omkring os,” siger Ann-Dorte Christensen. Blandt andet er det oplagt at undersøge hvorfor nogle unge mænd bliver radikaliseret og tager til Syrien og kæmper for grupper som ISIL. ”Når man skal forstå de her positioner, er det relevant at se på køn – og i særdeleshed på maskulinitet.”

Det samme gælder strømmen af flygtninge og migranter, der kommer til Danmark i disse år:

”Hvordan kan det for eksempel være, at så mange mænd kommer herop alene med halvstore børn? Det har noget med køn at gøre, med mandens rolle i familien og samfundet. Og det er også relevant, når samfundet skal vurdere, hvordan vi bedst tager imod flygtningene,” siger Ann-Dorte Christensen.

Begrænsende maskulinitetsidealer

Ambitionen på CeMAS er imidlertid ikke blot at forebygge sociale problemer, men i lige så høj grad at afmontere stereotype maskulinitetsidealer, som kan virke begrænsende på både mænd og kvinder, understreger Claus D. Hansen.

”Det er meget debat i medierne om kønnenes forhold til hinanden. Men der mangler efter min mening ofte en saglig stemme i debatten, som ikke er politisk, men som derimod kan levere en neutral, forskningsbaseret viden om kønnene og sætte fokus på mænd som nogen, der i ligeså høj grad som kvinder har et køn,” siger han.

Han oplever, at kønsdebatten, når den handler om mænd, ofte ender med at problematisere mænd som køn. Det være sig som overgrebsmænd, som magtudøvere eller undertrykkere – og det gør, at mange mænd trækker sig fra kønsdebatten.

”Jeg tror, mange mænd har en interesse i sig selv som køn, men at de ikke kan identificere sig med den måde, mænd bliver fremstillet i debatten. Fordi den traditionelle måde at fokusere på mænd på er, at de er et problem. Vi vil gerne forsøge at afproblematisere det, men stadig behandle mænd som et køn.”

”Vi vil også gerne kigge på forskelle mellem mænd. I stedet for at kigge på forskelle mellem mænd og kvinder, kan det være konstruktivt at se på nogle af de variationer, der findes inden for kategorien ’mand’,” tilføjer Lotte Bloksgaard.

På centret vil man have fokus på de udbredte opfattelser af og forestillinger om, hvordan ’mænd bør være’, og hvordan disse opfattelser kommer til udtryk – dels i mediernes fremstilling af forskellige mandetyper, men også af mænds konkrete kønspraksisser på forskellige sociale arenaer. Ikke mindst fordi de dominerende maskulinitetsidealer kan skabe urealistiske forventninger og virke undertrykkende og begrænsende.

Udkantsmandens fællesskaber 

En af de fortællinger om mænd, som går igen i medierne, er den om den danske udkantsmand, som er blevet ladt alene tilbage, mens kvinderne tager ind til byerne for at uddanne sig. Det bliver ofte til historien om ’tabermanden’, manden på bunden af samfundet uden hverken social, kulturel eller økonomisk kapital. Men ifølge forskerteamet på CeMAS er der behov for at nuancere dette billede.

”Det bliver hurtigt meget offeragtigt og beskriver ikke den mangfoldighed, der er blandt mænd og maskuline fællesskaber,” siger Claus D. Hansen.

”Det kan sagtens være, at der er en forholdsvis stor sammenhængskraft i udkantsområderne gennem nogle aktiviteter, som vi ikke er opmærksomme på, men som mændene har derude. Og det kan også være, at der er tale om et positivt tilvalg for mange af de her mænd; at de rent faktisk godt tilfredse med deres liv på landet,” siger han.

”De bliver ikke nødvendigvis bare efterladt,” supplerer Lotte Bloksgaard.

Hun peger på, at de dominerende opfattelser af maskulinitet ofte er knyttet til den kulturelle elite, som bor i byerne; de ’ligestillede’ mænd og de ’rigtige’ fædre. Mens det faktisk er underbelyst, hvordan mændene i udkantsområderne lever og identificerer sig som mænd.

Efter Køln 

Det samme gør sig gældende for de etniske minoritetsmænd, der ofte bliver slået over én kam i den offentlige debat. I kølvandet på overgrebene nytårsaften i Køln fremhævede mange debattører og politikere muslimske mænds kultur og kvindesyn som uforeneligt med det vestlige syn på kvinder. Dengang sagde Sune Qvortrup Jensen, der også er en del af forskningsteamet på CeMAS, til Kvinfo, at overgrebene i højere grad bør ses som en delkultur eller subkultur:

”Jeg mener mere, at det her handler om maskuline gadekulturer i nogle storbymiljøer, hvor nogle mænd, der socialt set er marginaliserede, hævder sig på maskuliniteten og producerer en eller anden form for gruppemaskulinitet,” sagde han dengang.

Der er altså også, hvis man spørger forskergruppen på Aalborg Universitet, behov for en nuancering af vores opfattelse af den etniske minoritetsmand. Ifølge Ann-Dorte Christensen handler det blandt andet om at udpege nogle af de strukturelle uligheder, som kan være med til at sætte individet i nogle bestemte positioner i samfundet:

”Der er ikke lavet så mange undersøgelser af etniske minoritetsmænd, men vores bud er, at der er nogle eksklusionsmekanismer i samfundet, som skaber ulighed og marginaliserer mange af de her mænd. Det vil vi gerne undersøge nærmere.”

Langt hen ad vejen handler det for forskerne om en udvidelse af den kønsforskning, som allerede pågår på Aalborg universitet i regi af FREIA Center for Kønsforskning og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Der er altså tale om et tværgående forskningssamarbejde mellem de nævnte institutter og CeMAS.

Behov for forskning i familiemønstre

Et andet fokusområde for CeMAS er faderskab og mænds rettigheder, når det kommer til barsel og efter en skilsmisse. I dag tager danske mænd i gennemsnit ca. 10 procent af den samlede barsel. Men der er forsvindende få undersøgelser af hvilken betydning det har for mandens samvær med barnet, for parforholdet og for andre ting – som for eksempel mandens sundhed, forklarer forskerne.

”Hvis flere mænd tog barsel og var ansvarlige for at tage deres børn med til lægen, kunne det jo være, at det havde betydning for mændenes egen sundhed,” gætter Claus D. Hansen, som blandt andet forsker i mænds sundhed.

”Og hvis mændene har deltaget mere i børneopdragelsen, kan det være, at de også får en bedre relation til deres børn, når de bliver voksne, og hvis forældrene bliver skilt.”

Han mener, at man med fordel kan se nærmere på kampen om magten i familien:

”Hvem bestemmer, hvilke puder, der står i sofaen? Det er måske ikke så betydningsfuldt i forhold til løn og hvem, der bliver udsat for vold, men det er interessant, at der er også er nogle situationer, hvor kvinderne er dem, som har magten til at definere, hvad der er rigtigt og forkert.”

Lotte Bloksgaard uddyber:

”Det er vigtigt, netop i forhold til adgangen til børneomsorg og barsel. For som lovgivningen er nu, har kvinden ofte magten til at gøre krav på den delelige barsel, og kun hvis hun ikke vil have den, kan hun videregive den til manden. Det er et eksempel på, at der er områder, hvor kvinder udøver magt over mænd, og ikke – som vi ellers primært ser det – omvendt.”

Ann-Dorte Christensen tilføjer:

”Og samtidig kan man sige, at den struktur er med til at legitimere kvinders underordnede position på arbejdsmarkedet. Så det går begge veje.”

Undertrykkelse på kryds og tværs

Det er altså i høj grad ambitionen for forskerne på CeMAS at identificere de strukturer, som skaber ulighed mellem kønnene. Og ikke mindst se på, hvordan de forskellige undertrykkelsesmekanismer krydser hinanden på langt mere komplekse måder, end det ofte fremstilles i medier og offentlige debatter.

”I stedet for blot at sige, at der er en bestemt dominansstruktur i forhold til kønnene, vil vi gerne undersøge, hvordan det kan være forskelligt fra kontekst til kontekst og gruppe til gruppe,” siger Ann-Dorte Christensen. Hun peger på vigtigheden af at arbejde intersektionelt for at få øje på, hvordan identitet spiller sammen med de strukturelle undertrykkelsesmønstre.

Og netop fordi sammenhængene er så filtrede ind i hinanden, vil et øget fokus på mænd og maskuliniteter i forskningen i mange tilfælde også belyse forholdene for kvinder og deres spillerum som køn.

”Vi vil gerne se på, hvad normalitetskonstruktioner og maskulinitetsidealer betyder for forskellige typer af mænd og kvinder.” afslutter Ann-Dorte Christensen.