Bliv praktikant i KVINFOs vidensteam
I KVINFOs Vidensteam søger vi en kønsfaglig profil, der har faglig viden om køn, diversitet og ligestilling, og som har interesse for/ eller erfaring med at planlægge og afvikle arrangementer. Du kommer til at blive en del af 8. marts-teamet, og bidrager både til udvikling, planlægning og afvikling af det store event. Du kommer desuden til at indgå i udviklingsarbejdet med KVINFOs Mangfoldighed i praksis / Netværk og Masterclass, så du skal have mod på at omsætte din faglige viden om køn, diversitet og ligestilling til det mere praksisnære arbejde med at klæde vores medlemmer og deltagere på med konkrete redskaber til at skabe mere ligestillede arbejdspladser. Ligeledes må du gerne have lyst til at bidrage til diverse researchopgaver.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Bistå med forberedelserne og udviklingen af KVINFOs store 8. marts fejring i VEGA. Du vil få selvstændige arbejdsopgaver, som du i tæt samspil med praktikvejleder, er ansvarlig for. Du vil ligesom resten af 8. martsteamet også varetage logistiske/praktiske opgaver.
- Planlægning af arrangementer og events, herunder fx Vækstlaget og WakeUp Call events.
- Bidrage til udviklingsarbejdet med og afvikling af netværksmøder og Masterclass’er under KVINFOs Mangfoldighed i praksis-initiativ – herunder tilrettelæggelse og afvikling af netværksmøder med eksterne oplægsholdere, rekruttering til Masterclass mv.
- Research på udvalgte områder inden for køn, ligestilling og diversitet – bl.a. i forbindelse med eksterne henvendelser
Kvalifikationer:
- Du er bachelor og er begyndt på din overbygning.
- Du har faglig viden om og interesse for køns-, ligestillings- og diversitetsområdet – meget gerne i et intersektionelt normkritisk perspektiv.
- Du har erfaring med eller interesse for eventplanlægning.
- Du er god til at koordinere, følge opgaver til dørs, og kan bidrage i en god kontakt til eksterne samarbejdspartnere.
- Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt.
- Du er god til at samarbejde og indstillet på at arbejde i både et team og på tværs af KVINFO som organisation.
Arbejdsopgaverne vil blive aftalt nærmere i samspil mellem dig og din praktikvejleder i KVINFO. Her vil vi tage hensyn til dine interesser og kvalifikationer.
Eventuelle spørgsmål til forløbet kan rettes til kvinfo@kvinfo.dk med ’Videnspraktikant’ anført i emnefelte
Praktikken er ulønnet. Du skal være bachelor og kunne få merit fra din uddannelse for praktikforløbet.
Du skal kunne lægge mindst 30 timer om ugen på kontoret. Dog er vi naturligvis fleksible med hensyn til dit studie, opgaver og eksamen undervejs.
Rekruttering
Ligestilling og mangfoldighed er kerneværdier i KVINFO. Vi bestræber os derfor på at invitere en mangfoldig gruppe af ansøgere til samtale. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge praktikken -uanset etnisk baggrund, køn og kønsidentitet, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Ansøgning
Send din ansøgning og cv samt anden relevant dokumentation til:
kvinfo@kvinfo.dk
og anfør ’Praktikant ansøgning’ i emnefeltet
Hvis du ansøger om flere af praktikstillingerne, så skriv det da i mailen eller i ansøgningen.