Sexisme og seksuel chikane

#MeToo, heksejagt, krænkelsesparathed, seksuel chikane, retssikkerhed.

Problemer med sexisme og seksuel chikane fylder meget i offentlige debatter og på nogle arbejdspladser.

Men hvad er op og ned i debatten? Hvad er fakta, og hvad er myter? Og hvilken sammenhæng er der mellem sexisme og ligestilling? Det finder du viden om på denne side.

Udbredt problem

26,4 procent af kvinder og 18,3 procent af mænd har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder.

Det kan være uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner (for eksempel klap, kys eller omfavnelse) eller uønskede seksuelle kommentarer om krop, tøj eller livsstil.

Ovennævnte tal er fra Undersøgelse af Uønsket Seksuel Opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, foretaget af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2023.

Undersøgelsen viser, at seksuel chikane forekommer inden for stort set alle fagområder, men at der er stor forskel fra branche til branche: 51,8 procent af kvinder og 30 procent af mænd ansat på barer og restauranter været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane de seneste 12 måneder. Tilsvarende tal for ansatte i daginstitutioner er 17,3 procent af mænd og 18,2 procent af kvinder.

Forskning peger også på, at jo mere mandsdomineret et arbejdsområde er, og jo mere usikker ansættelsesformen er, des større risiko er der for overgreb og chikane på arbejdspladsen.

Professor Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín har foretaget omfattende forskning i seksuel chikane på danske arbejdspladser. I bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen: faglige, politiske og retlige spor analyserer de håndteringen af seksuel chikane på arbejdspladsen fra 1980’erne og frem til i dag. 150 konkrete sager danner grundlag for deres gennemgang af blandt andet problemets omfang og typiske forløb.

KVINFO har også lavet flere undersøgelser af sexisme og seksuel chikane på danske arbejdspladser og uddannelser. En af disse undersøgelser viser, at 51 procent af kvinderne og 27 procent af mændene i praktik i mediebranchen svarer ja til at have oplevet krænkelser.

Sexisme som begreb

Sexisme er en fordom eller diskrimination baseret på køn. Det er for eksempel sexisme, hvis en kvinde fravælges til en jobsamtale, fordi det skønnes, at hun snart skal have børn. Og det er sexistisk at tale nedladende om mænd, der græder eller viser følelser.

Ofte tales der om sexisme mod kvinder, men alle kan rammes af sexisme uanset køn og seksuel orientering.

Sexisme bygger på stereotype forestillinger om køn og er med til at begrænse mennesker af alle køn og seksuelle orienteringer socialt og kulturelt. Sexisme kan vise sig i alle områder af vores samfund: i daginstitutionen, i klasselokalet, på arbejdspladsen, i medierne, i nattelivet, i parforholdet, i idrætsforeningen, på gaden, i politik, i religionen, i reklamer og i sproget.

Sexisme opfattes som et strukturelt problem, da sexistisk tankegang, sprogbrug og praksis netop eksisterer som en internaliseret del af vores kultur som helhed.

Hverdagssexisme

Når vi taler om hverdagssexisme, taler vi om den form for sexisme, der er så normaliseret og indgroet i hverdagen, at vi ofte ikke tænker over det. Det er alt fra upassende seksualiserede kommentarer eller berøringer til udtalelser eller handlinger, der bygger på stereotype opfattelser af køn.

Mange er tilbageholdende med at sige fra over for hverdagssexistiske handlinger eller udtalelser. Det kan være fordi, de opfattes som bagateller og derfor ’for små’ at opponere imod. Det kan også være, at de indgår i en kultur på arbejdspladsen, skolen eller i vennegruppen, hvor det er normalt at tale eller opføre sig sådan. På den måde normaliseres sexismen i det daglige.

I Danmark har organisationen Everyday Sexism Project samlet vidnesbyrd om hverdagssexisme siden 2017.

#MeToo

Under hashtagget #MeToo delte særligt kvinder personlige vidnesbyrd om seksuel chikane, krænkelser og overgreb. Bevægelsen har ledt til, at kvinder i mange brancher i en lang række lande er stået frem med fortællinger om seksuelle krænkelser.

MeToo fokuserer særligt på arbejdspladser og på chikane og krænkelser, hvor magt og magtforhold spiller en rolle. Altså for eksempel når krænkeren er chef, og den krænkede er ansat eller praktikant.

#MeToo-hashtagget blev startet af den amerikanske aktivist Tarana Burke i 2007. Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet i kølvandet på begyndende afsløringer om den amerikanske filmproducent Harvey Weinstens seksuelle overgreb, der opfordrede alle kvinder til at poste vidnesbyrd om overgreb under hashtagget.

Du kan læse mere om MeToos historiske udvikling nederst her i teksten, hvor du finder et historisk overblik.

Sexismepyramiden

Sexismepyramiden viser, hvordan sexistisk kultur bestående af småkommentarer, vittigheder og fastholdelse af stereotype kønsroller kan føre til chikane og vold. Hvilket yderligere kan eskalere til alvorligere hadforbrydelser eller kvindedrab.

Det betyder ikke, at alle sexistiske/homofobiske/transfobiske vittigheder fører til drab. Men modellen viser, hvordan en bred normalisering i samfundet af sexistisk sprogbrug er medvirkende til at normalisere og muliggøre vold.

Hvis vi sammen tager et opgør med en hverdagssexistisk kultur, kan vi forebygge kønsrelateret vold, hadforbrydelser og kvindedrab. Du kan se sexismepyramiden her.

Krænkelser

I den offentlige debat stilles der ofte spørgsmålstegn ved, om nogle krænkelser kan være for små – eller om der findes krænkelser, der er mere ’rigtige’ end andre. Og som derfor fortjener at blive håndteret, mens andre krænkelser bør bagatelliseres.

Voldtægt ses for eksempel ofte som en legitim krænkelse i debatten, mens en uopfordret hånd på låret af nogle mennesker opfattes som en bagatel.

Undersøgelser viser, at stiller man spørgsmålet “Er du blevet krænket?”, vil svaret ofte være nej.

Hvis man i stedet stiller mere specifikke spørgsmål – “Har du oplevet seksuelt grænseoverskridende sprogbrug?”, “Har du oplevet uønskede fysiske tilnærmelser?”, “Har du oplevet, at materiale om dig eller din krop er blevet delt digitalt uden din tilladelse?” – så er svarene langt mere nuancerede, fordi krænkelserne bliver gjort synlige.

Krænkelser kan være verbale, fysiske, digitale eller udmønte sig i deciderede overgreb. Forskere og arbejdsmiljøeksperter peger på, at alle krænkelser er vigtige og bør tages seriøst.

Minoriteter er særligt udsatte

En undersøgelse fra den britiske arbejdsmarkedsorganisation (TUC) viser, at seksuelle og etniske minoriteter er særligt sårbare i forhold til seksuel chikane.

68 procent af arbejdere med LGBT+-identitet har oplevet mindst ét tilfælde af seksuel chikane på arbejdspladsen, og 12 procent svarer, at de har oplevet alvorlige krænkelser inklusiv voldtægt.

Gruppens sårbarhed understreges af, at to tredjedele valgte ikke at anmelde den seksuelle chikane, og en ud af fire havde truffet det valg for ikke at oute sig selv på arbejdspladsen.

En rapport fra den danske film- og TV-branche viser et lignende billede.

34 procent af seksuelle minoriteter, der identificerer sig som mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Det samme gælder 63 procent af seksuelle minoriteter, der identificerer sig som kvinder. For respondenter med anden etnicitet end dansk har 52 procent af mænd og 79 procent af kvinder oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Lovgivning

Seksuel chikane er ulovligt. Det fastslår en række regler og love på området fastsat af både EU og Folketinget.

I Danmark er seksuel chikane defineret i Ligestillingsloven og Arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøloven og Ligebehandlingsloven. Seksuel chikane defineres således i Ligestillingsloven:

“Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.” (Kilde: Ligebehandlingsloven, §1, stk. 6.)

Hvis du er udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads, skal du klage til din arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant. Det er også muligt at rejse en klagesag mod arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren skønnes ikke at have gjort nok for at forebygge sexchikane og beskytte sine medarbejdere.

Hvis du har været udsat for forhold, der falder ind under strafferetten, kan du desuden melde krænkeren til politiet. Det kan være fysiske overgreb, vold eller voldtægt.

Det er ulovligt at fyre eller på andre måder straffe en medarbejder, der klager over sexchikane.

Fri omgangstone er ingen undskyldning

I kølvandet på den første bølge af MeToo godkendte Folketinget den 1. januar 2019 en tilføjelse til Ligebehandlingsloven, der bestemte, at omgangstonen på en arbejdsplads ikke skal tillægges betydning i sager om seksuel chikane. Det vil sige, at der ikke kan argumenteres for, at oplevelser af seksuel chikane er ubegrundede, fordi arbejdspladsen har en særlig ’fri tone’.

På samme måde er det den krænkedes opfattelse af situationen, der definerer, om der har været tale om en krænkelse. Krænkeren kan således ikke forsvare sig med, at krænkeren ikke selv ville have fundet handlingen stødende, eller at krænkeren har for vane at tale eller opføre sig på den måde.

Trepartsaftale om seksuel chikane

Regeringen indgik i 2022 en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om seksuel chikane på det  danske arbejdsmarked. Formålet med aftalen er at skabe kulturforandringer på arbejdspladser.

Med trepartsaftalen sættes der ind på flere centrale områder:

• Reglerne tydeliggøres, så arbejdsgiveren ikke er i tvivl om sit ansvar og pligter
• Godtgørelsesniveauet i særligt grove sager om seksuel chikane hæves med 33 procent
• Bedre retsstilling for elever og lærlinge, som udsættes for seksuel chikane
• Øget fokus på seksuel chikane i arbejdsmiljøarbejdet – inklusive APV-arbejdet – på den enkelte arbejdsplads.

Samtidig blev der nedsat en Alliance mod Seksuel Chikane. Alliancen om forebyggelse af seksuel chikane i det danske samfund, herunder på arbejdsmarkedet, på uddannelsesområdet, i kultur- og fritidslivet, består af en række relevante organisationer, herunder KVINFO og arbejdsmarkedets parter. Målet er at skabe vedvarende kulturændringer og fastholde fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane samt sikre løbende dialog, erfaringsudveksling og videndeling på området.

Retssikkerhed

I arbejdet med sexisme, chikane og overgreb dukker der jævnligt bekymringer op for, om krænkeren eller den mulige krænker bliver godt nok beskyttet.

Hvor står retssikkerheden for de anklagede? Kan enhver blive hevet for en folkedomstol og dømt uden rettergang? Og ender MeToo-sager ikke ofte med en offentlig heksejagt, hvor alle retssikkerhedsprincipper er sat ud af spillet?

Det er spørgsmål, som ofte høres i den offentlige debat i forbindelse med MeToo og sager om sexchikane. Men fakta er, at i Danmark har de sager, hvor personer har mistet deres ansættelse på grund af beskyldninger om seksuelle krænkelser, alle været ført i arbejdspladsregi.

Der foreligger altså ikke en dom, men en ansættelsesvurdering fra arbejdspladsens side.

Krænkelser uden for arbejdspladsen

Danmark har også lovgivning til at regulere krænkelser uden for arbejdspladser.

Ligestillingsloven, der har samme formulering om seksuel chikane som Ligebehandlingsloven, gælder i alle samfundets funktioner, altså også uden for arbejdsmarkedet.

Skoler og uddannelsesinstitutioner er omfattet af Undervisningsmiljøloven. Det er her nævnt at grundskoler og ungdomsuddannelser har pligt til at lave en antimobbestrategi, men det er ikke specificeret, at skolerne skal have en strategi mod seksuel chikane

Straffelovens § 232 omhandler blufærdighedskrænkelse. Ofte tænker vi på blottere, når der tales om blufærdighedskrænkelser. Men bestemmelsen omhandler seksuelle handlinger af en vis grovhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i straffeloven om grovere seksualforbrydelser, for eksempel voldtægt.

Blufærdighedskrænkelse kan for eksempel være en hånd, der føres ind under tøjet på den bare hud eller en hånd i skridtet. Befamlinger uden på tøjet vil som regel falde under en bagatelgrænse, men vurderingen vil bero på den konkrete sag.

Oplever du blufærdighedskrænkelse, kan du melde det til politiet. Det gælder naturligvis også, hvis du er udsat for fysisk eller psykisk vold eller voldtægt.

Historisk overblik

I Danmark begyndte kvinder gradvist at opnå juridisk og social ligestilling fra den sidste del af 1800-tallet og fremefter.

I 1908 fik kvinder stemmeret og valgbarhed til kommunalvalg og i 1915 blev det også indført til folke- og landstingsvalg.

Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev ligeløn og barselsrettigheder for kvinder forhandlet inden for forskellige arbejdsområder. I samme historiske periode fik kvinder tiltagende adgang til arbejdsmarkedet, og de første vidnesbyrd om seksuel chikane begyndte at komme frem. Men allerede i starten af 1900-tallet blev de første voldgiftssager ført om uønsket seksuel opmærksomhed i industrien.

I 1970’erne begyndte man i USA at tale om sexual harassment (sexchikane, red.), og den amerikanske kvindebevægelse begyndte at tale om sexchikane som et strukturelt arbejdsmarkedsproblem.

Kvindebevægelsens arbejde skabte både et sprog og en ramme at tale om problemet i, der gjorde et fremtidigt arbejde med området muligt, og i slutningen af 1980’erne kom seksuel chikane på dagsordenen i EF/EU.

Den første retssag om sexchikane i Danmark blev afgjort i 1989 og ledte til en årrække med civile retssager, der resulterede i økonomisk erstatning til kvinderne efter amerikansk model. Op igennem 1990’erne blev sexchikane flittigt diskuteret politisk. Især blev det diskuteret, hvorvidt den krænkedes eller den anklagedes retssikkerhed var vigtigst. Altså en diskussion, der i høj grad spejler den diskussion, vi stadig har i dag.

Ved årtusindskiftet resulterede denne diskussion i, at spørgsmålet om sexchikane kom til at høre under arbejdsmiljøloven og ikke længere blev behandlet som et spørgsmål under ligestillingsloven. Konsekvensen af denne ændring blev, at konflikter om sexchikane fremover skulle behandles i det fagretlige system og ikke ved domstolene.

I 2005 blev definitionen af sexchikane skrevet ind i ligebehandlingsloven.

Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet mod sexchikane med hashtagget #MeToo på Twitter. Hendes tweet gik viralt og også i Danmark startede en bølge af vidnesbyrd om sexchikane og overgreb i arbejdssammenhænge.

Man kan sige, at Danmark har haft to bølger af MeToo. Anden bølge blev igangsat af TV-værten Sofie Linde: 27. august 2020 gik hun på scenen som vært for Zulu Comedy Galla og fortalte om en seksuelt krænkende oplevelse i begyndelsen af hendes TV-karriere.

Denne anden bølge af MeToo fik større gennemslagskraft i Danmark og resulterede blandt andet i, at flere mediehuse afskedigede mandlige medarbejdere, der havde udøvet seksuelt chikane. Behovet for en kulturændring på danske arbejdspladser kom endnu engang til diskussion.