Idealer og normer for, hvad det vil sige at være ’en rigtig mand’, bliver af forskere undersøgt under begrebet ’maskulinitet’. Kulturelt har ét maskulinitetsideal længe domineret, og spørger man folk om, hvad en ’rigtig mand’ er, vil ord som stærk og handlekraftig ligge lige for.

Allerede tilbage i 1995 formulerede den australske sociolog og tidligere professor ved University of Sidney, Raewyn Connell teorien om hegemonistisk maskulinitet, hvilket vil sige at en enkelt maskulinitetsforestilling har overtaget.

Selv om der med Connells teori om hegemonisk maskulinitet er tale om et dynamisk begreb, der indebærer variation alt efter kontekst, så har begrebet ofte været tilskrevet en række specifikke kendetegn som for eksempel: Heteroseksualitet, jobs, der giver status, løn og kontrol, og undertrykkelse af kvinder i kraft af et tilhørsforhold til patriarkalsk kultur .

Men der sker forandringer på den front – og Connells teori er også efterfølgende blevet kritiseret og revideret.

”Vi ser efterhånden en variation af manderoller blive mere attråværdige i Danmark. For eksempel at være en god og omsorgsfuld far eller sågar feminist,” siger vidensmedarbejder i KVINFO.

KRITISERER IDEALER OG IKKE MÆND

Den hidtil herskende norm for maskulinitet har fra første dag fået adskillige knubbede ord med på vejen og indlysende nok ikke mindst fra mænd, der afviser at være kvindeundertrykkende.

Maskulinitetsdiskussionen er dog ikke en kritik af hverken en specifik mand eller af mænd som sådan. Den ser på mænds idealer, holdninger og handlinger og undersøger, hvilke idealer og normer der præger alle køn, når det gælder indbyggede forestillinger om, hvad mænd skal og må, og hvilken rolle de har i samfundslivet. Med andre ord: eksempelvis har kvinder også haft en meget snæver norm for, hvad maskulinitet er.

Når nogle forskere og debattører taler om giftig maskulinitet, eller toxic masculinity – en maskulinitetsform karakteriseret blandt andet ved misogyni og homofobi – det er altså ikke mænd, der er ’giftige’, men derimod specifikke maskulinitetsnormer. Og de er også giftige for mændene selv, fordi det holder mænd fast i nogle låste roller og adfærdsmønstre, der gør det svært for dem at handle anderledes og søge andre veje, end hvad ’en rigtig mand’ ifølge normerne bør.

MÆND PÅ TOPPEN OG I BUNDEN

Forskningen udvikler i disse år et bredere spektrum for arbejdet med at beskrive og forstå mænds liv og identiteter. Det skyldes blandt andet, at den hegemonistiske maskulinitetsforståelse ikke kan forklare, hvorfor mænd ikke kun er overrepræsenteret på ’toppen’ af samfundet men også i ’bunden’.

Langt flere mænd end kvinder er for eksempel hjemløse i Danmark, ligesom mænd langt oftere end kvinder tager deres egne liv.

Historikeren Hans Bonde beskrev således tilbage i 1990erne mænd som ’det ekstreme køn’ og talte om lidt polemisk om ’vindermænd’ og ’tabermænd’.

De positioner kan dårligt forklares ud fra den hegemoniske maskulinitetsteori, og selvom Bondes noget skarpe udlægning ikke vinder genklang blandt alle kønsforskere, arbejder ny maskulinitetsforskning med at finde flere værktøjer for bedre at kunne afdække og forstå mænds forskellige positioner og tilværelser.

Ann-Dorte Christensen, professor på Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, slår derfor til lyd for, at maskulinitetsforskningen bør være det, man kalder intersektionel, ligesom en stor del af kønsforskningen i det hele taget er det.

Den tankegang inddrager forhold som race, etnicitet, alder og klasse – og ikke kun kønsidentiteter. På den måde kan forskningen undersøge flere af de faktorer, som påvirker og bestemmer mænds tilværelse og måde at identificere sig på.

AFMONTERE STEREOTYPER

På Aalborg Universitet ligger Center for Maskulinitetsforskning, CeMAS, hvor man arbejder for at finde bedre forståelse af de aktuelle samfundsmæssige problemer, der knytter sig til mænd. Det kan være de personlige som hjemløshed og selvmord. Eller generelle som skævhed i uddannelsesniveau og -valg mænd og kvinder imellem – de fleste ved, at de fleste sygeplejersker er kvinder og de fleste it-ingeniører er mænd, men hvorfor?

Samtidig er det et fokus for CeMAS at afmontere de stereotype maskulinitetsforståelser, der begrænser både mænd og kvinder. Altså ikke at problematisere mænd, men undersøge de idealer og normer, som former vores forståelse af, hvad ’mand’ og ’mænd’ er.

Denne del af forskningen i maskulinitet bliver ofte – og som i for eksempel KVINFO’s aktuelle arbejde i forbindelse med Den internationale mandedag i 2019 – brugt til at skubbe på for at få bredere og mere inkluderende normer og idealer, fordi de nuværende mere fastlåste og stereotype mandeidealer viser sig at skabe urealistiske forventninger og krav til mænd og virker begrænsende.

NOSTALGISK MASKULINITET

I forbindelse med #MeToo har blandt andre den danske kønsforsker Christian Groes brugt begrebet ’nostalgisk maskulinitet’. Det er et udtryk for et forsøg på at holde fast i gamle idealer – både fordi der ikke er tydelige nye idealer at tage på sig i stedet, og fordi bevægelsen dybest set udfordrer de privilegier, der er forbundet med en år gammel idé om at mænd er og skal være magtfulde.

Ifølge Groes viser ’nostalgisk maskuline’ mænd med deres afvisning af #MeToo, at de selv er udfordret, og at de forstår både bevægelsen og diskussionen af maskuliniteter som et angreb på mænd som køn og som mennesker:

”Disse mænd ved slet ikke, hvor de skal finde deres selvværd, og hvordan de skal finde en mening i deres liv som kønnede væsner, når de gamle kønsroller bryder sammen. Deres svar i debatten er derfor typisk meget følelsesladede, og de forsøger ofte at latterliggøre bevægelsen. I de mest voldsomme eksempler, jeg er stødt på, bliver det tydeligt, at nogle af disse mænd føler, at det er selve det mandlige køn, der er under beskydning,” sagde han til KVINFO i 2017.

FAMILIENS OVERHOVED

Internationalt, blandt andet i Mellemøsten og Nordafrika, er diskussionerne om maskulinitet også i fuld gang. I 2017 viste en rapport fra den internationale organisation Promundo, at i Marokko, Palæstina, Egypten og Libanon har mænd en ganske kort arbejdsbeskrivelse for at opfylde idealet om at være ’rigtig’: De skal tage sig af familien og være husstandens overhoved.

Samme rapport fortæller om egyptiske mænd, der arbejder 14 timer i døgnet på smertestillende medicin for at klare sig igennem dagen – og for at leve op til egne og andres krav og idealer.

De snævre forståelser af maskulinitet har konsekvenser, ikke mindst når mændene også er presset af trængt økonomi personligt eller i samfundet – eller af at leve som migranter.

Mandlige flygtninge oplever en de-maskulinisering, fordi de ikke kan opfylde de krav, som de selv og de omgivende samfund stiller, fortæller jordanske Suhail Abualsameed, der arbejder som kønsekspert for internationale organisationer. Og det påvirker både mændene selv og mennesker og samfund omkring dem negativt:

”De kår, de lever under, gør, at de ikke kan være de mænd, de gerne vil være. Nogle er blevet rekrutteret til militser, til hæren, taget til fange, udsat for vold eller voldtaget og lider under et ekstremt tabu omkring seksuelle overgreb på mænd. Andre har mistet deres hjem og deres arbejde og kan ikke finde nyt i den nye situation, de befinder sig i. De er sårede og begynder at såre andre,” sagde han til KVINFO tidligere på året.

Der er altså rigtig mange aspekter af samfundet, der er præget af en snævre maskulinitetsnorm. Og i arbejdet med køn og ligestilling spiller spørgsmålet om idealerne for maskulinitet en stadig voksende rolle, fordi det er centralt og uomgængeligt for et frit og lige samfund.

”Det er vigtigt at udfordre maskulinitetsnormerne, for de er jo begrænsende, som de er nu. Når normerne er snævre, føler man sig sjældnere genkendt, og så bliver man klemt. Bredere normer giver flere mulighed for at ’passe ind’, og så bliver færre mennesker klemt,” siger vidensmedarbejder i KVINFO.