Corona gør tilsyneladende forskel på køn. Mænd har større risiko for at dø, mens kvinder formodentlig oftere lider af senfølger.
Den 6. marts 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen sit første pressemøde om det coronavirus, som var i gang med at vende op og ned på livet for mennesker over hele verden.
På pressemødet kom statsministeren med en kraftig opfordring til at udskyde eller aflyse arrangementer med flere end 1.000 deltagere. Dermed var KVINFO nødt til at aflyse sin store årlige 8. marts-fest i Vega.
Få dage efter – den 11. marts 2020 – lukkede Mette Frederiksen ned for børneinstitutioner, skoler og uddannelsessteder. Offentligt ansatte blev sendt på hjemmekontor og private arbejdsgivere kraftigt opfordret til også at sende deres ansatte hjem. Danmark blev lukket ned.
DA COVID-19 KOM TIL DANMARK
De første corona-statistikker fra Statens Serum Institut tydede dengang på, at langt flere mænd end kvinder blev smittet. Pr. 12. marts 2020 udgjorde mænd 69 procent og kvinder 31 procent af dem, som var konstateret smittet med COVID-19.
Men blot to måneder senere, i maj 2020, udgjorde kvinder 58 procent af de nyfundne tilfælde af COVID-19 i Danmark. Alligevel lå der langt flere mænd end kvinder i hospitalssengene, og mændene stod for 57 procent af de registrerede dødsfald.
”Det er problematisk at sammenligne udviklingen i smittede fordelt på mænd og kvinder fra marts til maj. Kun få var blevet testet i begyndelsen, så forskelle kan bero på tilfældigheder,” understreger vidensmedarbejder i KVINFO.
I opgørelsen fra 12. marts 2020 var blot 2.761 testede, mens 326.560 tests var registreret pr. 11. maj 2020.
EFTER ET ÅR MED COVID-19
Efter et år med COVID-19 i Danmark ser forskellen mellem kvinder og mænd umiddelbart ikke voldsom ud i de danske statistikker: Blandt 212.224 registrerede smittetilfælde i Danmark pr. 2. marts 2021 var 51 procent kvinder og 49 procent mænd.
Men KVINFO har set nøjere på de forskellige aldersgrupper, og på den baggrund konkluderer hun:
”Blandt dem, som er konstateret smittet med COVID-19, er kvinder overrepræsenteret i alle aldersgrupper fra 20-59 år. Det handler blandt andet om, at mange kvinder er ansat i brancher med en høj andel smittede og hyppig testning. Det gælder for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.”
Blandt de 2.367 registrerede dødsfald pr. 2. marts 2021 var 54 procent mænd og 46 procent kvinder. Og blandt 12.505 hospitalsindlagte med COVID-19 var 53 procent mænd og 47 procent kvinder.
”Både når vi ser på tal for hospitalsindlæggelser og indlæggelser på intensivafdelinger, er mænd overrepræsenteret. Selv om der er flere smittede kvinder i aldersgrupperne over 80 år, er der flere mænd, som dør,” siger vidensmedarbejder i KVINFO.
BIOLOGI ELLER KULTUR?
Der kan både være adfærdsmæssige og biologiske årsager til, at mænd har forhøjet risiko for at dø af COVID-19.
Ifølge Global Health 50/50 kan enzymet ACE2 øge risikoen for at udvikle svær COVID-19. Og generelt har mænd et højere niveau af ACE2 end kvinder.
Men mænd kan også have en adfærd, som gør dem mere sårbare for COVID-19. Som mulige eksempler nævner Global Health 50/50 rygning og alkohol, jobs med udsathed for forurening, manglende respons på symptomer og manglende brug af sundhedsydelser.
MÆND DØR OFTERE AF COVID-19
Den barske virkelighed er, at mænd har væsentlig højere risiko for at blive alvorligt syg og dø af COVID-19.
”I forhold til corona har mænd dobbelt så høj dødelighed som kvinder,” siger Svend Aage Madsen, forskningsleder, ph.d. og formand for Forum for Mænds Sundhed.
Han når frem til mænds dobbelt så høje dødelighed ved at se på antallet af døde mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper og sammenligne disse tal med det samlede antal mænd og kvinder inden for hver aldersgruppe.
”Der er for eksempel 2,5 gange så mange kvinder som mænd over 90 år,” siger Svend Aage Madsen.
Man skal altså ikke stirre sig blind på, at der i absolutte tal er flere kvinder end mænd, som dør af COVID-19 i aldersgruppen over 90 år. For der er også langt flere kvinder at tage af inden for denne aldersgruppe. Kvinder lever jo i snit længere tid end mænd.
GÆLDER OGSÅ ANDRE SYGDOMME
Svend Aage Madsen understreger, at mænds overdødelig også gælder andre sygdomme end COVID-19.
”Efter min bedste viden er der stadig ikke lavet nogen meget præcise undersøgelser af, hvad der giver mænd en så stor overdødelighed i forhold til corona. Men det ligner andre sygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme, hvor mænd også har en markant overdødelighed,” siger Svend Aage Madsen.
”Her kan vi lære af alle de andre sygdomme: Mænd ved for lidt om symptomer og reagerer for sent på dem. Mænd er tilbageholdende med at søge læge. Og mænd er dårligere til at passe den behandling, de tilbydes.”
PÅ GLOBALT PLAN
Det er ikke blot i Danmark, at mænd oftere dør af COVID-19 end kvinder.
På globalt plan er der næsten lige mange registrerede smittetilfælde blandt kvinder og mænd. Men selv i lande med flest kvinder blandt de smittede, dør flere mænd af COVID-19.
Det viser en analyse fra Global Health 50/50, som samler og viderebringer data om køn og COVID-19 fra lande over hele verden.
I blot tre af de lande med kønsopdelte data til rådighed finder Global Health 50/50 flere COVID-19-dødsfald blandt kvinder end mænd. Men også i disse tre lande er mænd i højere risiko for at dø af COVID-19, konkluderer Global Health 50/50 og understreger vigtigheden af ikke blot at se på absolutte tal.
”Med andre ord: Når mænd er smittet og registreret med diagnosen, har de højere risiko for at dø,” skriver Global Health 50/50.
SENFØLGER KAN RAMME FLERE KVINDER
Kvinder har altså større chancer for at overleve COVID-19 end mænd. Til gengæld tyder det på, at flere kvinder end mænd mærker senfølger efter COVID-19.
Sådanne senfølger kan for eksempel være træthed, åndenød, muskelsmerter, brystsmerter, hoste og tab af smags- og lugtesans, skriver Sundhedsstyrelsen.
I Danmark er der endnu ingen håndfaste data på, om flere kvinder end mænd rammes af senfølger efter COVID-19.
”Vi arbejder på at få etableret en database til dataindsamling, så vi kan blive klogere på senfølger i Danmark, deriblandt om der er kønsforskelle,” siger Karen Mølgaard Christiansen, koordinerende læge på Klinik for senfølger efter COVID-19 på Odense Universitetshospital.
Men uden for Danmarks grænser har flere undersøgelser vist en vis overrepræsentation af kvinder blandt patienter med senfølger efter COVID-19.
I september 2020 viste en undersøgelse fra Trinity College i Dublin, at blandt patienter med vedvarende udmattelse efter COVID-19 udgjorde kvinder 67 procent.
I oktober 2020 offentliggjorde forskere fra King’s College i London en undersøgelse, der blandt andet viste, at kvinder har forhøjet risiko for at få senfølger efter COVID-19.
”Vi har set fra de første data, at mænd havde meget højere risiko for svær sygdom og desværre også død som følge af COVID. Det virker til, at kvinder har højere risiko for senfølger,” sagde en af forskerne, Dr. Claire Steves, dengang til BBC.
TRANSKØNNEDE OG COVID-19
Kønsopdelte statistikker giver sjældent plads til transkønnede og nonbinære kønsidentiteter. Men transkønnede og ikke-binære mennesker kan naturligvis også blive ramt af COVID-19.
KVINFO har spurgt LGBT+ Danmark, RFSL Sverige og Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital. Her har man ikke kendskab til viden om, hvorvidt transkønnede og ikke-binære personer har særlig risiko for smitte, indlæggelse, død og/eller senfølger som følge af COVID-19.
Alligevel har COVID-19 tydelige effekter på i hvert fald transkønnede.
”Her i Aalborg arbejder vi virtuelt 100 procent og har derfor ikke sænket farten på grund af COVID-19-pandemien med hensyn til udredning og igangsættelse af behandling,” siger Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.
”Men de kirurgiske indgreb har været sat på standby i København. Og vore egne plastikkirurger, som laver bryster og fjerner bryster, har også været nødt til at drosle lidt ned i en periode. Andre typer af behandlinger har ligeledes været på pause, heriblandt laserfjernelse af hår i ansigtet, stemmetræning med mere,” siger Astrid Højgaard.
Hun er især bekymret for de psykiske effekter af COVID-19.
”De fleste af vores patienter er mellem 18 og 22 år og oplever ofte at være marginaliseret og latterliggjort. De frizoner, som NGO’erne tilbyder, har været lukket igennem lang tid på grund af COVID-19. Og det skaber stor ensomhed,” siger Astrid Højgaard.